BCK Klubmesterskab – udstilling

Igår afholdte Border Collie Klubben Klubmesterskaber, hvor der var arrangeret agility, lydighed, rally og udstilling. Jeg havde tilmeldt Sookie til udstilling i junior-klassen (hun er 3 uger for gammel til at kunne stille i hvalpeklassen). Da jeg nu ikke har helt styr på, hvad man gør i en udstillingsring og Felicia tilbød at fremvise Sookie, tog jeg imod tilbuddet – og det er jeg nu rigtig glad for

Ja, Felicia gjorde det så godt og fik fremvist Sookie flot – selvom Sookie i starten ikke var helt i humør til at stå op (tror det var for varmt og flere forstyrrelser end hun er vant til). Men Felicia’s erfarenhed og tålmodighed fik alligevel overbevist Sookie om at stå pænt

Sookie fik bedømmelsen “excellent” – det højeste man kan opnå og blev placeret som nr 2 i klassen. Jeg har oprettet en side om Sookie til udstilling på  hjemmesiden og her er dommerens bedømmelse af Sookie at finde.

Sookie’s smukke søster Selma blev også udstillet og fik ligeledes bedømmelsen “excellent”. Selma er den tricolour til højre i billedet.

Sookie på sin første udstilling

Sookie mødte flere gamle som nye legekammerater, bl.a. en af favoritterne Suomi og nu en ny ven Mojo. Sookie og Mojo fik lov at lege, da præmieoverrækkelsen var slut. De hyggede sig enormt meget – men typisk Sookie, så måtte hun også liiige spæne ned og hilse på dem, der trænede på agilitybanen – og jo, efter fysioterapeut-besøget, ser hun ud til at have fået endnu et gear

Udstilling og Lydighedsprøve

I dag har Border Collie Klubben afholdt udstilling, dogdancing og lydighedsprøver indendørs i Sorø-hallerne. Kopy skulle udstilles i mellem-klasse og deltage i lydighedsprøve klasse 2.

Udstilling startede kl 10 og jeg ankom kl 9, så der var god tid inden Kopy skulle på banen – og godt det samme, for da der lige efter os kom nogle hanhunde ind ad døren, så var der dømt dræberkanin. Jeg fik Kopy tilbage og stillede mig foran ham, og så blev han rolig igen. Jeg benyttede derefter lejligheden til at gå med ham rundt i udstillingsringen. I starten var han helt oppe at køre, men slappede senere hen af og halen kom ned. Men jeg var godt nok nervøs for, hvordan det ville gå til selve udstillingen – ja, jeg var nervøs flere timer før Så da Emmy tilbød at udstille ham, var jeg hurtig til at sige ja tak Emmy tog Kopy og gik ud for at lære ham at kende. Da hun kom ind igen, kommenterede hun hvor nem han er En bedre præsentation af Kopy er der ikke mange andre end Emmy, der vil kunne gøre – han stod pænt, selv da de to andre hanhunde nærmest var oppe og toppes i ringen! Men det gjorde ham desværre lidt nervøs, men Emmy fik alligevel vist ham pænt frem. Mange af de erfarne udstillere, der sad omkring mig sagde, at der var da ingen tvivl om, at Kopy skulle vinde klassen… men sådan skulle det ikke gå – dommeren brød sig absolut ikke om Kopy og gav ham en 3. præmiering… ja, du læste rigtigt, en 3. præmiering – har man hørt mage – min smukke hund – hvor kunne hun?!
Alle var chokerede over den præmiering og dommeraspiranten spurgte bagefter, om hun måtte se kritikken, for den engelske dommers bedømmelse kom virkelig bag på hende.
Emmy handlede ham virkelig flot, så det var ihvertfald ikke derfor, at Kopy fik en så hård kritik.
Hvad kan man sige til det? ikke ret meget.. og hvad betyder det? ikke ret meget – han er stadig min smukke hund med pæne fødder (dommeren gik meget op i hundenes fødder)

Vi skulle vente i 4 timer inden lydighedsprøven skulle starte. Så Felicia med Zorro (som vandt cert’et) og jeg gik en tur sammen og derefter lagde jeg Kopy i bilen, så han kunne sove lidt.
Jeg henter Kopy mere end en time før vi ifølge tidsplanen skulle ind til fællesdæk, og begynder så småt at pakke mine ting sammen for at flytte dem over i hallen, hvor lydigheden foregår. Men så kommer der nogle farende og spørger om ikke jeg skal op til lydighed, for de venter på mig – det viser sig, at de i den ene lydighedsring er en hel time foran tidsplanen. Vi skulle starte med fællesdæk, så det gjorde ikke så meget, at jeg ikke havde fået varmet Kopy op.
Kopy ligger helt stille og roligt i de 2 min fællesdæk’en varer, men må lige have en ekstra kommando, for at rejse sig.
Der er så to hunde før det er min tur, så jeg går ud og lufter ham og prøver så at få kontakt med ham – dels med yndlingslegetøjet og dels med lækre guffer (oksesteg). Men det var ikke nemt, for jeg kan bare mærke på ham, at han er meget, meget træt.
Det bliver så vores tur, og vi skal starte med fri ved fod og her starter vi med front mod fremsendingsfeltet og skal gå direkte mod det (lidt tarveligt for os, da Kopy jo hellere end gerne vil i det felt. Så det kræver lidt ekstrakommandoer at få ham med forbi feltet). Derefter bliver vi kommanderet ned i modsatte ende, hvor der var opstillet en ghettoblaster, der spillede temmelig højt, og det fik Kopy til at kigge undrende på den og glemme at følge med mig i omkringvendingen. Det var først i løb, at jeg følte, at jeg havde kontakt med ham.
Næste øvelse er spring – det så jeg frem til, for det er Kopy’s yndlingsøvelse. Så glad stiller jeg mig foran springbrættet og kommanderer Kopy over – men så om ikke bare, at han hopper engang i vejret og stiller sig med hovedet hen over det Jeg må sige spring igen, og denne gang sætter han en pote på springbrættet og rejser sig op, men stiller sig ned igen.. Jeg må så sige SPRIIING, og Kopy hopper heldigvis over og tilbage igen og sætter sig lige foran mig.. puha… Fremsendingen til feltet laver han rigtigt pænt og kommer fint tilbage, da jeg kalder på ham – i stedet for at sætte sig foran mig, placerer han sig på plads, men jeg kan næsten ikke få ham til at sætte sig (han skulle jo være klar til at løbe ud i feltet endnu engang ) – så det med at afslutte øvelserne korrekt, skal jeg lige huske at opprioritere.
Apporten går fint, dog plejer jeg til træning og sige noget, idet han tager apporten, og så kommer han fint ind med den, uden at tygge i den. Jeg sagde ingenting i dag, hvilket Kopy tolkede som, at han måtte underholde sig selv med den på vej tilbage – det foregik med at holde hovedet så højt op som muligt med snuden pegende op i vejret – rulle apporten rundt – og forbenene strakte han ret ud og højt op i vejret for hvert skridt han tog (man skulle tro, at jeg har trænet dogdancing tricks med den hund!).
I øvelserne stillingsskift og “indkald fra dæk” fik vi maximum point (dog måtte jeg ty mig til et agility-trick, da jeg ikke havde øvet, at jeg vender mig om igen mod Kopy mens han er på vej hen til mig. Agilitytricket er, at signalere med en lavthængende skulder og dreje kinden ud mod den side, hvor man ønsker hunden – og det virkede heldigvis ). I alle andre øvelser fik vi trukket lidt – fra 0,5 til 2,5 point.
Vi opnåede ialt 193,5 point og bestod prøven (som kræver 180 point at bestå) – det kom nu lidt bag på mig, at Kopy blev 4. bedste hund på dagen ud af ca 17 deltagere – og kun lige slået med 0,5 point af Charlotte med Buddy, der velfortjent opnåede 194 point.

Så dagen endte alligevel godt – og det bedste ved det var, at Kopy var fuldstændig ligeglad med at være inde i hallen og at arbejde på gulvtæppe. Og kaste en apport kommer til at larme utroligt meget indendørs, men ingen reaktion fra herren

Der var nu dogdancing i den anden ende hallen, hvor der før havde været udstilling, og vi gik ind og kiggede lidt på det. Gulvtæpperne fra udstillingsringen lå der stadig, så jeg benyttede mig lige af lejligheden til at løbe rundt med Kopy – og gæt hvem der løb som en drøm!

Kopy på udstilling

I dag har vi været til udstilling på DKK’s internationale udstilling i dag i Brøndby. Der var kun 17 border collier tilmeldt og flere var ikke mødt op. Kopy er 18 måneder og 3 dage i dag, og kunne derfor ikke stilles i unghunde-klassen (max alder er 18 mdr), men måtte i mellem-klassen.

Vi var kun to hunde i mellem-klassen, og jeg stod bagerst. Kopy var totalt oppe at køre over, at den anden hund løb foran og han hang i snoren og hoppede frem
Den første hund fik kun lige lov til at løbe i en trekant, og så fik den en 3. præmiering… Kopy fik lov at løbe i en trekant og derefter frem og tilbage. Dommeren beskrev ham så og så fik lov til at løbe endnu en runde. Denne gang løb Kopy meget pænt, dog hang han en smule i snoren.

Dommeren gav Kopy en 2. præmiering. Jeg var noget overrasket. Men ved at se på de hunde i de andre klasser, som dommeren valgte, så var det tydeligt, at kan kunne lide små og stor-pelsede hunde. Og den kategori falder Kopy ikke lige ind under. Men ringtrænes – det skal han inden næste udstilling. Fremover tror jeg kun, at vi vælger at udstille til specialklubudstillinger.

BCK Klubmester :-D

I dag har vi været til Border Collie Klubbens Klubmesterskab. Kopy skulle udstilles og op i lydighedsklasse 1 (LP1).

Kopy skulle udstilles i unghundeklassen og jeg opdager til min glæde, at jeg skal løbe aller sidst – for så er der ingen, der kan løbe op tæt på en. Men desværre stod en unghund med et meget kedeligt temperament foran os, og da vi løb rundt i ringen alle sammen, holdte jeg med vilje 4-5m afstand. Men hunden vendte sig om flere gange og jeg holdte så større afstand, men ikke nok for hunden foran, for den vendte sig pludseligt helt om og lavede et udfald mod os. Øv øv, for det fik Kopy helt op på tæerne. Dommeren strøer om sig med blå bånd ud og vi står så kun to tilbage, der fik et rødt bånd (1. præmiering). Kopy var stadig lidt meget oppe at køre, så han holdt halen højt og havde travlt med at holde øje med alle de andre hunde på sidelinien. Dog stiller han sig virkelig smukt op, da dommeren skulle se på ham. Dommeren synes Kopy var den smukkeste af dem alle, så han vandt unghundeklassen og fik et SL (særdeles lovende)

Vi var forsinket i udstillingsringen og de var foran i lydighedsringen, så jeg nåede kun lige ud af udstillingsringen førend jeg fik at vide, at jeg skulle komme til lydighedsringen. Så der var ikke meget tid til at få varmet op og få kontakt. Jeg leger lige kort med Kopy og går så ind i LP ringen.
Vi starter med tandvisning, som bare går fint. Så skulle vi gå lineføring; Kopy hænger lidt i starten, men går så flot, indtil vi drejer op mod udstillingsringen og får øje på hundene, der løber rundt, så han fortsætter lige ud, da vi skulle lave omkringvending. I løb følger han fint med, men da vi skulle lave omkringvendingen, fortsætter han lige frem og hen til et markeringsmærke af plastik, formet som et flag og bider i det… hmm.. men to-skridts-øvelserne er flotte. Resten af øvelserne går rigtigt fint, der er kun en enkelt lille skævsidning i indkald og et par ekstra plads-kommandoer i næseprøve og fælles dæk. Så vi opnår ialt 171,5 point ud af 180 mulige (der skal 150 til at bestå). Og ikke nok med, at Kopy består prøven, han bliver også klubmester i LP1

Sikke en fantastisk dag — jeg burde vist have spillet Lotto i dag

… og lige et stort tak til Johanna, der fik rettet på min katastrofale klipning af Kopy’s poter og til de søde mennesker på ringsiden, der kom med gode råd

Kopy er meldt til BCK Klubmesterskab

Jeg har meldt Kopy til Border Collie Klubbens (BCK) Klubmesterskab i august. Jeg har både meldt ham til udstilling og til en lydighedsprøve  i kl 1 (LP1).

Kopy er ved at få mere pels nu og den tynde og mærkelige pels han fik af at være på så meget prednisolon er nu blevet helt normal igen – ja, selv halen er han ved at få mere pels på

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle tilmelde ham LP1. Han kan nu mange af øvelserne, men bliver let forstyrret af andre – og så er lineføringen jo ikke lige det, jeg har fået trænet mest med Kopy, så den øvelse når vi ikke at få helt på plads inden – medmindre, der sker et mirakel

Elliot er ikke tilmeldt, for nu er han helt pensioneret – dog mod hans vilje… Han vil stadig gerne, så jeg træner lidt med ham, når jeg er ude og selvtræne med Kopy. Men han kan ikke holde til så meget, så det bliver bare hans favoritøvelser, såsom fri ved fod, næseprøve, apport og fremsending.

Kopy har det helt fint efter vaccinationen, så der var heldigvis ingen grund til at frygte, at vaccinen skulle udløse endnu et tilfælde af IMHA
Elliot kan ikke rigtigt tåle metacam, så han har fået dårlig mave af det – og det var helt slemt i nat, hvor han skulle ud mange gange…. men fra i dag, er dosis halveret, så jeg håber maveproblemerne går over.