Juhuu – spor!

Jeg havde besluttet mig for, at der skulle ske noget for Elliot i dag. Jeg er ude og træne med Kopy tre gange om ugen og Elliot kan desværre ikke træne, så jeg har lidt dårlig samvittighed overfor ham, når jeg må lade ham blive hjemme. Lone har heldigvis været sød at tage Elliot med hjem, når jeg skal til lydighedstræning, så han ikke er helt alene hjemme.

Elliot er blevet glad for at gå spor, så jeg tog til Ballerup og luftede først hundene på de omkringliggende stier. Vi møder en frisk og rørig ældre dame på 75 år, som er ude og gå stavgang. Damen stoppede op og ventede på, at vi kom. Hundene gik bare hen og snusede til hende og gik videre. Vi fulgtes hen ad en sti og damen er imponeret over mine velopdragne hunde. Jeg skynder mig at sige tak og tænker på sidste år, hvor Kopy var lidt af en skarnsunge og for første gang mødte en stavgænger – den stavgænger mente absolut ikke, at Kopy var velopdragen

Jeg lægger to spor – ja, en til hver. Elliot får et lige spor uden knæk, og til Kopy lægger jeg to knæk på sporet. Sidste gang jeg var derude og lægge spor, var der en del “spor-guf-tyve” fugle, som stjæler alle godbidder man møjsommeligt har lagt i sporet, så jeg valgte at have en pølse på snor og dyppe den på sporet af og til.

Da jeg henter Elliot fra bilen for at gå sporet, trækker han afsted med mig og er helt klar over, hvad han skal Elliot går sporet så fint, men han var noget skuffet over, at det ikke var længere.

Kopy går også sporet i medvind rigtigt fint, og han finder knækket og drejer perfekt Den del af sporet, hvor der var sidevind, holdt han hovedet en del længere oppe fra jorden – og kun der hvor jeg har duppet pølsen på sporet, fik han hovedet helt ned til jorden – men selvom han holdt hovedet længere oppe fra jorden, fulgte han alligevel sporet og fandt også det næste knæk.

Da Kopy var færdig med sporet, vil jeg lukke Kopy ind i bilen, men Elliot – der bare ved, at man aldrig hopper ud af bilen før man får lov – sprang ud og løb tilbage, hvor vi havde gået spor. Ja, han var da absolut ikke færdig med at gå spor

Hvor er det bare dejligt, at en gammel hund kan lære noget nyt, som både er sjovt og som fysikken kan klare.

Hvem sagde træningspause??

Jeg havde regnet med, at jeg og hundene skulle slappe lidt af og drosle helt ned for træningen her i ferien – men sådan er det ikke helt gået…

Får
I weekenden inden jul fik jeg den ide, at tage op til Elliot og Kopy’s opdrætter, Jette, og træne lidt på får (jeg var jo alligevel i Jylland). Jette havde heldigvis tid til, at vi kom, og jeg glædede mig til at vise, hvor god Kopy er blevet. Men sådan går det jo aldrig… Jette’s får er anderledes end dem vi er vant til – de løber jo stærkt – og væk Så det med at vise, at Kopy er blevet god til at løbe rundt om fårene og gå i balance præcis hvor han skal, blev noget af en udfordring. Så snart jeg flyttede på mig, så gjorde fårene det samme – men noget hurtigere end jeg Så afstanden mellem fårene og jeg var større end vi var vant til og den større afstand er endnu lidt for svært for Kopy – han løb pænt rundt om mig, men ikke om fårene; han løb op til dem lige bagfra, hvilket får fårene til at løbe ud til alle verdenshjørner
Ja, jeg var fustreret, for når man træner agility og hunden ikke gør det man ønsker, kan man bare selv stoppe helt op og fryse i den position man er i og så prøve at analysere, hvor hunden er, hvor man selv er og hvor forhindringerne er – og så kan jeg normalt se, hvad jeg gjorde forkert. Men det er ikke muligt, når man træner på får – de flytter sig jo – det gør agilityforhindringer ikke
Men Kopy lavede glimtvis noget flot hyrdearbejde – han satte ihvertfald farten op

Børn
I julen blev hundene udsat for børnetræning, med alt hvad det indebærer, af min nevø og niece. Der blev leget – og leget vildt og højlydt. Kopy var fuldstændig ligeglad med larm og ballade og lå bare og sov, men Elliot synes ikke om, at børnene fægtede eller “overfaldt” min søster med deres kildrende fingre, så han prøvede at gå imellem
Den eneste gang Kopy reagerede på børnene var, da niecen skiftede den hat hun havde på ud med en stor lyserød cowboyhat med fjer på skyggen og lysdioder foran – den hat faldt ikke lige i hans smag, så han hyle-gøede ad hende – men bare indtil han fik snuset til hende og jeg viste ham hatten – så blev han nærmest flov over sig selv
Da det blev tid til at danse om juletræet og pakke gaver ud, udstyrede jeg hundene med hver deres kødben – jeg havde dog lige glemt, at Kopy ikke kan finde ud af at tygge på disse kødben af oksehud, hvis de ikke er gnasket lidt til. Så han gik rundt med hans kødben og pludselig var det væk, gemt væk. Det blev først fundet, da niecen skulle i seng – kødbenet lå under hendes dyne

Agility
Nogle af mine træningskammerater i VAS ville gerne ud og træne agility i juledagene og de var så søde at invitere mig med. Jeg tog Elliot med, og ham brugte jeg som demo-dyr til lige at vise, hvad vi gerne skal kunne (at lave skift bagved hunden, at tage imod hunden og hvad vores fart betyder). Og så var det ellers Kopy’s tur. Vi trænede en del at skifte bagved hundene og tage imod hundene og det blev de alle faktisk ret gode til
Efter to timers træning var hundene flade, men glade og forpustede

Får
Vi var så ude og træne får, der hvor vi plejer, dog var de fleste får nye og kun et par i gruppen var dem vi før har trænet på. Vi startede først på fangefold og jeg var ret overrasket over Kopy – han spænede rundt, men stillede sig præcist i balance alligevel (så selvom træningen hos Jette føltes som en mindre fiasko, så havde Kopy lært en masse af det – det havde ihvertfald givet ham en stor portion selvtillid!). Jeg tog hurtigt Kopy ind i fangefolden og han fortsatte i samme flotte stil
Derefter var Kopy på de løse får, og det gik simpelthen så flot – han har nu sat meget mere fart på og han skærer ikke hjørner af, når han går i balance! Så når jeg bare huskede at bevæge mig og var klar i mit kropssprog, så var min hund så dygtig – og jeg blev glad igen

Lydighed
Jeg har arbejdet her i julen, dog bare herhjemmefra (ja, det er ren luksus at have et arbejde, hvor hvornår og hvorfra ikke betyder noget ), så jeg var lidt træt og besluttede mig for en: gør-hundene-hurtigt-trætte-og-glade dag, som bestod af lidt lydighedstræning. Elliot er så utrolig glad for fremsending til feltet, så det får han lov til adskillige gange. Elliot’s glæde for feltet er smittet af på Kopy, så den øvelse er han nu begyndt at udføre med fuld speed ud i feltet. Vi trænede også apport – med min nye apportbuk af metal. Kopy syntes den var væmmelig, men da Elliot havde apporteret den et par gange og var blevet skamrost, ja, så ville Kopy alligevel meget gerne hente den Ja, man kan jo lige så godt benytte sig af de feje tricks, når chancen byder sig
Derudover trænede vi stå, sit og dæk under gang – men det kræver nu noget træning endnu, før Kopy kan det…

Spor
I dag har vi så været ude og gå spor sammen med Charlotte med Kengu og Rufus – og det skal vi igen i morgen. Det er længe siden, at hundene har gået spor og der havde været mange harer, hvor vi lagde sporene (der var en del efterladenskaber). Så jeg besluttede mig for at lægge godbidder i praktisk talt hvert fodspor, for at hundene ikke skulle synes, at harer er mere spændende en jeg Men de viste absolut ingen interesse for anden fært end min – så Kopy’s spor blev alt for let
Jeg lagde ingen genstande ud på sporet, for det vil jeg træne ved siden af, da de lige nu ingen interesse har.

…
Ja, så det der med at holde en træningspause – det har vi udskudt til næste år

Aktiv hundeferie

Øv øv, nu lakker ferien mod enden. Det har været en rigtig aktiv ferie, hvor hundene har fået udfordringer af diverse karakterer. Men jeg tror nu også, at hundene glæder sig til det bliver mandag, så de kan få sovet ud

Selvom Kopy har bestået LP1 og blev Klubmester (og ja, det tog et par dage at få armene ned ), så er vi gået igang med LP2 og B-klasse træningen. Vi selvtræner ofte med Lone og Fabi, for så får vi lidt forstyrrelser med samt der er en til lige at hjælpe med bl.a. at lægge næseprøveklodser ud.

Så har Kopy trænet agility, bare små ting, såsom felt-træning og gå rigtigt ind i slalom, når forskellige vinkler og så lidt handling.

Derudover har Elliot og Kopy gået spor et par gange  – sammen med Charlotte og Kengu. Kengu er i familie med mine hunde, og Kengu er også så vild med at gå spor – ja, alle tre er ivrige og kan næsten ikke vente, til det bliver deres tur Jeg lavede U-spor med Elliot, og det klarede han rigtigt fint. Til Kopy lavede jeg zig-zag-spor, for at træne 90° knæk – og det gjorde han bare fantastisk

Her i weekenden har den stået på “børnetræning”. Jeg har været ovre og besøge min bror og passet deres børn på 4 og 7 år. Vi var flere gange på legepladser (hvor der var adskillige andre børn) og børnene cyklede rundt på vores lufteture. Kopy er utrolig glad for børnene og ligger gerne lige ved siden af dem, når de leger. Og Elliot ligger under bordet lige ved deres fødder, når de spiser

Og ikke mindst, så har vi været oppe at besøge Jette (kennel Solfari), hvor begge hunde var på får, altså rundt om fangefolden. Min gamle Elliot livede helt op, og var helt god til at få placeret sig rigtigt i forhold til mig og fårene. Dog tog glæden indimellem overhånd, når han havde placeret sig, for så stod han og hoppede på stedet
Kopy er bare en stjerne til at få placeret sig rigtigt – han er enorm hurtig, men alligevel rolig og har helt styr på at læse fårene. Kopy er nu ved at være i rigtig god form og kunne faktisk koncentrere sig i rigtig lang tid
Jeg har dog lært et par ting:
1) giv slet ikke Elliot muligheden for at spise fårelort og senere græs, for så kaster han det op i bilen hjem…
2) altid at have skiftesko med, når jeg har været ude på en mark med får, for det kan ikke undgåes at træde i fårelort – og når man tænder for varmen i bilen….

Kopy til agility

Kopy er så småt blevet introduceret til agility. Han har prøvet at løbe igennem slalom-alléen, sidde på A-bræt-feltet samt springe over spring på lige linie.

I dag gik vi først et spor på 30m med et 90 graders knæk og så yderligere 10m. Efter vi er startet på at træne sporet lidt anderledes (en godbid for enden af skosnuden for hvert skridt), har Kopy fået den flotteste stil: snuden helt nede ved jorden og snuser til hvert fodspor. Det er første gang Kopy skulle tage et 90 graders knæk, og det gjorde han faktisk meget flot; det blæste en del, så han blev lidt forvirret over, at sporet “forsvandt”, men drejede den rigtige vej og fandt sporet en halv meter efter knækket

Vi øvede så lidt på lydighedsspringet og den øvelse kan vi bare – glæder mig dog til klasse 2, hvor hunden skal springe tilbage, så jeg ikke behøver bevæge mig om på den anden side af springbrættet

Herefter trænede vi lidt agility: at springe over tre spring på lige linie. Sidste gang vi trænede lærte Kopy fremsendingen over de tre spring, så i dag var en genopfriskelse. Og Kopy havde absolut ikke glemt, hvad det gik ud på – hold op en fart! Uha, jeg kommer til at skulle løbe stærkt – bliver svedt bare ved tanken

Spor-selvtræning

I dag har vi gået spor i Ballerup, vejret var jo perfekt til det – altså tørt og ikke meget vind. Elliot er ved at være rigtig sej til at gå spor. I dag var der kun 4 godbidder på hans 75m lange spor – og han gik det så flot koncentreret og var næsten helt skuffet over, at sporet ikke var længere

Kopy’s spor er ca 260m langt med 3½ knæk og lagt med almindelig skridtlængde, hvor fødderne slæber hen over græstoppene. Kopy går det fint, men ikke med snuden helt nede ved jorden, som han plejer. Nr 2 knæk bliver han temmelig forvirret i – måske det er vindretningen?! Men for første gang markerer han genstanden uden jeg skal sige noget til ham

Jeg tror Kopy var lidt for træt til at gå sporet. Vores morgenluftetur blev næsten en times luftetur, hvor han legede med en labrador. Da jeg havde lagt sporene, gik vi en tur. Jeg havde vores lille ven Fabi med, og Kopy og Fabi løb og legede hele turen. Og på turen mødte vi heste, andre hunde og mennesker – så der er vist ikke noget at sige til, at Kopy var blevet lidt træt…

Kopy’s spor:

Spor-selvtræning

I weekenden var jeg ude og gå spor med hundene. Det gik op for mig, at det allerede er en måned siden vi sidst gik spor. Har fundet denne side, hvor man kan måle en rute – og fandt ud af, at Kopy’s sidste spor var 500m langt!!

I lørdags tænkte jeg, at det kunne være sjovt at spor i skoven (og set i bakspejlet, var det ikke for smart af mig). Jeg finder et sted i skoven, hvor der ikke er nogle mennesker og lægger spor til begge hunde. Men da jeg lægger Kopy’s spor, får jeg pludselig følge af en anden hund. Damen kan ikke kalde den til sig, hvorefter hun følger efter os – i mit spor – og tager hunden i snor – og går tilbage i mit spor… Nå, det var så en ekstra udfordring! Vi går en tur og da vi kommer tilbage til sporene, er der ligesom vokset dusinvis af mennesker og hunde op af jorden. Elliot går et flot spor, men mister knækkene (for dem havde jeg ikke lagt rigtigt). Jeg beslutter mig for at tage Elliot med, da Kopy skulle gå sit spor, for jeg ville ikke binde ham til et træ i skoven. Men det var en alt for stor distrahering for Kopy, for Elliot havde travlt med at lede efter godbidder i sporet. Sjovt nok, der hvor damen og hunden havde trampet rundt i vores spor, der gik Kopy med snuden lige i sporet – roligt og koncentreret.

Igår, søndag, ville jeg være sikker på, at hundene fik en succes, så jeg tog ud til Ballerup, hvor vi har området helt for os selv. Det blæste en del, så i stedet for at træne knæk, så gjorde jeg sporene lidt sværere ved at gøre min skridtlængde lidt længere end jeg plejer. Elliot’s spor blev 50m langt med slæbeskridt og kun godbidder for hver 5. meter. Han gik det rigtigt fint, selvom Kopy nåede at løbe henover sporet og spise en godbid.
Kopy’s spor blev 200m langt med 3 bløde knæk, men til gengæld ned og op ad en stejl skrænt og til sidst ned ad en mindre stejl skrænt. Han gik det rigtigt, rigtigt fint – fik knækkene og holdt sporet op og ned af skrænterne. Dog drejede han pludselig skarpt til venstre, selvom sporet fortsatte lige frem. Han fandt dog hurtigt sporet igen, da han opdagede, at det var forkert. Det undrede mig lidt – men måske der var en vind-hvirvel….
Her ses Kopy’s spor:

Spor-selvtræning

I dag havde vi selskab af Charlotte og Rufus, da vi var ude og træne spor. Det var rigtigt godt, at Charlotte var med, for hun kunne lige give mig nogle fif til, hvordan jeg skulle lægge sporet til Kopy.

I julen fik jeg gået en del spor med hundene (ja, der er jo misundelsesværdig mange marker i Jylland ), men Kopy var begyndt at være sjusket og ukoncentreret og gik mange gange forbi knækkene, men fandt dog altid sporet igen. Elliot derimod klarede mange svære spor rigtigt fint.

Charlotte mente, at sporene havde været for nemme for Kopy, og at jeg i stedet for at slæbe fødderne, skulle gå med almindelige skridt og så ind imellem afkorte og slæbe fødderne, for at bekræfte Kopy i, at han var på sporet. Jeg lagde også en godbid lige før knækkene for at sikre, at han havde snuden nede ved jorden og derved ville fange, at sporet knækkede.

Det endte med at blive et rimelig svært spor med 6 knæk ialt, og som gik over en sti og igennem et område, hvor der lå vand på overfladen af græsset. Min “lille” super seje hund gik sporet virkelig flot – hele vejen fuldt koncentreret, fik alle knækkene, og havde færten af sporet selv over stien og det vådfulde område. Så Charlotte havde ret – sporene havde været for nemme for Kopy

Jeg gjorde den fejl med Elliot at lægge for lækre godbidder i sporet… hans madglæde overskyggede opgaven at gå spor, så han glemte flere gange, hvad han var igang med. Han gik dog sporet helt fint, der hvor jeg ikke havde lagt godbidder.

Billeder over sporene:

Bagefter gik vi en tur i hundeskoven sammen med Karsten og resten af deres hunde. Kopy var helt frisk på at stoppe mountain-bikere, løbere og andre folk, der gik forbi Men ofte kaldte Karsten også på Kopy, så folk troede, at den uopdragne hund var Karsten’s og ikke min

Mein Vater war ein sehr beruehmter Sporhund…

I dag har vi været ude og gå spor. Elliot er blevet helt fantastisk til det: snuden helt ned til jorden og går stille og roligt derudad uden at miste sporet. Ganske flot, så man kan jo lære gamle hunde nye tricks

Kopy gik et spor på en 75m med to bløde knæk. Selvom det blæste meget i dag, så gik han bare det flotteste spor uden at miste eller blive forvirret i knækkene. Han er nu lidt super sej

Og nu er hundene dejlig trætte… den ene snorker højere end den anden

Elliot på sporet:

Kopy markerer genstand:

Sporhunde

Lige siden vi første gang gik spor til hvalpetræning, har Kopy udvist stort talent for det. Det bedste han ved er at går spor. Så nu hvor han er blevet mere frisk (og fordi vejret er godt ), har vi været ude og gå et kortere spor. Da Kopy opdagede, hvad vi skulle, blev han bare så glad og han gik sporet på flotteste vis – da vi var færdige, og jeg havde sluppet ham fri, løb han tilbage til starten af sporet, og gik det selv igen

Elliot har aldrig gået spor. Men mon ikke, at man kan lære en 10 år gammel hund det?! Første gang Elliot prøvede at går spor, troede jeg det nu ikke; han fandt en godbid på sporet, spiste den, vendte sig om og kiggede på mig – sådan foregik det ned gennem hele sporet. Men i dag var fjerde gang han skulle prøve det, og nu havde han fattet meningen, og gik sporet rigtigt fint og koncentreret. Super flot, Elliot

Så nu ligger to trætte og veltilpasse hunde og snorksover – og jeg er sluppet for lyden af pivedyr