Træning af “bliv”

 Efter at have startet på at lege Crate Games, synes Sookie buret er et rigtigt fedt sted at være - fra at ligne en, der fik brændt poterne, når hun trådte ind i buret, er det nu stedet, hvor der leges og gnaves kødben. Buret står fremme hele tiden, men bliver kun brugt til legen (ellers er hun i den store hvalpegård). Hun har forstået, at man kun får en belønning, hvis man bliver i buret – og det har jeg benyttet mig af til træningen af “bliv”.

Sookie øver stå i døren

Buret er så stort, at hun sagtens kan sidde oprejst i det, så mens hun sidder i “sit”, har jeg hoppet rundt, været ude af syne, kastet legetøj (men det er hun nu ikke så tændt på endnu) og godbidder – og hun sidder der uden så meget at flytte et ben  

Hun har også forstået, at man ikke går ud af hoveddøren førend man får lov (og man kun bliver belønnet, når man bliver bag dørtrinnet) – her har vi øvet “stå”. Og det er ganske hyggeligt at stå der - og holde et vissent efeu-blad i munden ;-)

Her til aften trænede jeg “lay down” med Sookie. Jeg løb tør for godbidder og gik lige ud i køkkenet for at hente flere – men gav hende ikke en “fri”-kommando – sørme om hun ikke lå i samme stilling, da jeg kom tilbage

Kan kun sige, at Crate Games er fantastisk til at lære hunden “bliv”!

Næste større mål er at lære hende at slappe af, når andre laver noget tæt på eller jeg laver noget med andre hunde. Elliot var helt udenfor pædagogisk rækkevidde, når jeg lavede noget med andre hunde – så det sørgede jeg for, at Kopy fik lært (er egentlig ikke sikker på, at jeg lærte ham det eller om havde det med i bagagen fra opdrætteren). Men det var ihvertfald rart, at Kopy ikke stod og gøede mens jeg lavede andet – så sådan skal Sookie også kunne vente stille og roligt.

Sookie leger med sin Kong

Jeg er begyndt at lege med legetøj med hende. Hun er rigtig, rigtig flink til at komme med det – og tygger ikke i det på vejen tilbage. He he, det ser nu ikke sådan ud på billedet, men her er hun ved at gribe den..

Sookie er en rigtig spæner – løber afsted med fuld fart og langt! Hun får motioneret sig selv på ingen tid (og de andre hunde, der prøver at følge med ). Så hun har fået kælenavnet: missilet
Selvom hun allerede nu er ret muskuløs, skal hun også have trænet de muskler, hundene bruger når de løber agility – inden vi starter træningen. Så er risikoen for skader eller skævt skrog (som skal rettes af en kiropraktor) meget mindre

En dejlig træt hund

I dag var der arbejdsdag i MBS, dvs pladsen bliver gjort klar til træningen (bl.a. skulle hegnet fikses, rives blade og beskæres lidt træer). Imens vi var igang med pligterne, løb hundene rundt. Kopy kendte ikke alle hundene, så han fik en masse nye venner

Kopy kan dog godt få ejer-fornemmelse over en tæve, men hvis han bare havde leget lidt med dem, og jeg så afledte ham (så andre hunde kunne komme til ), så var han glad og de andre. Mens vi holder en pause, får jeg på et tidspunkt “nej” til ham to gange indenfor meget kort tid. Det resulterede i, at han løb over til den modsatte ende af plænen stillede sig i et lydighedsfelt – for her plejer man da at få ros Ja, det kunne lige så godt have været Elliot – akkurat samme form for logik.. Flere af de andre fik jeg en griner af Kopy, der stod ude i feltet – og spurgte hvordan jeg har gjort ham så glad for feltet og hvordan jeg kan få ham til at blive derude. Svaret er: Elliot – han synes feltet er det bedste sted man kan stille sig, for at “tigge” mig om at kaste bolden. Og han iver for at være i feltet, er smittet af på Kopy.

Kopy lærte sig at stille sig ved en kegle. Når nu han ikke altid fik opmærksomhed ved at stå i feltet, så prøvede han at stille sig ved en kegle. Jeg skyndte mig at rose ham, og kunne derefter give ham kommandoen “kegle”, så løb han ud og stillede sig ved den – så er det lært

Da vi var færdige, gik vi en tur. Da vi kom tilbage til pladsen, ville jeg lige vriste de sidste rester af energi ud af ham Jeg satte et par spring op på banen, og trænede “mølle” og dobbeltspring – og selvfølgelig slalom. Det gik nu meget godt. Og nu har jeg en dejlig træt hund

Lidt lydigheds-selv-træning

Lørdag var jeg i MBS og træne lidt lydighed sammen med Lene (Toxy & Qato) og Charlotte og Karsten (Buddy & fætter Kengu). Kopy blev rigtig, rigtig glad for at se dem alle – så han udstødte et søløve-hyle-gøen.. ja, Kopy er i det hele taget kommet til at ligne Elliot mere og mere. Han kan også holde en fest med legetøjet og løbe og svinge med det i evigheder. Det seneste lighedstræk er at finde lydighedsfeltet og stille sig derud – også selvom andre er ved at gøre deres hunde klar til at løbe derud

Kopy er hylende glad for at se vennerne ~ feltet er fundet

Det går virkelig fremad med lydighedstræningen nu. Jeg prøvede for første gang at lægge apporterne ud (har indtil nu kun lagt bolde ud). Kopy følte sig i første omgang lidt snydt og snusede til apporten og begyndte at lede efter bolden. En ekstra apportkommando fik ham til at tage apporten og komme med den. Næste forsøg, og nu havde Kopy fanget, at det er apport-bukken, der ligger der – og han var ikke til at få til at stå stille ved keglen. Det lykkedes til sidst, men han var helt klar til at løbe til venstre og hente den

Jeg kan sagtens se apporten ~ kommer nuuu

Weekendens træning

Efter jeg var ude og hyrde to dage i træk med Kopy i sidste uge, har han lige siden syntes, at jeg er verdens bedste

Ja, det måtte jeg jo så udnytte og jeg trænede derfor lydighed med ham igår, lørdag. Og hold dog op, hvor det gik godt! Han kan lave den flotteste fri ved fod – når han altså lige er motiveret – og det var han bestemt igår. Den nye “abehånd” og skinketern hjalp også motivationen på vej

Indkald med stå går nu ganske godt – Kopy laver en flot stå, men tempoet hjem mangler – det gør det sådan set generelt i alle øvelser, han skal løbe hen til mig – men det er da heldigvis blevet meget bedre. Han galloperer ihvertfald nu når han løber tilbage med apport-bukken

Dirigering ved keglen er han også ved at være sej til, så nu skal jeg bare have udskiftet boldene med apport-bukke. Men fjern-dirigeringen er blevet noget rusten, så det var nærmest som at starte forfra. Stå-sit-dæk under gang går bedre og bedre – dog skal jeg stadig bruge håndtegn, hvis han skal indtage positionerne hurtigt. Næseprøven gik over al forventning; Kopy fandt hurtigt den rigtige, jeg roste idet han tog den op og svang med abehånden, og sørme om han ikke galloperede tilbage med klodsen – og helt uden at tygge i den

I dag skulle jeg hente noget foder, og vi aftalte at jeg skulle hente det i ridehuset, hvor KAF træner. Jeg har været ude hele dagen i dag, kom hjem, og tog Kopy på en lang tur. Synes ikke jeg ville forlade ham igen, da jeg skulle køre, så jeg tog ham med derop. Til træningen løb de baner, og jeg fik lyst til at prøve at løbe banen med Kopy. Det fik jeg lov til Kombinationen af en propmæt og træt fører og en tændt hund, var dog ikke den bedste. Kopy kunne nærmest ikke huske hvad en slalom var, felter glemte han at vente på.. men ellers løb han nu meget pænt – når jeg fik vist ham det rigtige

Ja, så nu tror jeg, at jeg har fundet Kopy’s motivationsknap – jeg skal bare tage ham ud og hyrde, så synes han jeg er fantastisk

lidt lydigheds-selvtræning

Igår var jeg lige ude og træne en smule lydighed med Kopy – og lidt få tricks med Elliot.

Først trænede jeg fremsending til feltet. Kopy er egentlig ret god til det, men jeg har ikke trænet ret mange gange, at han skal lægge sig også. Jeg plejer at lægge et gennemsigtigt låg med en godbid på. Det har virket helt fint, for Kopy har god fart derud, og når han skal spise godbidden, står han stille – og derved har han lært, at det sjove sker inde i feltet og at man skal forholde sig stille i en position.
Men jeg var ikke lige så smart, da jeg første gang sendte Kopy ud til feltet, for han stoppede pludselig en meter før feltet og gik i snus – jeg havde sendt ham afsted i modvind, så han havde fået færten af godbidden – doh!
Men da Kopy kom i tanke om, at godbidden ligger i feltet, løb han pænt derud de næste par gange…

Ud over godbidder og et trækketov, er jeg begyndt at bruge en bold som belønning – det er nemmere at kaste en bold end et tov (sådan da – der er ihvertfald ikke gået en håndboldspiller tabt i mig ). Jeg er begyndt at træne indkald med stå, og vil lære Kopy øvelsen på en anden måde, end Elliot lærte den. Så måden jeg træner øvelsen på med Kopy, er at kalde på ham og så kaste en bold til ham – det får ham til at stoppe øjeblikkeligt. Jeg har prøvet at træne det 3-4 gange, og igår stoppede han helt op på stedet og blev stående – yes, yes, yes
Næste udfordring er at få ham til at løbe hurtigt tilbage til mig. Det går sådan set fint nok med at vise ham tovet eller droppe bolden lige foran fødderne på mig.

Kopy er også ved at være rigtig dygtig til fri ved fod. Han synes ihvertfald, at det er sjovt nu Jeg fandt dog ud af, at når han blev belønnet med bolden, så gik han længere fra mig – men får han godbidder eller tovet, så går han perfekt tæt ved siden af mig.

Jeg trænede også højre/venstre dirigering og apport – dog med bolde. Jeg lægger to bolde (ca 10 cm i diameter) ud i den afstand, hvor apportbukkene vil ligge til en konkurrence. Jeg står dog kun 1-2 meter foran Kopy ved keglen – for det er svært at få ham til at stå stille og vente indtil han får et signal til at hente en af boldene – han er vist bange for, at Elliot når at hente en af boldene inden ham

Til sidst trænede jeg en almindelig apportøvelse; jeg kastede apportbukken 10m ud, og bad Kopy hente den. Han for ud og hentede og styrtede tilbage med den – aldrig har jeg set ham løbe så stærkt tilbage med den – og helt uden at tygge
Det må være træningen af næseprøveklodserne, der har fået ham til at forstå, at det gælder om at hurtigt samle apporten op og hurtigt komme tilbage med den uden at tygge!

Træningen gik bedre end jeg lige havde ventet – fortsætter Kopy med at blive bedre i dette tempo, må jeg hellere se at få ham meldt til en konkurrence i løbet af foråret

Den videre træning af næseprøve-øvelsen

Det er ikke mange gange, jeg har fået trænet næseprøve-øvelsen siden sidste indlæg. Men det er da blevet til en 4-5 gange.

Når jeg nu finder træklodsen frem, bliver Kopy helt glad og logrer vildt
Han vil meget, meget gerne have træklodsen i munden nu. De gange jeg har trænet, er jeg startet helt forfra – altså bare lige lade ham holde klodsen i munden og så ros. Det har jeg valgt at gøre, for at belønne med det samme, så han ikke når at “komme til” at tygge i klodsen og derved bliver øvelsen en positiv oplevelse.

Det, der virker rigtigt godt og animerende på Kopy, er at vise ham, at jeg har en hel bunke lækre godbidder – det får ham både til at glemme at tygge i klodsen og at skynde sig tilbage til mig med den

Jeg har langsomt øget afstanden ud til klodsen. De første gange dog ikke længere væk en max en meter. Jeg vil stadig gerne have, at sandsynligheden for fejl (tygning) er minimal, så øvelsen er positiv.

I dag lagde jeg klodsen 10 meter væk, som er afstanden i klasse 3. Viste Kopy de lækre godbidder jeg havde i hånden. Så sendte ham ud og hente klodsen – og han skyndte sig afsted, snuppede klodsen, og skyndte sig tilbage til mig – uden at tygge i klodsen! Jubii

Nu skal afstanden trænes en del gange, så det med at løbe ud og tilbage med klodsen uden at tygge i den, bliver en vane. Derefter er planen, at lægge en enkelt klods uden fært 20 cm ved siden af den med min fært – men afstanden ud til klodserne vil være 1-2 meter. Kopy kan øvelsen – altså finde den rigtige (med min fært), men for at undgå tilbagefald med tygningen, vil jeg gøre det så let for ham som muligt.

Når nu jeg har haft denne store succes med at gøre Kopy så glad for træklodserne, er turen nu kommet til metalapporten. Kopy brød sig ikke om at have den i munden. Første gang vi laver apportøvelsen, løber han fint ud og henter den, men er lidt langsom på hjemturen. Anden gang, smider han den på vej ind. Og tredje gang, så skubber han den tilbage til mig – det synes jeg jo er ret så sjovt
Men nu ser han glad ud, når jeg henter metalapporten – han vil ihvertfald gerne samle den op for nogle lækre godbidder

Træ-klodser i søgeøvelse

Det er nu næsten et år siden, at Kopy bestod LP2 (lydighedsprøve klasse 2), og jeg har ikke fået trænet så meget på klasse 3 programmet, for jeg var gået lidt i stå i nogle af øvelserne.

Jeg har kun meget få gange trænet søgeøvelsen, for Kopy tygger – en del – på træ-klodsen. Hvis man er heldig, kan man finde en splint af den i tungen på ham Derfor har jeg mest trænet apport, så han kunne lære at komme med den uden at tygge (den er af hårdere træ). Meen, det er heller ikke gået helt efter planen… Selvom jeg har trænet, at Kopy sidder stille og roligt med apport/træ-klods, så tygger han på den, når han samler den op. Selvom det er blevet meget bedre, er det ikke godt nok (for elite-klassen).

I dag besluttede jeg mig for at gå helt tilbage til første skridt: at få hunden til at tage klodsen i munden.
Jeg havde lavet ca 30 oste-bidder, og Kopy’s øjne var store som te-kopper Jeg fik Kopy til at sætte sig og stak så klodsen ned til ham med den ene hånd og i den anden hånd holdt jeg osten. Kopy lagde først poten på min hånd med klodsen, men da det ikke udløste osten, tog han klodsen i munden. Jeg klikkede straks for det og han fik osten. Sådan gjorde jeg ca 6 gange – altså han skulle bare lige tage klodsen i munden for at få en godbid.
Næste step var så at øge tiden, hvor han holdt klodsen i munden, så jeg klikkede og roste først efter et sekund – det gjorde jeg også ca 6 gange. Derefter øgede jeg tiden gradvist indtil han sad stille med klodsen i munden i 5 sekunder.
Herefter lagde jeg klodsen på gulvet, lige ved siden af hans forben. Han samlede straks klodsen op – uden at tygge i den! Jeg klikkede/roste straks. Jeg lagde så klodsen ved hans andet forben (det skal jo ikke være ens hver gang ), og han samlede igen klodsen op uden at tygge i den. Dette øvede jeg ca 10 gange – og hver gang samlede han klodsen op uden at tygge i den en eneste gang, og sad så stille med den og ventede på slip-kommandoen

Ja.. det gik jo legende let – og tog kun 10 minutter ..og hvorfor er jeg dog ikke lige kommet i tanke om det før?! Det var endnu en husker for mig: nogle gange må man gå helt tilbage til startpunktet, for at få ændret en adfærd.

Og hermed er tippet givet videre

Albino dådyr

Da Bakken lukker for sæsonen i denne weekend, ville jeg da lige ud og have en is for sidste gang Når Kopy alligevel ikke må spæne rundt, så er en tur (i snor) gennem Dyrehaven jo oplagt. På vej tilbage, var det ved at blive mørkt, og da jeg kommer tilbage til bilen opdager jeg, at jeg glemte vandskålen, som jeg havde stillet op ad et stakit.

Jeg besluttede mig for at hente skålen her til morgen. Det summede allerede af liv på Bakken, for der skulle ryddes op fra dagen forinden – og hold dog op, hvor var der beskidt! De besøgende må have været lutter synshandicappede, der havde forlagt brillerne derhjemme, for hvordan skulle det ellers lykkes så mange mennesker ikke at kunne finde de skraldespande, der er opstillet med 10 meters mellemrum?!

På vej tilbage ser jeg for første gang albino-dådyret! Irriteret blev jeg over, at jeg lige havde taget kameraet op af tasken inden jeg kørte.. øv! Så her er et billede taget med mobilen (ja, kvaliteten er ikke den bedste) – men sjovt, for den havde en lyserød næse (mon den er i familie med Rudolf?! )

Senere møder vi en dame med en lettere overvægtig gravhund. Jeg er efterhånden lidt træt af små (uopdragne) hunde, så dem får mine hunde ikke lov at hilse på, når de er i snor. Så jeg trak lidt ind til siden og bad dem lægge sig ned. Damen går forbi og siger, at det er flot at de ligger der, og det kan man ikke få en gravhund til. Min kommentar var: “der er da ellers kortere ned” – he he

Senere på dagen tager jeg ud og ser Kreds DM i lydighed og for at heppe på Jette, der skulle op. Jeg fik lige taget dette billede af Louie, der lige er kommet ud i feltet – fedt udtryk, fuld fart på og han ser så glad ud (nej, det er ikke Louie, der er kortbenet, men græsset, der er meget højt )

Jeg fik lejlighed til at se klasse 3 programmet, som jeg så småt er begyndt at træne med Kopy. Vejret var skønt, så jeg blev der til præmieoverrækkelsen. Selvom hundene ikke lavede så meget andet end at sidde stille og kigge på de andre hunde lave noget (og så charmere sig ind hos andre folk, for at blive kælet), blev de trætte af at være ude i varmen. Jeg mødte flere af de “gamle” hundefolk, som jeg var oppe til prøver med, med Elliot. Et par stykker spurgte, om jeg deltog med begge hunde, men måtte erkende, at lydigheden har jeg ikke gjort så meget ved. Men det skal der gøres noget ved nu! Nemlig, ja

Afslutning i lydighedstræningen

I mandags var sidste træningsgang i lydighed inden sommerferien. I stedet for almindelig lydighedstræning fik vi en masse andre opgaver.
Først skulle vi gå spor med bind for øjnene – og her må man jo bare stole på, at hunden går sporet (det var første gang Kopy har gået et spor lagt af en anden person, men han gjorde det alligevel rigtigt fint ).
Derefter skulle vi lave feltsøg – Kopy finder genstanden i løbet af 4-5 sekunder – men mit store problem er at få ham til at aflevere det til mig med det samme. Så her måtte jeg huje, juble og lige gemme mig i det høje græs, og så kom Kopy ud med genstanden – så alt i alt brugte vi 17 sekunder.
Tredje øvelse var at gå lineføring forbi en masse spande, hvorpå der var lagt en coctail pølse.. det klarede vi ikke så godt – Kopy har jo lært at løbe hen til spande i alverdens størrelser og tage godbidden derpå – så det mente han også denne øvelse gik ud på… han nåede at snuppe to pølser – og det gik så hurtigt – som han er udstyret med et støvsugerrør
Fjerde øvelse gik ud på, at hunden skulle finde to cocktailpølser i en spand med vand. Den øvelse er en af Kopy’s favoritter – han stikker gerne hovedet ned i vandet – så man hører luftboblerne – og snupper pølserne
Sidste øvelse gik ud på enten at sende hundene over tre spring eller under – og hvis hundene sprang under, skulle vi kravle under – og omvendt. Kopy sprang over springene, og jeg kravlede under – svært at få måsen med uden at vippe pindene ned

Det var en rigtig hyggelig dag – afsluttet med lækkert hjemmebagt brød og masser af ost og pølser – uhmmm

Gåtur og lydighedstræning

I søndags var vi ude på en gåtur med mange andre træningskammerater fra VAS. Det var rigtigt hyggeligt at mødes med de andre fra klubben på den måde og at gå tur et sted, hvor vi aldrig har været før. Vi gik en tur ved Vallensbæk mose – turen foregik med hundene i snor. Det gik der hurtigt kludder i for mig, så jeg outsourcede Elliot til Maria, som var så sød at tage sig af min gamle hund
Hundene var godt trætte efter 1½ times gåtur sammen en flok “fremmede” hunde, så de snorksov om eftermiddagen. Jeg synes det var synd at vække dem for at støvsuge, så jeg satte mig i stedet og så Formel-1

Til lydighedstræningen igår skulle vi gå spor. Der var to knæk på sporet – og sporet blev lagt med sidevind – knæk – medvind – knæk – sidevind. Kopy gik meget bedre i sidevind end da vi sidst var ude og så spor. Jeg havde lagt nogle godbidder i sporet (dog var der ikke så mange tilbage, for de censureret fugle havde tyvstjålet dem), og det hjalp med at få Kopy til at holde snuden tæt ved jorden og på sporet. Men Kopy vil stadig gerne gå lidt for hurtigt, men når jeg holdte ham tilbage, blev han lidt usikker. Så vi må lige et skridt tilbage og lægge flere motivationsspor (masser af godbidder i sporet), for jeg så kan holde lidt igen på tempoet uden han bliver i tvivl om, hvad han skal.
Derefter skulle vi lave feltsøg i et moseagtigt område, hvor der var klaser af det her stive siv-agtige 60-70 cm høje græs. Jeg fik dog først sendt Kopy lidt skævt mod feltet, så han løb udenfor feltets grænser, men han fandt dog hurtigt feltet igen – og modsat mange af de andre hunde, var Kopy totalt ligeglad med at løbe rundt i græsset – han ligefrem sprang igennem en klynge af græsset og drejede skarpt og samlede genstanden op. Yes!! Og bedst af alt, da jeg kaldte på ham, kom han straks med genstanden uden at skulle “dræbe” den eller tygge i den. Yes Yes!!
Næste genstand fandt han også med det samme – og kom også fluks med den.. det der tog længst tid, var at få ham til at komme og aflevere Elliots bold med snor – han skulle jo lige ud på et par æresrunder med den