Hyrdekursus

Jeg har været så heldig at få en plads på et hyrdekursus ved Erik Holmgaard, som Charlotte Lyngholm har arrangeret. Jeg har kun hyrdetrænet med Kopy to gange i år, men det er ikke Kopy det er et problem for, men mig.. jeg glemmer utrolig nok hvad der er ‘come bye’ og ‘away’

Jeg havde stået og kigget på flere af de andre, der var nået væsentlig længere end os.. og pludselig begyndte jeg at tvivle på, om det nu også er en god idé at have meldt mig på kurset.. det er et fremmed sted og fremmede får.. Heldigvis forsvandt al usikkerheden, da jeg skulle på – Kopy er så cool, en fantastisk “begynder-hund”, han tager det bare helt roligt (nogle gange dog lidt for roligt ), men det giver mig lige et sekund til at tænke mig om i – og det har jeg skam brug for Det er absolut ikke som med agilityen, hvor jeg reagerer instinktivt – her føler jeg mig af og til lidt tung i reaktionerne ;-)

Efter jeg startede med at fradrive (Kopy driver fårene væk fra mig), har udløbene (Kopy skal løbe ud og om på modsatte side af fårene og drive dem ned til mig) ikke fungeret. I stedet for at løbe om på den anden side og hente fårene, løb han direkte mod dem.. Og det har jeg ikke kunnet få til at fungere igen.

Da det første Erik siger til mig er: “sikke en flot hund” tænkte jeg, hold op mand, er vi så ringe, at det eneste positive der er at sige, er at min hund er flot?
Men sådan forholdt det sig heldigvis ikke. Jeg fik nogle tips til, hvordan jeg skulle få Kopy til at blive ude i buen rundt om fårene og ikke løbe ind – og det virkede bare! Jeg er vant til at gå baglæns når vi driver, men Erik gik med ryggen til får og hund. Det forstod jeg ikke helt, så jeg fik forklaringen, at han holder øje med hunden ud af øjenkrogen og at fårenes afstand til ham fortalte ham, om hunden er for tæt på. Hold op det var svært for mig, at “give slip” og gå med ryggen til fårene og lade Kopy selv styre showet – men Kopy voksede bare med den tillid jeg herved udviste ham

Ja, jeg fandt ud af, at min hund faktisk kan meget mere end jeg lige troede. Det er tydeligt at se, når Kopy finder ud af, hvad det er jeg vil have ham til, så bliver han mere selvsikker og sætter mere fart på – jeg er glad for, at det er i den rækkefølge og Kopy er så nem og styrbar på fårene, at det gør det nemt for mig også

Et alletiders kursus. Dejligt med en instruktør, der tager udgangspunkt i hundens (og førerens) niveau. Jeg glæder mig allerede enormt til næste kursus!

Sikke en udledning..

For et par uger siden passede Lene Kopy en weekend. Og hos Lene må man gerne være i sofaen, hvilket Kopy synes er råhyggeligt. Men herhjemme er det lidt surt, for her må man ikke være i sofaen. Så hvad gør man så, når man er en “lille” hund, der nu har fået smag for at være i sofaen?
Jo, når telefonen ringer, stiller Kopy sig så tæt på røret, så han kan høre, hvem det er jeg taler med – skulle det være Lene, så hopper Kopy nu op i sofaen og lægger sig til rette (og giver sig straks til at snorke)..
for Kopy har udledt: hos Lene må man være i sofaen – når man kan høre Lene’s stemme, må det betyde, at man må være i sofaen – derfor er det ok, at hoppe op i sofaen og snorke.  Smuk udledning

Ellers er Kopy kommet sig over sin forstrækning og vi er nu begyndt at træne igen. I dag har vi været ude og hyrde for første gang i 2 måneder (jeg var helt blank: nu skal hunden venstre om fårene, er det så “come bye” eller “away” ). Det er nogle nye får – eller rettere væddere – med horn.. men heldigvis kun i lille-bukke-bruse størrelse
Vi trænede at hundene skulle flytte sig på eget initiativ, når vi flyttede os rundt om fårene – og Kopy gjorde det så flot! Så nu skal vi til at have de udløb på plads.. men det er ikke så nemt, som det ser ud. Øvelse, øvelse, øvelse…

Træning af fangefold

De sidste par gange til hyrdehundetræningen har jeg været den eneste, der kunne komme. Det har været så givende, at få så meget træningstid helt alene

De sidste par gange har fokus på træningen været fradrivning og sidekommandoer (altså at få Kopy til at flytte sig enten til højre eller venstre) samt udløb.

Kopy er ved at være rigtig sej til fradrivning (ja, det kan jeg jo sagtens sige, for jeg ved ikke så meget om det – andet end, at fårene flytter sig for ham, og han går i et tilpas tempo og afstand bag dem ). Nu er højre/venstre kommandoerne ved at blive bygget på, så fårene kan blive fradrevet i en lige linie, og derudover skal kommandoerne bruges at få hunden dirigeret til at få fårene i fangefolden.

Igår skulle jeg for første gang prøve at dirigere Kopy til at få fårene i fangefolden (en fold på ca 2 * 3m). Det gik over al forventning, selvom Kopy endnu ikke kan højre/venstre kommandoerne fuldt ud – men kropssproget forstod han, så han flyttede sig i den retning. Dog var der et enkelt får, der nægtede at gå ind i folden. Men det stod op ad hegnet, dog på den anden side, og siden det var aller første gang vi prøvede det, vil jeg alligevel se det som en succes Jeg gik dog en meter ind i folden, hvilket man ikke må til en konkurrence.

Næste forsøg gik også godt, men denne gang ville jeg blive stående ved lågen, som man nu engang skal til en konkurrence. Det gik simpelthen så fint, fårene blev drevet direkte mod folden og løb ikke forbi eller væk igen. Dog gik fårene ikke helt ind i folden, så to stod sådan set lige der, hvor lågen ville lukke i. Jeg ville have Kopy til at komme nærmere, så han kunne flytte dem helt ind i folden, men i det samme, stamper et at fårene i jorden – den kigger dog ikke på Kopy, men står med siden til. Kopy kommer et par skridt nærmere, men den stamper igen i jorden. Og mens jeg står der, og overvejer hvordan jeg skal håndtere situationen, så løber Kopy rundt og stiller sig foran den og hopper engang – det skal jeg da love for, at det fik fåret til at flytte sig – dog i den forkerte retning, så jeg blev nærmest løbet ned af den. Og ud fulgte resten af fårene… lige ved og næsten… arghhh

Det var sådan set rigtigt af Kopy, at fortælle fåret, at det er ham, der bestemmer.. det var dog ikke lige i den situation, at han selv skulle løbe væk fra hans position.. så det der med at få fårene i fangefolden – der er ikke nemt!

Jeg trænede så på vendinger og udløb, for at få givet Kopy nogle successer. Han er blevet rigtig god til at løbe i en stor bue udenom fårene og tildrive dem i et roligt tempo. Så nu skal vi bare have trænet på at øge afstanden – lige nu får det fint med ca 30-40 meter, så der er stadig lidt vej til de 75 meter.

Men sjovt er det ihvertfald. Og det samme synes Kopy, for han vil ikke med hjem

Agilitystævne i Albertslund, søndag

Efter at have fået en lang lur på sofaen igår eftermiddags og have sovet ni timer i nat, var jeg væsentlig mere frisk i dag – så det lykkedes mig at være koncentreret hele banen igennem

Og der var sandelig behov for at være koncentreret, for hold op, hvor jeg synes klasse 1 banerne er blevet svære – der er mange skift (skift bag hunden og tage imod) på banen, selv kunne søge tunnel-indgange, der ikke er synlige, svære slalom-indgange og rigtig mange fælder (forhindring lige for er ikke den, hunden skal tage), forhindringerne står tæt, tunneller under feltforhindringer, efter vippen et flyvespring ud i ingenting, osv. – ja, jeg har løbet klasse 3 baner, der var nemmere end agilitybanen idag (jo jo.. det er godt nok et par år siden )

Jeg havde lovet mig selv: ingen tyvstarter i dag. Og det må Kopy have følt, for han blev bare siddende som var han naglet til jorden

Vi skulle starte med agilitybanen, og jeg var lettere chokeret over sværhedsgraden – men tænkte, at det må gå, som det går. Ca fire gange på banen, lå der noget lige for hunden, som den ikke skulle tage, og to gange skulle de ud og hente en forhindring. Så med stor koncentration fra min side lige fra første spring, fik vi et fantastisk godt løb – et sted på banen skal de hente et spring og ikke tage det tunnelhul, der lå lige for, og der kommer jeg desværre til at kalde lidt for tidligt, så Kopy river springet – men ellers et fejlfrit løb.
Der var kun en enkelt fejlfri i klassen, og vi blev nr 2 – 8 sekunder hurtigere end vinderen – så nu må jeg vist hellere holde op med at kalde Kopy for min bryggerhest

Her er løbet, dog mangler de første tre forhindringer at blive filmet:

Springbanens sværhedsgrad hørte også til den høje ende. Kopy misforstår mig et sted, og bliver i tvivl om, hvilket spring han skal tage af de to på linie, så han løber imellem og tager det bagfra
Jeg tager sektionen om, og han gør det så helt rigtigt denne gang. Slalom tager han bare i flot stil, selvom jeg pressede ham i indgangen. Efter en langside, hvor hundene løber i lige linie frem over spring og flyv, ligger en tunnel og trækker, men hundene skal dreje skarpt til højre og tage et spring i stedet – det var der ikke mange af hundene, der gjorde – ej heller Kopy. Men der var meget bedre flow i banen, hvis hunden tog tunnellen og springet til højre bagefter – så den bane løb vi

Efter stævnet går Lene og jeg en lang tur med hundene. Vi kommer til en indhegning, hvor der går nogle får. Kopy får øje på fårene og er straks klar til at hyrde lidt på dem. Sejt nok, så der var lige en rigtig god mulighed for at træne ham et par gange i at flytte sig til højre og venstre (som han skal kunne, når vi fradriver fårene og skal have dem i fangefolden). Fårene står ca 50m inde på marken, men der går ikke ret lang tid, førend de opdager Kopy. Fårene begynder så at samle sig og da jeg flytter Kopy længere mod højre, begynder fårene at flytte sig til venstre. Jeg var godt nok overrasket over, at han kunne flytte fårene på den afstand – han har mere tryk end jeg lige har troet!

Så det har været en rigtig god dag for Kopy: agility og får

Elliot har også hygget sig enormt i dag. Hanne sad i teltet ved siden af, og Elliot har et utal af gange gået hen til Hanne og udført sit egern-trick, for så falder der godbidder af hver gang

Billeder fra hyrdetræningen

Igår til hyrdetræningen skulle vi træne på at få hunden til at lystre kommandoerne “away” og “come bye” (hvilket betyder, at hunden skal løbe til højre eller venstre om fårene). Nu har jeg jo pralet en del over, hvor dygtig jeg synes Kopy er blevet, så Lene var med ude og se Kopy hyrde og tog som sædvanlig en masse flotte billeder

Jeg startede med at have fårene i fangefolden og Kopy og jeg udenfor i balance i forhold til hinanden. Først bevægede jeg mig enten til højre eller venstre, og Kopy skulle flytte sig ligeledes for at holde balancepunktet. Efter et par gange, sagde jeg kommandoen “come bye” eller “away” førend jeg bevægede mig, og så se, om Kopy bevægede sig i den retning, jeg bad ham om.

Herunder er et billede fra kommando-træningen:

Derefter trænede vi kommandoerne på løse får på marken. Her har Kopy fået kommandoen “away” (løb højre vej rundt om fårene):

Vi trænede også på 90° vendinger. Lidt sjovt, at hunden er bedre til en side end den anden. Kopy er klart bedst til vendingerne til højre, men til venstre bliver han tit ved siden og går ikke helt om i balancepunktet. Men her gør han det helt fint:

Vi trænede lige kort på fradrivning. Det klarer Kopy så flot. Mange hunde vil helst være i balance og have fårene imellem fører og sig selv – men ikke Kopy, han driver gerne fårene væk fra mig. Han vil sikkert gerne have dem helt for sig selv

Og selv om man er blevet en træt hyrdehund, så holder man ikke helt fri – man holder et vågent øje på fårene:

Jeg styrer!

Foranlediget af gårsdagens hændelse til agilitytræningen med Kopy, er der nu kommet andre boller på suppen: “Jeg styrer – du adlyder!”. Ja, det er strengt – men den unge herre trænger til at få sat nogle grænser. Kopy er en kær hund, og har et rigtigt godt hundesprog, så der er aldrig ballade med ham, når vi møder andre hunde på gåturen – derfor har han fået lov til at gøre som han vil – hilse, lege eller bare gå videre.

Men igår var det ikke så smart, at han synes han skulle løbe efter en hund, der løb på den anden bane. For det gad denne hund da absolut ikke finde sig i, og da det går op for Kopy, er de begge desværre endt op ad hækken, så Kopy havde ingen mulighed for at slippe væk. Så for første gang (og forhåbentlig sidste), var han oppe at toppes med en anden hund.. øv øv øv.. jeg var rasende.. ikke på den anden hund eller Kopy, men på mig selv – for hvordan skal han lige kende forskel på situationerne?!.. da jeg nåede hen til Kopy, så han noget brødebetynget ud, og det blev ikke bedre af, at Kopy ingen halsbånd har på, så jeg må holde ham i pelsen på kraven på vej tilbage. Og yderligere får han da lige et: “føj, hvor er du grim!” med på vejen. Kopy er absolut ikke vant til at få skæld ud eller at jeg råber ad ham, så det er enormt effektfuld, når det så endelig sker – så den unge herre opførte sig eksemplarisk derefter. Han havde absolut ikke øje for de andre hunde, og gik stille og roligt rundt ved siden af mig.

På gåturen i eftermiddags, fik Kopy ikke lov til at hilse på en ny hund, for nu ville jeg bestemme om han skal hilse eller ej. Han ville gerne hen og hilse på, og så sit snit til at lade som om, han løb efter en fugl, for derefter at sætte retning mod hunden. Der lød et meget bestemt: “nej, kom!” fra mig, og Kopy vendte om og havde ørerne helt tilbage og logrede (som om han sagde: øh hovsa, undskyld, det var en fejl). Senere på gåturen ser jeg et par dådyrkid. Hundene får også øje på dem, men de vendte om og kom med det samme, da jeg kaldte – så jeg var glad for, at jeg lige lidt tidligere havde opridset grænserne for Kopy

TIl hyrdetræningen her til aften, var jeg fast besluttet på samme spilleregler: “jeg styrer – du adlyder”. Jeg har lagt mærke til, at når Kopy synes, at der skal gang i fårene og jeg, så løber han lige en tur rundt tæt om fårene, for så bevæger vi os igen. Dette ville jeg ikke have skete. Så da han prøvede på det, lød der et primal-skrig fra mig, og Kopy kastede sig ned og var noget overrasket – ja, så var han kureret for det

En enkelt eller to gange mere måtte jeg lige hæve stemmen, men ellers gik det bare så godt. Sikkert fordi jeg udstrålede, at jeg styrer, og du adlyder, og det fik Kopy til at arbejde roligt og koncentreret – vores udløb, drivning, og vendinger gik bare så godt

Men der var et får af anden race i flokken, og det får havde det med at bevæge sig væk fra de andre. Hundene har så tendens til at løbe efter dette får, men i stedet skal man flytte de andre får hen til det ene får. Mens vi drev flokken, ville dette ene får til at stikke af – der var stor træk op mod stalden. Kopy ville til at løbe efter, men jeg træder et skridt til siden, hvilket får Kopy til at flytte sig væk fra fåret, men så kommer han tæt på de andre får, som så løb frem – og den ene ramte mit ben – må sige, at det sørme gør nas at blive ramt af et tykpandet får lige under knæet
Og jeg som havde moret mig lidt over en af de andre kursister, der tager knæbind på til træningen – ja, den der ler sidst, ler bedst

Men nu må vi se, hvor længe den “strenge” opdragelse skal vare ved – har jo svært ved at være streng over for ham – men jeg ønsker jo heller ikke en hund, der ikke selv kan tage et initiativ

Udløb og kommandoer

Til hyrdetræningen igår trænede vi videre på udløb. Der var 10 får og modsat sidste træningsgang, så blev fårene stående, når man nærmede sig dem (hvor de sidste gang kom løbende hen til en og stod rundt om benene på os). Kopy blev dækket af ca 30-40 meter fra fårene og jeg gik næsten op på siden af dem i en afstand af 10-15 meter. Målet er at kalde på Kopy og få ham til at løbe forbi mig på modsatte side af fårene og fortsætte i en stor bue rundt om fåreflokken og om på modsatte side og stoppe når han er i balance i forhold til mig (balance er, når fåreflokken er imellem os og hvis jeg står i kl 12, så skal hunden være i kl 6).

Første gang jeg kaldte på Kopy sagde jeg bare kommandoen: “come bye”. Kopy kom travende ud og da han var nået til mig, satte han farten lidt op og kom fint nok om i balance. Meen, han skulle jo gerne komme i et noget hurtigere tempo. På næste tur gav jeg i stedet en lidt anden kommando, nemlig: “Kopy, go bye”, og så var tempoet meget mere passende
Jeg tror den “come” kommando forvirrede ham, for jeg bruger “kom” meget i hverdagen – “kom” for at komme hen til mig, og “kom, kom” for at gå ved siden af mig.

Jo flere gange vi trænede det, jo bedre gik det. Jeg kunne blive stående på stedet, hvor jeg startede Kopy og han løb i en flot bue uden om fårene og stoppede selv op og stillede sig i balance

Det varer dog nok nogle træningsgange inden vi er så gode, at vi kan klare en afstand på 75m, som det kræves i klasse 1 – men jeg tror da på, at det skal lykkes en dag

Vi startede nu på at træne kommandoer, for at fortælle hunden om den skal flytte sig til højre eller venstre. Vi skulle have hunden liggende ved siden af os og så give kommandoen for højre eller venstre, og så skulle hunden flytte sig bagom benene på os og lægge sig på modsatte side.
Kopy var ikke meget for at få forstyrret sin udsigt til fårene ved at gå bagom benene på mig, så han nøjedes bare med at sætte sig op og så flytte bagenden om på modsatte side, mens blikket var naglet på fårene… joo.. han havde fattet hvad det gik ud på, men det passede ikke lige herren at slippe fårene med blikket

Træningskonkurrence og agility-selvtræning

Jeg startede dagen med at køre op og se på en hyrde-træningskonkurrence for klasse 1 hunde. Det var enormt lærerigt bare at se på, for jeg kendte slet ikke til reglerne. Jeg har nu en ide om, hvad der skal trænes mere på, for at blive klar til en klasse 1
Vi skal have trænet på udløb (hvor hunden løber 75 meter ud og henter en flok får) og tildrivning (hunden henter flokken af får hen til en) og at få flokken af får ind i en lille indhegning/fold. Men derudover skal jeg have trænet mere på de verbale kommandoer, så det bliver muligt at dirigere hunden rundt – især ved folden er der brug for det.

Nu hvor vejret bare blev så fantastisk, aftalte Lene, Lone og jeg at tage ud i MBS og træne lidt agility. Vi satte nedenstående bane op, og det vi ville træne på i dag, var at skifte bag ved hunden ved en tunnel og at skifte bagved hunden, når den skal 180° tilbage igen (spring nr 7).

Næste bane ses nedenunder – her var det igen det at skifte ved en tunnel, der var emnet. Banen var lidt lettere og her kunne vi så øve at løbe i cirkler (som jeg havde lært på kurset i sidste uge).

Banerne lagde op til enkel handling, altså uden at skulle trække hunden rundt, imellem eller have “fat om snuden” på den. Det var helt fine baner for at lære hunden at søge forhindringerne foran den, da hundens løbelinie var flydende.

Til aller sidst ville jeg lige teste, hvor god Kopy er blevet til slalom (han er helt klart mest stabil ved højre-handling af slalom), så jeg sendte ham ind i slalom for at højre-handle ham, men i stedet for at følges med ham langs slalom, så løb jeg rundt om tunnellen og havde springene på min venstre hånd og da jeg nåede forbi tunnellen, løb jeg hen til Kopy i slalom… glædeligt overrasket var jeg, da jeg så, at Kopy bare fortsatte ufortrødent i slalom uden at blive forstyrret af, at jeg forsvandt bag en tunnel eller at min løbebane var alt andet end parallel med Kopy’s.. kan man sige andet end: super seje hund?!!

Forår

Hvis man skulle være i tvivl om, at det er forår – så er det ganske vist, for det står skrevet med får – ja, tjek lige denne humoristiske hyrdes bedrift – jeg er da ihvertfald blevet inspireret til næste hyrdetræning

En rigtig mokke

I dag har vi været ude og hyrde og det var nogle andre får end dem vi trænede med i sidste uge. I flokken af fruentimmerne var der en rigtig mokke – fåret synes absolut ikke, at hun skulle dirigeres rundt på en mark for at fornøje en border collie. Hun stillede sig nemlig op med front mod hundene og stampede i jorden. Jeg var lidt spændt på, hvordan Kopy ville tackle hende – men hun stillede sig aldrig op imod ham – hun havde for meget respekt Så hun nøjedes med at stampe mens hun gik – og det kom så til at gå ud over mig, for hun kom til at stampe på min fod, da jeg gik imellem fåreflokken

Mokken og de andre får var ikke så nemme at flytte, så Kopy gik tættere på fårene, da han drev dem – og det gjorde det noget sværere at lave 90° vendinger – også dels fordi fårene søgte op mod stalden, så Kopy gik lidt ude på siden (og altså ikke i 180° linien) for at holde dem hos mig.

Jeg ved ikke lige, om det var fordi fårene var som de var, for Kopy var så koncentreret og jeg har aldrig før set ham sende dæmpende signaler til fårene – men det krævede flere kommandoer for at få ham til at lægge sig, når han drev på fårene og desuden var det enormt svært at få ham stoppet helt – han reagerede slet ikke på “that’ll do”.

Fårene skal klippes, så der bliver en pause i træningen indtil april – så jeg må vente en måneds tid med at finde ud af, om Kopy er ved at blive for “selvstændig” og derfor ikke hører efter eller om han har lært at læse fårene og stole på sig selv (for der er alligevel ikke så meget hjælp at hente fra mig )