Igår formiddags var jeg ude og hyrde med Sookie. Jeg startede på at træne fradrivning og for at sikre mig, at Sookie ikke løb om i balance og ikke lystrede “lay down”, havde jeg en lang snor på hende. Men snoren havde jeg nu ikke brug for, da Sookie blev bagved fårene og flyttede dem fremad og lagde sig ned hver eneste gang jeg bad hende om det

Næste gang jeg var på, ville jeg træne lidt balance og tildrivning. Jeg sendte Sookie “away” og hun løb ud i en stor afstand til fårene, men blev så ved med at cirkle rundt om dem. Efter tre runder gik gassen af ballonen og hun var til at nå ind til igen. Ja, ældre og mere erfaren er hun ikke Men herefter gik det rigtigt fint. Jeg fik nogle tips af de mere erfarne hundefolk og det var fedt at se de tips virke.
Til sidst ville jeg lige træne lidt fradrivning igen, men uden snoren, da det jo gik så fint første gang.. hmm.. ja, man lærer jo af sine fejl, for når man lige har trænet balance, så er det jo det en uerfaren hund så tror den skal. Men men, kun to gange nåede hun at løbe om i balance og ellers gik fradrivningen fint! Super seje, Sookie

Om aftenen var vi til hvalpeagility. Jeg troede Sookie ville blive hurtigt (mentalt) træt, når hun nu havde været igang om formiddagen også. Det gjorde hun slet ikke, hun var koncentreret lige til det sidste

Sookie blev herre-glad, da hun opdagede alle forhindringerne. Hendes hale svingede fra side til side de første 10 min
Vi skulle først starte på at lave springteknik. Og jeg trænede bare på et spring, da mellem-hundene trænede springteknik. Sookie havde set sin ven Qato tage kombinationen og hun så lige sit snit til at løbe hen og tage de første 4 spring i kombinationen, mens instruktør Maria flyttede på det sidste spring. Hun valgte dog at løbe forbi Maria og ikke springe ind i hende

Sookie skulle prøve vippen for første gang. Den vippede dog kun 30-40 cm ned. Sookie synes godt nok det var underligt og ville ikke gerne lægge sig på feltet, så jeg viste hende en lækker godbid, og ned lagde hun sig Selvom hun synes vippen nærmede sig katagorien farlig, så var hun ikke svær at lokke op de næste par gange. Det er rigtigt dejligt, at hun har fået så meget tillid til mig!

Sookie var helt koncentreret om det vi lavede sammen og kunne sidde ved siden af mig uden snor på, når de andre løb (også på den anden bane) og hun tænkte slet ikke på, at løbe hen til dem. I pauserne ville hun dog gerne lige hilse på en ny hund. Så jeg håber bare, at hun var så ukoncentreret og løb hen til de andre i VAS for et par uger siden, var en enlig svale

I dag har jeg været på hyrdekursus med Sookie. Kurset blev afholdt på Lolland hos Karina og Jette Friis-Jensen var instruktør. På kurset deltog Sookie’s storesøster, Bess, som jeg ikke havde mødt før. Det var første gang Bess skulle prøve at hyrde, og ingen tvivl, Bess har instinkt Det så rigtig flot ud – ligesom første gang Sookie var på får, så løb Bess om i balance og lagde sig ned.

Sookie's storesøster Bess

Første gang Sookie var på, var hun liiiidt fræk og havde svært ved at ‘høre’ kommandoen “lay down”. Sookie vil gerne fræse rundt – i stor afstand fra fårene – men hun skal stoppe, når jeg siger det og ikke når hun selv synes…
Så jeg øvede i stedet fradrivning, hvor vi begge gik bag fårene og jeg havde en lang snor i Sookie, så jeg kunne stoppe hende, når hun ikke udførte “lay down” kommandoen. Det gik faktisk rigtigt fint og kun et par enkelte gange, lagde hun sig ikke ned på første kommando.

Anden gang vi var på, startede jeg med at gå frem mod fårene med Sookie, og gentog lige “lay down” nogle gange. Jeg sendte Sookie rundt for at hente fårene i en større afstand end første gang – ca 30-40 m fra fårene – og det hjalp sjovt nok på løberiet – Sookie løb i en flot stor bue omkring fårene og lystrede Lay Down, når hun var i balance – woohoo, det var svært at få armene ned

Jeg købte en nyt plys-legetøj i Karina’s butik til Sookie (joo, en lidt sen fødselsdagsgave ) – men lige nu fortryder jeg, at hun fik den, for jeg har en frygtelig hovedpine og havde lige glemt, at legetøjet kan pive

Sookie med sit legetøj

Sidste weekend var jeg til preschool agility i VAS – absolut ikke en succes Jeg troede den tid, hvor Sookie løber hen til de andre hunde var ovre. Men aldrig har hun før løbet så meget væk og været så svær at få til at koncentrere sig…

Dagen efter kørte jeg til Jylland, for Sookie skulle passes en uge hos opdrætter Jette. Her fik jeg lige chancen til at hyrde lidt med Sookie. Ja, se.. det var straks en større succes Når der er får, er hun helt ligeglad med de andre hunde – det eneste, der kan fange hendes opmærksomhed er fårene. Selve træningen gik rigtigt fint Der var en lærerig træningsgang, med mange udfordringer – blandt andet får, der hoppede over en lille å på marken, og så få Sookie til at hente dem tilbage igen. 

Igår hentede jeg Sookie igen og vi kunne også lige få hyrdetrænet lidt igen Uha, damen synes nu, at hun har helt styr på det – mere end jeg (og det er sikkert rigtigt nok) Men ihvertfald skal vi lige igang med at træne “lay down” igen – den kommando var vist blevet lidt rusten på bare en uge

I dag var jeg ude i MBS og træne lidt hvalpeagility med Lene og Qato. Sookie var bare på, og løb ikke hen til andre hunde (der gik forbi) og ej heller hen til Qato, selvom de er rigtig gode legekammerater – så det var en stor succes Ja, efterhånden tror jeg på, at denne succes hænger en del sammen med, at vi hyrder sammen..

Da de, der træner rally lydighed i MBS, kom og satte bane op, løb mange af hundene og legede. Hold op, hvor de hyggede sig Der lå vandpytter i græsset og hundene løb igennem dem – nok fordi det var der vi kastede frisbee’en

Tirsdag og onsdag stod den igen på hyrdekursus, denne gang havde Charlotte arrangeret, at Erik Holmgaard kom og underviste. Det er lidt af et program, Sookie blev præsenteret for (to-dages hyrdekursus, en dags pause, og igen to-dages hyrdekursus). Sookie klarede det flot, men var godt nok også træt onsdag aften (og det var jeg sådan set også ).

Med fokus på fårene

Sookie er ganske tændt på fårene og jeg synes egentlig det gik ret godt. Først stod Erik sammen med mig hos fårene og forklarede og viste, hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede så at stå selv med fårene og gøre som jeg havde lært – og det gik bare så flot!

Anden dagen synes jeg ikke var helt så succesfuld. Sendte jeg Sookie venstre vej rundt om fårene, og var kommet om til balancepunktet, lagde hun sig på “lay down” kommandoen. Når jeg sendte hende højre vej rundt om fårene og var nået balancepunktet, fortsatte hun med at løbe og ville helt om og stoppe fårene. Så jeg kæmpede med at holde hende bagved fårene og få hende til at tage “lay down”. Jeg fik en del tips til, hvordan jeg skulle gøre, og de virkede – men nogle gange nåede hun at løbe rundt – hun løber ikke ind til fårene, hun bliver ude i stor afstand, så hun på ingen måder stresser fårene.

Sookie på vej i balance

Set i bakspejlet, har Sookie nok været lidt mentalt træt på sidste træningspas - så meget er hun jo ikke vant til at lave og slet ikke så mange dage i træk. Egentlig klarede hun at være koncentreret meget længere end jeg havde troet – måske fordi hun er i så god form?!

I weekenden har jeg deltaget i et hyrdekursus ved Jette Friis-Jensen på Lolland. Jette kender Sookie ret godt, da hun jo var Jette’s hund indtil Sookie var et ½ år gammel og derudover har vi trænet på fangefold hos Jette. Og det er jo fedt, for så skal der ikke bruges tid på at lære os at kende

Sookie var først på fangefolden igår. Karina har en stor fangefold (på 20m i diameter), hvor fårene kan bevæge sig rundt i og hundene får alligevel fornemmelsen af, at de kan flytte fårene. Sookie var så artig til at lægge sig på kommando og gik rigtigt fint i balance – jeg havde dog lige en udfordring i at kalde hende væk fra fårene

Jette synes Sookie var moden nok til at komme på de løse får – men jeg følte mig ikke helt klar til det.. eller jo, det gjorde jeg – men jeg ved, at jeg ikke slapper helt af førend jeg ved, at hunden ikke kommer for tæt på fårene, så de første par gange går jeg rundt som et stift bræt.

Første gang på de løse får, var Karina med for at holde fårene og holde Sookie væk, hvis hun skulle komme for tæt på. Sookie gjorde det faktisk ret flot – hun holdt en okay afstand – men det hele gik i et meget højt tempo (hold op, hvor den lille hund kan bevæge sig hurtigt samt vende hurtigt!), dog uden på nogen måde at stresse fårene. Jeg glemte at blive ved med at gå, men har det med at stoppe op for at se, hvad hunden vil gøre.. og det forvirrede Sookie.

Dygtig hund.. men her står jeg stille :-/

 I dag startede vi igen på de løse får, og Sookie holdt en rigtig flot afstand – det så vildt godt ud Sookie løb helt rigtigt om i balance og jeg kunne snildt få hende til at lægge sig. Og her var det lidt svært ikke at smile, for kom hun lidt for tæt på fårene, lagde hun også hovedet helt ned i græsset, når hun lå ned - så man kunne næsten ikke se hende

Sookie for første gang ude og hyrde på løse får

Jette skulle lige rette lidt på det jeg gjorde, og mens hun fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, begyndte fårene at sive væk. Sookie lå ved siden af mig, men pludselig blev det for meget for hende, at fårene var gået så langt væk, så hun sætter af efter dem. Men afstanden var for stor og hun er ikke erfaren nok til at kunne hente dem på afstand, så hun fik delt fårene. Et af fårene løber væk og Sookie sætter efter og prøver at stoppe den ved bare at løbe ind foran den – andet gjorde hun ikke. Jeg fik stoppet Sookie. Men derefter gik det bare så godt, for nu har jeg set, at hun intet vil gøre fårene, og så kan jeg slappe af

Sookie driver på fårene

Sidste gang vi var på får, var vi selv uden hjælp. Og det gik bare så strålende! Jeg var total afslappet og følte at jeg havde hyrdet med Sookie i mange år – Sookie holdt en rigtig god afstand, placerede sig rigtigt, lagde sig ned, når jeg bad hende om det (dog ikke, når jeg sagde det, når hun ikke var i balance), og jeg kunne snildt kalde hende væk fra fårene – ja, det er svært at få armene ned igen

Ja, jeg glæder mig til vi skal ud og hyrde igen – hvilket heldigvis er snart – i overmorgen

I mit tidligere indlæg skrev jeg, at Sookie ikke løb ned til det andet hold til træningen – successen blev nu ikke lige gentaget til sidste træning. Dog kun et enkelt smut derhen, men jeg er egentlig ret så tilfreds alligevel. Sookie har ikke gået til hvalpemotivation eller anden form for lydighed. Det eneste hold hun er tilmeldt er hvalpeagility. Når jeg træner noget med hende herhjemme, bliver det til 5-10 minutters træning ad gangen og ikke en hel times træning, som hvalpeagilitytræningen er. Og ikke mindst, når vi går tur, får Sookie lov at løbe hen til de andre hunde og har altså endnu ikke lært at gå forbi de andre hunde uden at hilse. Så jeg kan jo slet ikke forvente, at efter få ganges hvalpeagilitytræning, at hun kan koncentrere sig en hel time og forstå, at man ikke løber hen til de andre hunde – og det gør jeg bestemt heller ikke :-D Det skal nok komme med tiden – det er bare ikke lige den ting, jeg har prioriteret at træne lige nu.

Sookie om fangefold

Jeg har været oppe hos opdrætter, Jette, og hyrde med Sookie. Hun er bare blevet rigtig god! Vi har trænet om fangefolden og Sookie er enormt hurtig til at gå i balance – altså hurtig til at finde balancepunktet og hurtig til at løbe derhen Jeg fik lidt af træningen optaget på video og det var fedt – for det var nemt at se, hvad jeg ikke gjorde helt rigtigt. Så det kunne jeg forbedre til næste træningspas! Sookie lystrede kommandoen “lay down” hver eneste gang – også selvom jeg gav kommandoen, når hun var i løb hen mod balancepunktet (ville lige tjekke, om jeg havde helt kontrol over hende ).

Jeg skulle også lige prøve at have Sookie på løse får – det gik dog ikke lige helt som planlagt. Jeg stivnede og stirrede på hunden i stedet for at bevæge mig og gøre mit til at det blev en succes Sookie løb direkte mod fårene og det fik flokken til at splitte sig. Jeg kunne nu sagtens få hende stoppet og hun lystrede “lay down”, så det var ikke en hel fiasko.
Vi afsluttede lige med en tur om fangefolden – og der gik det helt fint igen. Indrømmet, jeg blev overrasket over min egen (manglende) reaktion. Men det lader jeg mig nu ikke slå ud af; hunden var alligevel lydhør, så må jeg bare tage mig sammen næste gang ;-)

Jeg har været på en forlænget weekend i Jylland og besøge min familie samt Jette & Stig (mine hundes opdrættere).

Familien
Min dejlige niece havde ventet længselsfyldt på, at jeg skulle komme og var klar til at vise mig, hvad hun havde lært at nye ting – og denne gang var det at kaste en hulahop-ring og få den til at trille tilbage til sig Nysgerrige Sookie skulle lige se, hvad det var, hun lavede, så det varede selvfølgelig ikke længe inden Sookie var en del af cirkusnummeret Min niece lærte Sookie at gå igennem hulahop-ringen – og var ganske stolt over, at hun kunne træne hund

Sookie deler jo sol og vind lige, så min skønne nevø skulle også have have hendes opmærksomhed. Han plejer ikke at være så interesseret i hunde, men Sookie vandt alligevel hans hjerte

Min hund
Da jeg kommer op til Jette & Stig, genkender Sookie stedet og løber glad ind. Sookie’s mormor Kadidja på 11 år kommer ud og leger med hende – hvilket herligt syn, at se en så gammel hund stadig være så glad og rørig. Jeg ville lige gå tilbage til min bil og hente mit kamera, så jeg kunne få taget nogle billeder af dem. Da jeg skal til at gå ud af lågen, for at komme ud til min bil, kommer Sookie styrtende og vil med mig – hold op, hvor blev jeg glad Ja, jeg havde ikke lige troet, at hun allerede havde bundet sig så meget til mig, at mødet med hendes barndomshjem og mormor betød mindre end at skulle med mig!

Legekammerater
Sookie fik leget med mange af sine gamle legekammerater, såsom hendes mor Rita, mormor Kadidja, far Yoda, legeonkel Rusty, bedste ven Jessie (de har samme morfar), Meg og flere. Her er nogle af de bedste billeder (klik på billederne for at se dem i større gengivelse):

Sookie leger med mor Rita

Sookie leger med mor Rita

Sookie leger med mormor Kadidja

Hyrdetræning
Udover at Sookie fik leget en del, fik vi også prøvet at hyrdetræne lidt – altså på fangefold. Jette har en rigtig stor fangefold af trådhegn, små 20m i diameter – en helt fin størrelse, når fårene holder en naturlig afstand til os mennesker (altså ikke lommefår, der går og træder en over tæerne). Første gang Sookie var på, kunne det se ud til, at det bare var hendes løbeinstinkt, der var blevet tændt, for hun spurtede rundt om fangefolden med halen båret for højt. Jette guidede mig til, hvordan jeg skulle flytte får og så stå stille og kigge på fårene – og derefter var det tydeligt, at Sookie begyndte at koncentrere sig, stoppede med at styrte rundt og gik i balance hver gang – sådan, super dygtig hund! :-D

Jeg kan godt lide at træne på fangefolden, for det giver mig en mulighed for at være helt i ro og udstråle, at jeg har styr på tingene - hunden skal jeg sådan set ikke koncentrere mig om, den er jo ude på den anden side af hegnet (som får hunden til at holde afstand til fårene), så jeg skal kun tænke på at flytte på fårene – det er jo nemt

Sookie's helsøster Miss Marple

Senere på dagen fik jeg set Sookie´s helsøster Miss Marple på får – hold op, hvor er hun dygtig! Sookie prøvede igen at træne på fangefold, og det gik også bare så fint – helt imponerende, hvor hurtigt hun kan vende og hvor hurtigt hun finder balancepunktet

Bagefter fik Sookie muligheden for at lege med sin søster og den flotteste aussie-hvalp på et ½ år – men de havde ingen interesse, for fårene var der jo stadig- og Sookie, der ellers er så god til at spotte, når der er en unghund i en kilometers radius! Men fedt, for så er hun nu tændt på at arbejde

Dag 2
Da jeg ankommer næste dag, skal jeg til at bære Sookie ned fra bilen. I det samme kommer Stig ud og da Sookie hører Stig’s stemme, springer hun ned fra bilen (som hun ellers ikke tør, for der er langt ned – og hoppe ind i Jette’s bil turde hun også, for den bil kører en ud til fårene ). Ja, så nu ved jeg, at det bare er den rigtige motivationsfaktor, der skal til, når hun skal overskride nogle grænser.

Yoda hyrder

Yoda hyrder

Senere fik jeg mulighed for at se Sookie’s far, Yoda, på får – det var så fedt, for Sookie ser ud til at arbejde som han. Så nu ved jeg, hvad jeg har i vente  Ja, tempoet og stilen er ret så forskellig fra Kopy’s – og derfor var rigtigt godt at se, hvordan Yoda arbejder – for ellers har man det jo med at relatere sine erfaringer med træningen af ens nye hund - og Kopy’s og Yoda’s/Sookie’s stærke og svage sider er ihvertfald forskellige.

Den sidste gang, jeg havde Sookie på fangefolden, ville jeg lige teste, om hun havde forstået “lay down” – det går jo fint, når vi træner det på gåturen, når hun er lidt træt Da jeg kan se, at Sookie står i balance, siger jeg “lay down” og sørme om hun ikke lægger sig ned! Super sejt – tror I lige, at jeg står med armene i vejret?!

Pånær en enkelt gang, så lægger hun sig ned hver gang (og den ene gang var sikkert fordi græsset var højt der, så hun ikke kunne se fårene, hvis hun lagde sig ned (ja, gode undskyldninger kan man altid finde ).

Arv
Det er nu skønt at kunne se både mor, mormor og far til ens hund, for det giver én et indtryk af, hvad man kan vente – og så se, hvem hunden har arvet hvad fra Sødmen og legeglæden har Sookie arvet fra sin mor og mormor - og hurtigheden fra sin far! 

lynhurtige Yoda

Besøg af Elliot
Og hjemme igen – har Elliot været på besøg i et par dage. Elliot er den fødte fotomodel – han elsker at blive fotograferet

Igår afholdte Border Collie Klubben en hyrdeprøvedag og jeg deltog med Sookie Det var et rigtigt godt arrangement, hvor der både indgik teori og praktisk prøve, hvor vi tre gange havde hundene på får. Til lejligheden var der sat en stor fangefold, dvs cirkelformet indhegning, hvor fårene er inde. 
Jeg var spændt på at se, hvordan Sookie reagerede på fårene - og om hun ville tænde på fårene.

Første gang vi var på, gik vi hen til folden og slap hundene løs og skulle gå rundt om folden og se på fårene (ja, det var jeg ikke så god til - fokus var på hunden i stedet ).
Sookie viste ikke den store interesse for fårene det første ½ minut. Hun var løbet lidt væk fra folden og jeg kalder hende tilbage – og da hun løber hen til mig, flytter fårene sig og det fangede hendes interesse Anne gik inde hos fårene og fik dem til at flytte sig, så fårene var mest muligt interessante for hundene. Sookie løb rundt og rundt om folden – men uden rigtigt at vide, hvad hun skulle.

hyrdeprøvedaghyrdeprøvedag – første tur

Anden gang vi var på, startede vi på samme måde med at gå hen til folden og slippe hundene løs. Sookie startede med det samme med at storme rundt om folden. Jeg skulle så prøve at have Sookie inde hos fårene. Der var en stor forskel – nu var fårene pludselig meget tætte på og hun kunne ikke “gemme” sig bag hegnet – så hun stod stille og kiggede på fårene. Fårene begyndte at stampe i jorden og hun vendte sig væk og begyndte at snuse. En overspringshandling, der gav hende tid til at se situationen an – instinktet og modet vandt, så hun gik frem mod fårene og udstrålede “flyt jer!” – og det gjorde fårene Så nu var hun rigtig tændt og ville holde på fårene, så de ikke flyttede sig.

hyrdeprøvedag - anden tur

Tredje gang vi var på, var Sookie udenfor fangefolden, for interessen for fårene var stor nu. Da jeg slap hende løs, spænede hun rundt og rundt om folden – hun var fuldstændig ligeglad med Annes hund lå mindre end 2m fra folden og at Anne og jeg stod der – det eneste hun havde øje for, var fårene. Når hun nærmede mig, trampede jeg i jorden for at fortælle hende, at hun ikke skulle løbe forbi mig, men blive på modsatte side (så hunden er i balance i forhold til får og jeg). Det begyndte hun til sidst at forstå – super sejt

Hold op, hun løber stærkt – der er nok ingen får, der kan løbe fra hende! Og sikke en energi og vilje den lille hund har – så jeg håber vi får mulighed for at komme til at træne videre på får

hyrdeprøvedag - tredje tur

Det sejeste syn denne dag, var dog en lille sheltie, der bare havde ego’et til at flytte på fårene – fantastisk, at man stadig kan finde en sheltie med hyrdeinstinkt

En sheltie hyrder

I dag har jeg igen været på hyrdekursus ved Erik Holmgaard. Jeg skulle egentlig også have været afsted igår, men meldte fra, da Kopy havde været halt efter sidste træning. Jeg ville være helt sikker på, at han var helt klar og ventede derfor til i dag.

Første gang jeg var på, synes jeg det var gået lidt tilbage for os – eller ihvertfald som vi var inden sidste kursus. Kopy holdt ikke en stor afstand til fårene og han var sådan set lidt fræk – altså tog initiativer selv… Så jeg fik at vide, at jeg skulle skrue bissen på. Det er dog lidt af en balancegang med Kopy, for han er ikke vant til at blive skældt ud, og får man ikke timet det rigtigt, så han forstår, hvad der er forkert, så sætter han farten helt ned – ja, så traver han rundt :-/

Kopy havde ikke helt den samme respekt for min “out” kommando, som når Erik sagde den (min spæde stemme set i forhold til en manderøst ). Derfor foreslog Erik, at jeg skulle tage papirssækken, der var rullet til en pølse, og slå den på mit ben, så den støjede. Næste gang jeg var på, blev jeg udstyrret med papirs-”køllen” som en anden Flintstone Men det hjalp, Kopy holdt sig nu ude. Han har dog fået den ide, at for at få fårene til at flytte sig ved optaget, så skal man springe frem. Det tror jeg han er holdt op med nu, da “køllen” kom flyvende. Kopy dæmpede sig straks, men det betød også, at han begyndte at trave. Erik stillede sig væk fra mig og fårene, og så skulle jeg prøve igen selv. Nu satte Kopy tempo på, og begyndte at gallopere rundt og gjorde det ganske godt :-D
Dejligt, for satte han ikke tempoet op, må jeg se mig om efter en anden hobby – hundetravløb måske

I dag var Jan og jeg hos Charlotte og hyrdetræne lidt. Det blev en udfordring over alle forventninger Det var svært at få fårene væk fra de andre, og kom de for langt ned i enden på marken, smuttede de over hegnet og ad den anden mark tilbage til stalden.

Jeg trænede det, som jeg lærte på kurset for 1½ uge siden – og hold dog op, hvor det gik godt! Kopy knoklede derudad og holdt en flot afstand til fårene. Tror han endelig er glad for, at vi (måske bare mig ) har rykket os. Nøj, hvor er det fedt :-D

Dog lidt skår i glæden.. efter en lang lur herhjemme, rejste han sig og gik så ikke rent på venstre forben. Det er ikke første gang det er sket efter vi har hyrdetrænet, så jeg må opvarme ham for lidt eller forkert