I dag har jeg været på hyrdekursus med Sookie. Kurset blev afholdt på Lolland hos Karina og Jette Friis-Jensen var instruktør. På kurset deltog Sookie’s storesøster, Bess, som jeg ikke havde mødt før. Det var første gang Bess skulle prøve at hyrde, og ingen tvivl, Bess har instinkt Det så rigtig flot ud – ligesom første gang Sookie var på får, så løb Bess om i balance og lagde sig ned.

Sookie's storesøster Bess

Første gang Sookie var på, var hun liiiidt fræk og havde svært ved at ‘høre’ kommandoen “lay down”. Sookie vil gerne fræse rundt – i stor afstand fra fårene – men hun skal stoppe, når jeg siger det og ikke når hun selv synes…
Så jeg øvede i stedet fradrivning, hvor vi begge gik bag fårene og jeg havde en lang snor i Sookie, så jeg kunne stoppe hende, når hun ikke udførte “lay down” kommandoen. Det gik faktisk rigtigt fint og kun et par enkelte gange, lagde hun sig ikke ned på første kommando.

Anden gang vi var på, startede jeg med at gå frem mod fårene med Sookie, og gentog lige “lay down” nogle gange. Jeg sendte Sookie rundt for at hente fårene i en større afstand end første gang – ca 30-40 m fra fårene – og det hjalp sjovt nok på løberiet – Sookie løb i en flot stor bue omkring fårene og lystrede Lay Down, når hun var i balance – woohoo, det var svært at få armene ned

Jeg købte en nyt plys-legetøj i Karina’s butik til Sookie (joo, en lidt sen fødselsdagsgave ) – men lige nu fortryder jeg, at hun fik den, for jeg har en frygtelig hovedpine og havde lige glemt, at legetøjet kan pive

Sookie med sit legetøj

Jeg har været på en forlænget weekend i Jylland og besøge min familie samt Jette & Stig (mine hundes opdrættere).

Familien
Min dejlige niece havde ventet længselsfyldt på, at jeg skulle komme og var klar til at vise mig, hvad hun havde lært at nye ting – og denne gang var det at kaste en hulahop-ring og få den til at trille tilbage til sig Nysgerrige Sookie skulle lige se, hvad det var, hun lavede, så det varede selvfølgelig ikke længe inden Sookie var en del af cirkusnummeret Min niece lærte Sookie at gå igennem hulahop-ringen – og var ganske stolt over, at hun kunne træne hund

Sookie deler jo sol og vind lige, så min skønne nevø skulle også have have hendes opmærksomhed. Han plejer ikke at være så interesseret i hunde, men Sookie vandt alligevel hans hjerte

Min hund
Da jeg kommer op til Jette & Stig, genkender Sookie stedet og løber glad ind. Sookie’s mormor Kadidja på 11 år kommer ud og leger med hende – hvilket herligt syn, at se en så gammel hund stadig være så glad og rørig. Jeg ville lige gå tilbage til min bil og hente mit kamera, så jeg kunne få taget nogle billeder af dem. Da jeg skal til at gå ud af lågen, for at komme ud til min bil, kommer Sookie styrtende og vil med mig – hold op, hvor blev jeg glad Ja, jeg havde ikke lige troet, at hun allerede havde bundet sig så meget til mig, at mødet med hendes barndomshjem og mormor betød mindre end at skulle med mig!

Legekammerater
Sookie fik leget med mange af sine gamle legekammerater, såsom hendes mor Rita, mormor Kadidja, far Yoda, legeonkel Rusty, bedste ven Jessie (de har samme morfar), Meg og flere. Her er nogle af de bedste billeder (klik på billederne for at se dem i større gengivelse):

Sookie leger med mor Rita

Sookie leger med mor Rita

Sookie leger med mormor Kadidja

Hyrdetræning
Udover at Sookie fik leget en del, fik vi også prøvet at hyrdetræne lidt – altså på fangefold. Jette har en rigtig stor fangefold af trådhegn, små 20m i diameter – en helt fin størrelse, når fårene holder en naturlig afstand til os mennesker (altså ikke lommefår, der går og træder en over tæerne). Første gang Sookie var på, kunne det se ud til, at det bare var hendes løbeinstinkt, der var blevet tændt, for hun spurtede rundt om fangefolden med halen båret for højt. Jette guidede mig til, hvordan jeg skulle flytte får og så stå stille og kigge på fårene – og derefter var det tydeligt, at Sookie begyndte at koncentrere sig, stoppede med at styrte rundt og gik i balance hver gang – sådan, super dygtig hund! :-D

Jeg kan godt lide at træne på fangefolden, for det giver mig en mulighed for at være helt i ro og udstråle, at jeg har styr på tingene - hunden skal jeg sådan set ikke koncentrere mig om, den er jo ude på den anden side af hegnet (som får hunden til at holde afstand til fårene), så jeg skal kun tænke på at flytte på fårene – det er jo nemt

Sookie's helsøster Miss Marple

Senere på dagen fik jeg set Sookie´s helsøster Miss Marple på får – hold op, hvor er hun dygtig! Sookie prøvede igen at træne på fangefold, og det gik også bare så fint – helt imponerende, hvor hurtigt hun kan vende og hvor hurtigt hun finder balancepunktet

Bagefter fik Sookie muligheden for at lege med sin søster og den flotteste aussie-hvalp på et ½ år – men de havde ingen interesse, for fårene var der jo stadig- og Sookie, der ellers er så god til at spotte, når der er en unghund i en kilometers radius! Men fedt, for så er hun nu tændt på at arbejde

Dag 2
Da jeg ankommer næste dag, skal jeg til at bære Sookie ned fra bilen. I det samme kommer Stig ud og da Sookie hører Stig’s stemme, springer hun ned fra bilen (som hun ellers ikke tør, for der er langt ned – og hoppe ind i Jette’s bil turde hun også, for den bil kører en ud til fårene ). Ja, så nu ved jeg, at det bare er den rigtige motivationsfaktor, der skal til, når hun skal overskride nogle grænser.

Yoda hyrder

Yoda hyrder

Senere fik jeg mulighed for at se Sookie’s far, Yoda, på får – det var så fedt, for Sookie ser ud til at arbejde som han. Så nu ved jeg, hvad jeg har i vente  Ja, tempoet og stilen er ret så forskellig fra Kopy’s – og derfor var rigtigt godt at se, hvordan Yoda arbejder – for ellers har man det jo med at relatere sine erfaringer med træningen af ens nye hund - og Kopy’s og Yoda’s/Sookie’s stærke og svage sider er ihvertfald forskellige.

Den sidste gang, jeg havde Sookie på fangefolden, ville jeg lige teste, om hun havde forstået “lay down” – det går jo fint, når vi træner det på gåturen, når hun er lidt træt Da jeg kan se, at Sookie står i balance, siger jeg “lay down” og sørme om hun ikke lægger sig ned! Super sejt – tror I lige, at jeg står med armene i vejret?!

Pånær en enkelt gang, så lægger hun sig ned hver gang (og den ene gang var sikkert fordi græsset var højt der, så hun ikke kunne se fårene, hvis hun lagde sig ned (ja, gode undskyldninger kan man altid finde ).

Arv
Det er nu skønt at kunne se både mor, mormor og far til ens hund, for det giver én et indtryk af, hvad man kan vente – og så se, hvem hunden har arvet hvad fra Sødmen og legeglæden har Sookie arvet fra sin mor og mormor - og hurtigheden fra sin far! 

lynhurtige Yoda

Besøg af Elliot
Og hjemme igen – har Elliot været på besøg i et par dage. Elliot er den fødte fotomodel – han elsker at blive fotograferet

Så har Danmark fået en ny verdensmester i lydighed – stjerneparret er Mads med border collie Haley. Super, super flot præstation og et kæmpe tillykke herfra

Så hvorfor bruge blog-plads på at ønske andre tillykke? Jo, for Haley er i familie med mine hunde – Elliot’s far Josh ligger bag Haley.

Danmark har nu to verdensmestre i lydighed og den første var Helle med Debbie – og Debbie har samme far som Elliot. Og derudover har Elliot’s kuldbror Sprite og Lotte været på lydighedslandsholdet flere gange – for ikke at nævne Ea med Kiljan, som også har samme far som Elliot, der også har opnået nogle super resultater.

Elliot er den første og indtil videre den eneste hund, der har opnået samtlige danske og svenske lydigheds og agility championater

…Kopy, der er noget at leve op til… vi skal da vist have spændt hjelmen

Eddie er blevet klubmester for begyndere i agility. Det er da rigtigt flot gået, for Eddie er først lige startet på agilitytræningen for et par måneder siden!
Ja, Elliot er meget stolt af sin søn – og Kopy meget misundelig over, at Eddie allerede er så dygtig

I lørdags var jeg til stævne med Enzo i Hvalsø og der kom Vibeke, Gunnar, Line og Soffi ud og kiggede på. Det var enormt hyggeligt at møde dem alle. Og hold op, hvor Soffi lignede Elliot – bare i en smuk feminin udgave. Soffi er utrolig adræt, smidig og hurtig – så Kopy kom til at ligne en klumpe-dumpe ved siden af hende

Det var fantastisk solskinsvejr i lørdags, men det er jo desværre ikke de bedste forudsætninger for at tage billeder… så der er lidt overbelyste, men hvad, motiverne er jo skønne alligevel

Kopy og Soffi:

Forrest: Soffi — bagerst: Elliot og Line

Vi har været på besøg hos Jette (hundenes opdrætter), hvor vi også mødtes med sønnen/broren Eddie. Og ham Eddie er endnu smukkere i virkeligheden end på billederne

Eddie og Kopy lignede hinanden meget, Eddie var en lille smule højere (længere ben) og lidt kortere end Kopy. Efter de havde løbet og leget et stykke tid (gennem vandløb mv), så var begge hunde helt sorte af snavs – og så var det svært at kende forskel på dem

Eddie er en rigtig dejlig hund og jeg er glad for, at han bor hos en så sød familie.