Agility, hyrdning og hyggedag i MBS

Sidste weekend var jeg til preschool agility i VAS – absolut ikke en succes Jeg troede den tid, hvor Sookie løber hen til de andre hunde var ovre. Men aldrig har hun før løbet så meget væk og været så svær at få til at koncentrere sig…

Dagen efter kørte jeg til Jylland, for Sookie skulle passes en uge hos opdrætter Jette. Her fik jeg lige chancen til at hyrde lidt med Sookie. Ja, se.. det var straks en større succes Når der er får, er hun helt ligeglad med de andre hunde – det eneste, der kan fange hendes opmærksomhed er fårene. Selve træningen gik rigtigt fint Der var en lærerig træningsgang, med mange udfordringer – blandt andet får, der hoppede over en lille å på marken, og så få Sookie til at hente dem tilbage igen. 

Igår hentede jeg Sookie igen og vi kunne også lige få hyrdetrænet lidt igen Uha, damen synes nu, at hun har helt styr på det – mere end jeg (og det er sikkert rigtigt nok) Men ihvertfald skal vi lige igang med at træne “lay down” igen – den kommando var vist blevet lidt rusten på bare en uge

De drikker af vandpytten

Sookie, Toxy, Qato & Enzo

I dag var jeg ude i MBS og træne lidt hvalpeagility med Lene og Qato. Sookie var bare på, og løb ikke hen til andre hunde (der gik forbi) og ej heller hen til Qato, selvom de er rigtig gode legekammerater – så det var en stor succes Ja, efterhånden tror jeg på, at denne succes hænger en del sammen med, at vi hyrder sammen..

Da de, der træner rally lydighed i MBS, kom og satte bane op, løb mange af hundene og legede. Hold op, hvor de hyggede sig Der lå vandpytter i græsset og hundene løb igennem dem – nok fordi det var der vi kastede frisbee’en

Springteknik-træning

Jeg har ikke fået set springteknikfilmene endnu, så jeg fandt indlæggene her på bloggen fra det springteknik-kursus jeg deltog i med Kopy. Så jeg kommer nok til at springe rundt i den anbefalede rækkefølge

Jeg prøvede at sætte 5 spring med en afstand af 1,8m og overliggeren på 10cm – hvilket passer til en stor hund - altså sådan: | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 |
Det gik fint, Sookie landede og satte af lige imellem springene og havde en god fart. Dog synes jeg hun holdt hovedet lidt højt.

Til næste øvelse satte jeg springene op således (stadig overliggeren på 10cm): | 1,8m | 2,1m | 2,4m | 2,7m |
Denne øvelse gik også rigtigt fint – Sookie kunne læse den forøgede afstand, så hun landede og satte af lige midt mellem springene Hovedet holder hun dog stadig lidt højt.
Jeg prøvede også at sende hende den modsatte vej, for at se, om hun kunne finde ud af at springe kortere – og det gjorde hun også så fint!

Næste træningsgang satte jeg igen springe op på lige linie med samme afstand (| 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 |), men denne gang satte jeg overliggeren på 20cm højde (samme højde som på kurset). Sookie tog ikke notits af den forøgede højde, men faktisk fik den hende til at runde mere i ryggen over springet og hovedet holdt hun knap så højt som på den lavere springhøjde

Næste øvelse satte jeg overliggeren på 20cm, 25cm+25cm, 30cm og 30cm og springene op således: | 1,8m || 2,1 m | 2,1m |
Det var sejt at se Sookie i denne øvelse; hun er jo slet ikke erfaren i at læse afstande på spring, men ikke bare var stilen helt perfekt hun havde også et fint tempo uden tøven

Ja, jeg må sige, at springtekniktræning er meget spændende – og sjovt

Demohund og indendørstræning

I lørdags afholdt jeg et agilitykursus for nye hunde/nye førere. Jeg havde forklaret den del om, at det også er vigtigt at få hundene til at synes, at et spring er en sjov forhindring. Jeg har aldrig brugt mine hunde som demodyr, når jeg har holdt kurser, men da det er svært at forklare en hunds glæde, så valgte jeg at prøve at vise det med Sookie.
Sookie var helt klar til at lave noget – det var fedt Kursisterne kunne få at se, at en hund kan “hjernevaskes” til at finde et spring helt fantastisk sjovt
Mens jeg forklarede videre, hvad næste skridt er, gik Sookie og snusede til deltagerne og stoppede op hos dem, hun synes havde de lækreste godbidder – og viste dem, at hun er fantastisk dygtig til at dække

Igår aftes skulle vi til hvalpeagility, som nu afholdes i en ridehal. Jeg regnede med, at jeg ville få travlt med at hente Sookie på de andres baner – men til min (og alle andres overraskelse), tænkte Sookie ikke en eneste gang på at løbe hen og hilse på nogle af de andre hunde – woohoo :-D
Jeg var så overrasket – lige da vi kom, ville hun som sædvanligt gerne hilse på alle de andre hunde. Vi var tre hold i ridehallen, og da vi gik igang og jeg satte Sookie foran et spring, kiggede hund rundt på de andre baner og kiggede frem over springet og så startede jeg hende. Hun var en lille smule ukoncentreret første gang, men så var hun bare helt på! Hun havde flere gange mulighed for at løbe hen til de andre, men i stedet for at gøre det, vendte hun sig mod mig og ville roses – så fedt
En af de andre unghunde har desværre set sig sur på Sookie. Det kom sig af, at Sookie synes trækkeleg med andre hunde er en sjov aktivitet og løb engang hen til den hund for at tage fat i legetøjet – den opfattelse delte den anden hund ikke! Og siden har den ikke kunnet håndtere, at Sookie kom i nærheden af den. Igår så jeg ud af øjenkrogen, at den var smuttet fra sin ejer og på vej mod Sookie. Jeg griber fat i Sookie’s halsbånd, holder hende om på modsatte side af, hvor hunden kommer og holder benet ude for at den ikke skal få fat på Sookie – efter andet “angrebsforsøg” får ejeren fat på sin hund. Jeg kigger på Sookie for at se, hvordan hun reagerede – hun stod bare der helt afslappet og kiggede på mig - jeg tror slet ikke, at det gik op for hende, at det var hende, den anden hund var efter! Sookie har altså bare et helt fantastisk temperament

Nu er springene spændende

Jeg har villet vente med at starte med spring-teknik-øvelser indtil Sookie synes et enkelt spring er spændende og har forstået, hvad der forventes af hende (og det er, at hun løber imellem springstøtterne ).

Jeg startede med at stå lige ved siden af springstøtten og vente på, at Sookie nærmede sig den – og så belønning. Kriteriet for godbid blev hævet til, at den først blev givet, når hun havde passeret støtten.
Det tog ikke mange godbidder, så jeg flyttede mig længere væk fra springstøtten og kastede en godbid (på modsatte side), når hun nærmede sig springet. Og efter et par gange, gik hun selv imellem støtterne (med en overligger sat i en højde på 5cm over jorden). Mere trænede vi ikke denne dag.

Næste gang jeg stillede springet op, gik Sookie hen imod det, og jeg kastede legetøjet på modsatte side. Herefter begyndte Sookie selv at løbe over springet – og jeg kastede legetøjet, når hun var imellem springstøtterne.
Jeg lagde ikke legetøjet ud, for jeg vil have, at Sookie forstår, hvad det er, der udløser godbidder/legetøj. Lægger jeg legetøjet ud og sætter hunden foran springet, vil springet bare blive en “bump” på vejen og det er ikke springet, der er fokus på.

Senere øgede jeg afstanden hen til springet og nu kan vi stå 5 meter fra springet, og hun søger det selv – også fra flere forskellige vinkler

Jeg skal da lige huske at sige, at hver gang sluttede jeg af med, at Sookie sidder foran springet og jeg går om på modsatte side – jeg stopper op i flere forskellige afstande (2 – 20 meter) og kaster legetøjet. Sookie er så sej, så hun bliver siddende – og jeg går tilbage og roser og leger med hende (med et andet stykke legetøj). Jeg træner “bliv siddende foran springet” for at hun også lige skal lære, at man ikke altid på eget initiativ må tage springet.

I dag prøvede jeg at sætte 4 spring op (overligger på 5cm) i en afstand på 1,8 meter. Mens jeg gik og satte springene op, kom der en anden hund løbende hen til os – Sookie kiggede bare på den, og gik så hen og stillede sig imellem to af springene. Hold da op, hvor blev jeg overrasket – normalt ville hun have givet sig til at lege med den – men nu ville hun hellere lege med mig
Springteknikøvelsen gik simpelthen så fint – der var fuld fokus på opgaven, og Sookie sprang så fint – og der var også god fart på. Sikken dygtig hund

Vi er startet på spring og springteknikøvelse

I søndags prøvede jeg for første gang at lade Sookie gå på en del af balancebommen, der lå på jorden samt at træne springteknik. Til springteknik-træningen stillede jeg 5 spring op med 1,8 meters afstand imellem (og overliggeren var sat op på 10 cm). Jeg sendte hende over springene 3 gange – og som jeg kunne se fra vinklen hvor jeg stod, så gik det rigtig fint.
Hun fik en pause og fik lov at lege med et par andre hunde – nok lidt for længe, for da jeg skulle prøve igen, var hun helt flad og sprang/travede igennem springene.

Jeg har funderet lidt over, hvordan og hvor meget jeg vil træne springteknik i den kommende tid. Jeg har besluttet mig for, at før jeg begynder at træne så meget springteknik, må jeg først have gjort et spring mere spændende. For lige nu har et spring ikke den store værdi for Sookie – forstået på den måde, at hun endnu ikke har erfaret, at der følger stor belønning med et spring.
Min næste tanke var, hvordan gør jeg et spring spændende? Jeg har lige set DVD’en 2×2 slalom træning (har dog først tænkt mig at starte slalomtræning, når Sookie er blevet 15 måneder), men måden man får hunden til at finde slalom spændende, kan jo også bruges til at gøre et spring spændende.

Jeg stillede et spring op med overliggeren på den laveste højde, som er ca 5 cm (så nemt med et Ready Jump). Jeg startede med at stå helt tæt på sidestøtten. Så snart Sookie nærmede sig springet, fik hun en lækker godbid. Det varede ikke længe inden hun havde forstået, at hvis man gik/sprang over på den anden, så fik man lækre godbidder

Planen er nu, at i den kommende tid, skal jeg have bygget mere værdi i springene for Sookie. Målet på sigt er, at hun selv begynder at søge springet lige meget hvor langt hun er væk fra det og uanset vinklen hen til det. Dog vil jeg også træne springteknik, når hun har erfaret at et spring er lig belønning

Forstyrrelser og træningsplaner

Jeg er nok ikke den mest strukturerede, når det kommer til planlægning af selvtræning. Da jeg trænede lydighedsprogrammet med Elliot og Kopy, havde jeg en seddel i tasken, hvor alle øvelserne stod på – både for den klasse de skulle op i samt den næste. Inden jeg startede med at træne, kiggede jeg sedlen igennem og besluttede mig for, hvad jeg ville træne (på baggrund af, hvordan sidste træning gik og hvor vi havde de største udfordringer – og ikke mindst, hvad jeg selv brændte mest for). Det fungerede nu fint.

Jeg træner ikke lydighedsprogrammet med Sookie, men indtil videre kun flatwork (agilityhandlingsøvelser uden forhindringer). Her har jeg ikke lige en seddel i lommen (ved eftertanke burde jeg måske få lavet mig en ), men plejer at beslutte mig for, hvad jeg vil starte med inden jeg går ud i parken.

I forhold til boldbanerne, hvor jeg trænede lydighed, kommer der flere folk og hunde i parken og det giver jo en del flere forstyrrelser (bl.a. folk, der kommenterer min dygtige hund; og børn, der gerne vil deltage; løse hunde, der kommer hen for at hilse på). Jeg kunne jo vælge at tage om på boldbanerne og træne, hvor der som oftest ikke er andre (end boldspillere). I stedet har jeg valgt at ændre på træningsplanen og tilpasse den omstændighederne, altså forstyrrelserne.

Er der kommet børn, som gerne vil deltage, så har jeg brugt dem til at zig-zag’e imellem; have dem stående tæt i løbebanen mod fremsendelsesbøtten/-legetøjet; have dem til at løbe rundt i en cirkel sammen med os - som til udstilling. Børnene synes det er enormt sjovt at være med i træningen, og jeg får lært Sookie at koncentrere sig om den opgave, jeg har sat hende til.
Er det hunde, der er kommet, får Sookie lov at hilse. Når de lige har hilst, finder jeg legetøj frem og løber afsted mens jeg kalder – og så er jeg og legetøjet i langt de fleste tilfælde meget sjovere end den anden hund På den måde, er det Sookie selv, der vælger, at det er langt sjovere at lave noget med mig end at lege med den anden hund.

Det ser ud til at være helt okay at gøre brug af forstyrrelserne på den måde – ihvertfald løb Sookie ikke hen til de andre hunde til hvalpeagility i mandags

Bakken og unghundeagilitytræning

Sookie’s ben er helt okay igen. Jeg gik nok et par dage mere end nødvendigt med Sookie i snor. Jeg ville bare være helt sikker på, at hun var helt okay inden hun fik lov at spæne rundt igen (det går jo ikke stille af sig).

Jeg har ikke trænet noget som helst med Sookie, mens hendes ben ikke var helt okay. Jeg er altså ret imponeret over, hvordan hun bare tilpasser sig omstændighederne – selv efter knap en uge i snor er hun ikke utilfreds med situationen eller den manglende motion/aktivering – hun er bare stadig glad og afslappet – dejligt

Vejret jo var så godt her i søndags, så var det jo oplagt at gå en tur (i snor) i Dyrehaven og runde Bakken og spise is der Heldigt for mig, ville Lone og Fabi gerne med. Der var mange mennesker på Bakken – og rigtigt mange så Pjerrot showet, hvor vi sad bagved og spiste en stor Pjerrot vaffelis… mums Og Sookie blev introduceret for traditionen; jeg spiser isen og hundene får vaflen – det faldt i god jord

Igår var vi til “agility” træning. Da jeg kørte ind på træningspladsen, begyndte Sookie at pive.. hun vidste altså, hvor vi var! Det første hold var ikke helt færdige med at træne, og Sookie sidder og kigger på en hund træne slalom. En bluemerle sheltie kommer imod hende og hun bliver glad, men det viser sig “bare” at være Luka – og da hun opdagede at det ikke er Qato ignorerede hun ham – selvom han gjorde sig meget store anstrengelser for at få hendes opmærksomhed

Sookie synes træningen er enormt sjovt og hun er bare så dejlig at træne med – koncentrerer sig, er helt på og udfører opgaverne med stor iver!
I dag har vi øvet videre på cirkeltræningen (beskrivelse af cirkeltræning). Det går fint med at have hende på ydersiden, når jeg løber i en cirkel, så i dag skulle jeg prøve at have hende på indersiden – tricket for succes var at holde legetøjet i strakt arm pegende lidt bagud fra kroppen – hermed givet videre

Første skoledag ;-)

Igår var jeg for første gang til træning med Sookie. Hvalpeagilityholdet er startet op og igår var vi 5 fremmødte og to instruktører – ren luksus

Jeg er så stolt af Sookie; det er første gang vi træner på et hold, og hun koncentrerede sig fuldt ud om mig og det vi lavede de første 15-20 min – så lang tid har jeg ikke før arbejdet med hende. Der var dog pauser, men der fokuserede hun ikke på de andre. (Efter den tid, kunne hun ikke dy sig for at løbe ned og hilse på nogle fra det andet hold, der trænede i den anden ende – de første to gange ville hun lege, men sidste gang løb hun bare ned og tjekkede dem og kom tilbage igen).

Vi træner at gå på hver side af os

Vi trænede først at holde koncentration og lege med med os, så vi førere var de mest spændende. Jeg havde taget Sookie’s favoritlegetøj og bad hende vælge, hvilken hun ville lege med Og derudover havde jeg taget kalveculotte med – og det var et hit!

Vi trænede at gå med hundene på den ene side og så vende om, så hunden kom på den anden side. Vi trænede “Sit”, hvor hundene sad i en rundkreds – og det var Sookie rigtig god til (så længe jeg koncentrerede mig om opgaven). Vi snakkede de forskellige måder at træne felter på – men hvilken metode har jeg stadig ikke helt besluttet for…

Vi trænede “tunnel” og sådan en havde Sookie aldrig set før, men instruktøren holdt Sookie og jeg kaldte hende igennem fra den anden ende, og så tog hun den resten af tiden

Det ser ud til at blive vildt sjovt at træne med Sookie – hun er bare på og selvom hun ikke er så stor endnu, så kan hun sørme bevæge de små ben

Sookie næsten 9 måneder gammel

Kondition, Flatwork & hvalpeagility

Kondition
Sookie er i en rigtig god form og hun er rigtig god til selv at holde sig i den gode form Hold op, for nogle veludviklede muskler hun har i baglårene!
Hun får leget med rigtig mange hunde og flere af dem er god for en spæner. Terrænnet er ret kuperet, hvor vi normalt lufter og græsset er højt udenfor stierne, så Sookie springer/løber i det – når hun skræmmer fuglene væk… Det er dog kun skader og duer, der skal jages.. og så lige måger i fuld fart:

Sookie jager måger væk

Og så kan hun stadig godt lide at løbe – stærkt:

Missilet Sookie

Flatwork
Når jeg leger med Sookie, er jeg nu begyndt at introducere nogle flatwork øvelser (flatwork er den ‘handling’, der foregår mellem forhindringer i agility – såsom at man tager imod hunden, skifter bag og skifter hastighed). Man kan med stor fordel træne flatwork før man starter på agility og lægge basis for sin ‘handling’ herved (så får man adskilt indlæring af forhindringer og ‘handling’).

Det første hun har lært, som ligger til grund for mange øvelser, er at dreje rundt om sig selv (hun kan dog ikke på kommando endnu, men kun ved at blive ført med hånden). Fører man hunden langsomt rundt, er det en god øvelse for smidigheden. Og kan hunden denne øvelse, er det nemt at lære den elefant-tricket. Men, denne øvelse ligger også til grund for at træne tag-imod og skift-bag hunden (altså uden brug af agility-forhindringer).
Da jeg lærte Sookie “skifte-bag”, startede jeg først med at have hende på min ene side (fx venstre) og så vende imod hende mens jeg leder hende til at dreje væk fra mig og rundt, for så at stå med hende ved min anden side (højre) – når hun har forstået dette, begynder jeg at gå, når jeg gør det, og tilsidst løber vi.
At træne “tage-imod” gør jeg på tilsvarende vis – men istedet for at få Sookie til at dreje væk fra mig, drejer jeg hende imod mig.

Når jeg træner fremsending, løber jeg altid med, for jeg vil gerne have en hund, der reagerer på mit temposkifte og ikke bare fortsætter med at løbe frem, når jeg står stille. Grunden til dette er, at ofte når vi skifter tempo på agilitybanen, så er det fordi hunden skal dreje og det vil jeg gerne have min hund til at forstå fra starten.

Jeg er ikke kommet så langt med at træne temposkifte. Nu er jeg først lige gået igang med at træne circle work (hvor man løber i en cirkel og enten har hunden på yder eller indersiden af cirklen). Derudover løber jeg lige frem, hvor Sookie skal blive på enten den ene eller anden side af mig – og ikke noget med at skifte side bag mig eller foran mig (hyrde-stoppe mig). Her har jeg varieret det en del, for jeg vil ikke have, at hun skal tro, at hun kun må løbe ved siden af mig – så derfor kaster jeg legetøjet frem, når vi løber. Hertil er vi nået

Sookie har allerede luret, hvornår vi leger i parken. Normalt, når jeg slipper hende i parken, løber hun afsted og skal se, om der er nogle fugle bag buskene. Men her i eftermiddags havde hun set, at jeg havde lagt legetøjet i min lomme lige inden hun fik halsbånd og snor på. Da jeg slap hende i parken, løb hun ikke afsted, som hun ellers plejer, men vendte sig imod mig, satte sig og logrede meget energisk med halen og var klar til at lege

Hvalpeagility
Jeg har tilmeldt Sookie til hvalpeagility i KAF. Sookie er nu næsten 9 måneder gammel. Og jo, jeg har flere gange har ytret, at jeg ikke har travlt Grunden til, at jeg har tilmeldt Sookie træning er, at jeg ikke træner på et hold med hende. Det mest nærliggende ville have været at tilmelde hende et lydighedshold, men jeg ikke har planer om, at vi skal lave lydighed. Så her på holdet kan jeg få trænet videre på, at hun slapper af, når hun ikke er på – og vænne sig til, at andre hunde laver noget tæt på hende (uden hun skal deltage). Selve agilitydelen er her i starten det sekundære

En dejlig træt hund

I dag var der arbejdsdag i MBS, dvs pladsen bliver gjort klar til træningen (bl.a. skulle hegnet fikses, rives blade og beskæres lidt træer). Imens vi var igang med pligterne, løb hundene rundt. Kopy kendte ikke alle hundene, så han fik en masse nye venner

Kopy kan dog godt få ejer-fornemmelse over en tæve, men hvis han bare havde leget lidt med dem, og jeg så afledte ham (så andre hunde kunne komme til ), så var han glad og de andre. Mens vi holder en pause, får jeg på et tidspunkt “nej” til ham to gange indenfor meget kort tid. Det resulterede i, at han løb over til den modsatte ende af plænen stillede sig i et lydighedsfelt – for her plejer man da at få ros Ja, det kunne lige så godt have været Elliot – akkurat samme form for logik.. Flere af de andre fik jeg en griner af Kopy, der stod ude i feltet – og spurgte hvordan jeg har gjort ham så glad for feltet og hvordan jeg kan få ham til at blive derude. Svaret er: Elliot – han synes feltet er det bedste sted man kan stille sig, for at “tigge” mig om at kaste bolden. Og han iver for at være i feltet, er smittet af på Kopy.

Kopy lærte sig at stille sig ved en kegle. Når nu han ikke altid fik opmærksomhed ved at stå i feltet, så prøvede han at stille sig ved en kegle. Jeg skyndte mig at rose ham, og kunne derefter give ham kommandoen “kegle”, så løb han ud og stillede sig ved den – så er det lært

Da vi var færdige, gik vi en tur. Da vi kom tilbage til pladsen, ville jeg lige vriste de sidste rester af energi ud af ham Jeg satte et par spring op på banen, og trænede “mølle” og dobbeltspring – og selvfølgelig slalom. Det gik nu meget godt. Og nu har jeg en dejlig træt hund