Første skoledag ;-)

Igår var jeg for første gang til træning med Sookie. Hvalpeagilityholdet er startet op og igår var vi 5 fremmødte og to instruktører – ren luksus

Jeg er så stolt af Sookie; det er første gang vi træner på et hold, og hun koncentrerede sig fuldt ud om mig og det vi lavede de første 15-20 min – så lang tid har jeg ikke før arbejdet med hende. Der var dog pauser, men der fokuserede hun ikke på de andre. (Efter den tid, kunne hun ikke dy sig for at løbe ned og hilse på nogle fra det andet hold, der trænede i den anden ende – de første to gange ville hun lege, men sidste gang løb hun bare ned og tjekkede dem og kom tilbage igen).

Vi træner at gå på hver side af os

Vi trænede først at holde koncentration og lege med med os, så vi førere var de mest spændende. Jeg havde taget Sookie’s favoritlegetøj og bad hende vælge, hvilken hun ville lege med Og derudover havde jeg taget kalveculotte med – og det var et hit!

Vi trænede at gå med hundene på den ene side og så vende om, så hunden kom på den anden side. Vi trænede “Sit”, hvor hundene sad i en rundkreds – og det var Sookie rigtig god til (så længe jeg koncentrerede mig om opgaven). Vi snakkede de forskellige måder at træne felter på – men hvilken metode har jeg stadig ikke helt besluttet for…

Vi trænede “tunnel” og sådan en havde Sookie aldrig set før, men instruktøren holdt Sookie og jeg kaldte hende igennem fra den anden ende, og så tog hun den resten af tiden

Det ser ud til at blive vildt sjovt at træne med Sookie – hun er bare på og selvom hun ikke er så stor endnu, så kan hun sørme bevæge de små ben

Sookie næsten 9 måneder gammel

Kondition, Flatwork & hvalpeagility

Kondition
Sookie er i en rigtig god form og hun er rigtig god til selv at holde sig i den gode form Hold op, for nogle veludviklede muskler hun har i baglårene!
Hun får leget med rigtig mange hunde og flere af dem er god for en spæner. Terrænnet er ret kuperet, hvor vi normalt lufter og græsset er højt udenfor stierne, så Sookie springer/løber i det – når hun skræmmer fuglene væk… Det er dog kun skader og duer, der skal jages.. og så lige måger i fuld fart:

Sookie jager måger væk

Og så kan hun stadig godt lide at løbe – stærkt:

Missilet Sookie

Flatwork
Når jeg leger med Sookie, er jeg nu begyndt at introducere nogle flatwork øvelser (flatwork er den ‘handling’, der foregår mellem forhindringer i agility – såsom at man tager imod hunden, skifter bag og skifter hastighed). Man kan med stor fordel træne flatwork før man starter på agility og lægge basis for sin ‘handling’ herved (så får man adskilt indlæring af forhindringer og ‘handling’).

Det første hun har lært, som ligger til grund for mange øvelser, er at dreje rundt om sig selv (hun kan dog ikke på kommando endnu, men kun ved at blive ført med hånden). Fører man hunden langsomt rundt, er det en god øvelse for smidigheden. Og kan hunden denne øvelse, er det nemt at lære den elefant-tricket. Men, denne øvelse ligger også til grund for at træne tag-imod og skift-bag hunden (altså uden brug af agility-forhindringer).
Da jeg lærte Sookie “skifte-bag”, startede jeg først med at have hende på min ene side (fx venstre) og så vende imod hende mens jeg leder hende til at dreje væk fra mig og rundt, for så at stå med hende ved min anden side (højre) – når hun har forstået dette, begynder jeg at gå, når jeg gør det, og tilsidst løber vi.
At træne “tage-imod” gør jeg på tilsvarende vis – men istedet for at få Sookie til at dreje væk fra mig, drejer jeg hende imod mig.

Når jeg træner fremsending, løber jeg altid med, for jeg vil gerne have en hund, der reagerer på mit temposkifte og ikke bare fortsætter med at løbe frem, når jeg står stille. Grunden til dette er, at ofte når vi skifter tempo på agilitybanen, så er det fordi hunden skal dreje og det vil jeg gerne have min hund til at forstå fra starten.

Jeg er ikke kommet så langt med at træne temposkifte. Nu er jeg først lige gået igang med at træne circle work (hvor man løber i en cirkel og enten har hunden på yder eller indersiden af cirklen). Derudover løber jeg lige frem, hvor Sookie skal blive på enten den ene eller anden side af mig – og ikke noget med at skifte side bag mig eller foran mig (hyrde-stoppe mig). Her har jeg varieret det en del, for jeg vil ikke have, at hun skal tro, at hun kun må løbe ved siden af mig – så derfor kaster jeg legetøjet frem, når vi løber. Hertil er vi nået

Sookie har allerede luret, hvornår vi leger i parken. Normalt, når jeg slipper hende i parken, løber hun afsted og skal se, om der er nogle fugle bag buskene. Men her i eftermiddags havde hun set, at jeg havde lagt legetøjet i min lomme lige inden hun fik halsbånd og snor på. Da jeg slap hende i parken, løb hun ikke afsted, som hun ellers plejer, men vendte sig imod mig, satte sig og logrede meget energisk med halen og var klar til at lege

Hvalpeagility
Jeg har tilmeldt Sookie til hvalpeagility i KAF. Sookie er nu næsten 9 måneder gammel. Og jo, jeg har flere gange har ytret, at jeg ikke har travlt Grunden til, at jeg har tilmeldt Sookie træning er, at jeg ikke træner på et hold med hende. Det mest nærliggende ville have været at tilmelde hende et lydighedshold, men jeg ikke har planer om, at vi skal lave lydighed. Så her på holdet kan jeg få trænet videre på, at hun slapper af, når hun ikke er på – og vænne sig til, at andre hunde laver noget tæt på hende (uden hun skal deltage). Selve agilitydelen er her i starten det sekundære

Familiebesøg og hyrdetræning

Jeg har været på en forlænget weekend i Jylland og besøge min familie samt Jette & Stig (mine hundes opdrættere).

Familien
Min dejlige niece havde ventet længselsfyldt på, at jeg skulle komme og var klar til at vise mig, hvad hun havde lært at nye ting – og denne gang var det at kaste en hulahop-ring og få den til at trille tilbage til sig Nysgerrige Sookie skulle lige se, hvad det var, hun lavede, så det varede selvfølgelig ikke længe inden Sookie var en del af cirkusnummeret Min niece lærte Sookie at gå igennem hulahop-ringen – og var ganske stolt over, at hun kunne træne hund

Sookie deler jo sol og vind lige, så min skønne nevø skulle også have have hendes opmærksomhed. Han plejer ikke at være så interesseret i hunde, men Sookie vandt alligevel hans hjerte

Min hund
Da jeg kommer op til Jette & Stig, genkender Sookie stedet og løber glad ind. Sookie’s mormor Kadidja på 11 år kommer ud og leger med hende – hvilket herligt syn, at se en så gammel hund stadig være så glad og rørig. Jeg ville lige gå tilbage til min bil og hente mit kamera, så jeg kunne få taget nogle billeder af dem. Da jeg skal til at gå ud af lågen, for at komme ud til min bil, kommer Sookie styrtende og vil med mig – hold op, hvor blev jeg glad Ja, jeg havde ikke lige troet, at hun allerede havde bundet sig så meget til mig, at mødet med hendes barndomshjem og mormor betød mindre end at skulle med mig!

Legekammerater
Sookie fik leget med mange af sine gamle legekammerater, såsom hendes mor Rita, mormor Kadidja, far Yoda, legeonkel Rusty, bedste ven Jessie (de har samme morfar), Meg og flere. Her er nogle af de bedste billeder (klik på billederne for at se dem i større gengivelse):

Sookie leger med mor Rita

Sookie leger med mor Rita

Sookie leger med mormor Kadidja

Hyrdetræning
Udover at Sookie fik leget en del, fik vi også prøvet at hyrdetræne lidt – altså på fangefold. Jette har en rigtig stor fangefold af trådhegn, små 20m i diameter – en helt fin størrelse, når fårene holder en naturlig afstand til os mennesker (altså ikke lommefår, der går og træder en over tæerne). Første gang Sookie var på, kunne det se ud til, at det bare var hendes løbeinstinkt, der var blevet tændt, for hun spurtede rundt om fangefolden med halen båret for højt. Jette guidede mig til, hvordan jeg skulle flytte får og så stå stille og kigge på fårene – og derefter var det tydeligt, at Sookie begyndte at koncentrere sig, stoppede med at styrte rundt og gik i balance hver gang – sådan, super dygtig hund! :-D

Jeg kan godt lide at træne på fangefolden, for det giver mig en mulighed for at være helt i ro og udstråle, at jeg har styr på tingene - hunden skal jeg sådan set ikke koncentrere mig om, den er jo ude på den anden side af hegnet (som får hunden til at holde afstand til fårene), så jeg skal kun tænke på at flytte på fårene – det er jo nemt

Sookie's helsøster Miss Marple

Senere på dagen fik jeg set Sookie´s helsøster Miss Marple på får – hold op, hvor er hun dygtig! Sookie prøvede igen at træne på fangefold, og det gik også bare så fint – helt imponerende, hvor hurtigt hun kan vende og hvor hurtigt hun finder balancepunktet

Bagefter fik Sookie muligheden for at lege med sin søster og den flotteste aussie-hvalp på et ½ år – men de havde ingen interesse, for fårene var der jo stadig- og Sookie, der ellers er så god til at spotte, når der er en unghund i en kilometers radius! Men fedt, for så er hun nu tændt på at arbejde

 

Dag 2
Da jeg ankommer næste dag, skal jeg til at bære Sookie ned fra bilen. I det samme kommer Stig ud og da Sookie hører Stig’s stemme, springer hun ned fra bilen (som hun ellers ikke tør, for der er langt ned – og hoppe ind i Jette’s bil turde hun også, for den bil kører en ud til fårene ). Ja, så nu ved jeg, at det bare er den rigtige motivationsfaktor, der skal til, når hun skal overskride nogle grænser.

Yoda hyrder

Yoda hyrder

Senere fik jeg mulighed for at se Sookie’s far, Yoda, på får – det var så fedt, for Sookie ser ud til at arbejde som han. Så nu ved jeg, hvad jeg har i vente  Ja, tempoet og stilen er ret så forskellig fra Kopy’s – og derfor var rigtigt godt at se, hvordan Yoda arbejder – for ellers har man det jo med at relatere sine erfaringer med træningen af ens nye hund - og Kopy’s og Yoda’s/Sookie’s stærke og svage sider er ihvertfald forskellige.

Den sidste gang, jeg havde Sookie på fangefolden, ville jeg lige teste, om hun havde forstået “lay down” – det går jo fint, når vi træner det på gåturen, når hun er lidt træt Da jeg kan se, at Sookie står i balance, siger jeg “lay down” og sørme om hun ikke lægger sig ned! Super sejt – tror I lige, at jeg står med armene i vejret?!

Pånær en enkelt gang, så lægger hun sig ned hver gang (og den ene gang var sikkert fordi græsset var højt der, så hun ikke kunne se fårene, hvis hun lagde sig ned (ja, gode undskyldninger kan man altid finde ).

Arv
Det er nu skønt at kunne se både mor, mormor og far til ens hund, for det giver én et indtryk af, hvad man kan vente – og så se, hvem hunden har arvet hvad fra Sødmen og legeglæden har Sookie arvet fra sin mor og mormor - og hurtigheden fra sin far! 

lynhurtige Yoda

 Jeg glæder mig enormt meget til vi rigtigt skal starte på træningen – ja, det gælder både hyrdetræning og agility.

 

Besøg af Elliot
Og hjemme igen – har Elliot været på besøg i et par dage. Elliot er den fødte fotomodel – han elsker at blive fotograferet

Sookie og Elliot

Flere billeder
Jeg har ikke lige været helt enig mht billeder og denne blog, så I kan se nogle flere billeder fra turen til Jylland på mit Picasa Webalbum.

Leg samt udstilling

Siden sidste indlæg her på bloggen, har jeg egentlig bare været igang med at opbygge et bånd mellem Sookie og jeg. Jeg er af den overbevisning, at får man opbygget et tillidsforhold og glæde ved at arbejde for én, så kan man nå langt

Jeg har de fleste dage, hvor det ikke har været for varmt, brugt 10-15 min på at lege med Sookie og lave nogle nemme øvelser, der med sikkerhed giver succes. Jeg bruger ikke længere tid, for hun skal også synes legene er sjove i morgen – så vi stopper mens legen er god
Af de nemme øvelser, er det f.eks. at træde på en musemåtte, dreje rundt om sig selv og fremsending til en foderbøtte (da jeg ikke lige har planlagt at vi skal lave lydighed men agility, løber jeg med hende og skifter også side bag hende – jeg løber med hende, for hun skal lære, at når jeg løber, så skal hun også løbe og når jeg sænker farten, skal hun også).
Legen/øvelserne kan også være at balancere på nogle store sten – for at hun skal få trænet bagparten (hunde kan nogle gange glemme at de har nogle bagben). Området jeg bor i er også rimelig kuperet og fyldt med ”forhindringer”, såsom væltede små træer i skoven og højt græs. Når Sookie løber i græsset, hopper hun også og får derved trænet flere muskler end ved bare at løbe. Hun ser ihvertfald ud til at have en rigtig fin springteknik (hun runder i ryggen og bruger bagbenene)

fin springteknik

Sookie er meget mere knyttet til mig nu end for bare et par uger siden. Så nu har jeg også taget hende med ud og opleve noget andet – vi var oppe og kigge til et agilitystævne, for jeg ville gerne vide, hvordan hun reagerede ved at se så mange mennesker og hunde – som hunde, der løber inde på agilitybanen. Det blev lige lidt mere udfordrende end jeg havde regnet med. Sookie var ret så ligeglad med alle mennesker (selvom hun ellers gerne vil hilse på alle hun møder), men ville gerne hilse på alle hundene.. og også gerne løbe med dem på banen.. og de fik en heppende piven med på vejen.. hmmm… hun var lidt svær at få kontakt med, men ikke en helt umulig situation – det glædelige var, at hun ikke stressede af det, men bare var meget interesseret.
Så det skal der arbejdes på – altså slappe af (og ihvertfald ikke pive, når der er andre hunde, man ikke hilser på eller løber på banen). Derfor tog jeg ud til et lydighedsstævne, hvor der ikke er lige så stor aktivitet på banen. Det første stykke tid småpev hun og ville hilse på alle hunde. Men så faldt der heldigvis mere ro på hende og hun kunne da ligge og slappe af til sidst.
Og derudover har jeg været på Bakken med Sookie – der gik hun rundt som om hun var stamgæst – hverken mylderet af mennesker eller de skrigene gæster i rutsjebanen afskrækkede hende. Hun var bare interesseret i min is og fuglene

Den eneste træning vi “seriøst” er gået igang med, er ringtræning og stå – jeps, jeg har tilmeldt Sookie udstilling til Border Collie Klubbens Klubmesterskab (seriøst og seriøst.. min kondition er så ringe, at det kun bliver til tre runder ). Jeg har dog aftalt med den superdygtige Felicia, at hun viser hende i ringen

Sookie er tilmeldt udstilling