Hyrdeinstinkttest

Igår afholdte Border Collie Klubben en hyrdeprøvedag og jeg deltog med Sookie Det var et rigtigt godt arrangement, hvor der både indgik teori og praktisk prøve, hvor vi tre gange havde hundene på får. Til lejligheden var der sat en stor fangefold, dvs cirkelformet indhegning, hvor fårene er inde. 
Jeg var spændt på at se, hvordan Sookie reagerede på fårene - og om hun ville tænde på fårene.

Første gang vi var på, gik vi hen til folden og slap hundene løs og skulle gå rundt om folden og se på fårene (ja, det var jeg ikke så god til - fokus var på hunden i stedet ).
Sookie viste ikke den store interesse for fårene det første ½ minut. Hun var løbet lidt væk fra folden og jeg kalder hende tilbage – og da hun løber hen til mig, flytter fårene sig og det fangede hendes interesse Anne gik inde hos fårene og fik dem til at flytte sig, så fårene var mest muligt interessante for hundene. Sookie løb rundt og rundt om folden – men uden rigtigt at vide, hvad hun skulle.

hyrdeprøvedaghyrdeprøvedag – første tur

Anden gang vi var på, startede vi på samme måde med at gå hen til folden og slippe hundene løs. Sookie startede med det samme med at storme rundt om folden. Jeg skulle så prøve at have Sookie inde hos fårene. Der var en stor forskel – nu var fårene pludselig meget tætte på og hun kunne ikke “gemme” sig bag hegnet – så hun stod stille og kiggede på fårene. Fårene begyndte at stampe i jorden og hun vendte sig væk og begyndte at snuse. En overspringshandling, der gav hende tid til at se situationen an – instinktet og modet vandt, så hun gik frem mod fårene og udstrålede “flyt jer!” – og det gjorde fårene Så nu var hun rigtig tændt og ville holde på fårene, så de ikke flyttede sig.

hyrdeprøvedag - anden tur

Tredje gang vi var på, var Sookie udenfor fangefolden, for interessen for fårene var stor nu. Da jeg slap hende løs, spænede hun rundt og rundt om folden – hun var fuldstændig ligeglad med Annes hund lå mindre end 2m fra folden og at Anne og jeg stod der – det eneste hun havde øje for, var fårene. Når hun nærmede mig, trampede jeg i jorden for at fortælle hende, at hun ikke skulle løbe forbi mig, men blive på modsatte side (så hunden er i balance i forhold til får og jeg). Det begyndte hun til sidst at forstå – super sejt

Hold op, hun løber stærkt – der er nok ingen får, der kan løbe fra hende! Og sikke en energi og vilje den lille hund har – så jeg håber vi får mulighed for at komme til at træne videre på får

hyrdeprøvedag - tredje tur

Det sejeste syn denne dag, var dog en lille sheltie, der bare havde ego’et til at flytte på fårene – fantastisk, at man stadig kan finde en sheltie med hyrdeinstinkt

En sheltie hyrder

Træning af “bliv”

 Efter at have startet på at lege Crate Games, synes Sookie buret er et rigtigt fedt sted at være - fra at ligne en, der fik brændt poterne, når hun trådte ind i buret, er det nu stedet, hvor der leges og gnaves kødben. Buret står fremme hele tiden, men bliver kun brugt til legen (ellers er hun i den store hvalpegård). Hun har forstået, at man kun får en belønning, hvis man bliver i buret – og det har jeg benyttet mig af til træningen af “bliv”.

Sookie øver stå i døren

Buret er så stort, at hun sagtens kan sidde oprejst i det, så mens hun sidder i “sit”, har jeg hoppet rundt, været ude af syne, kastet legetøj (men det er hun nu ikke så tændt på endnu) og godbidder – og hun sidder der uden så meget at flytte et ben  

Hun har også forstået, at man ikke går ud af hoveddøren førend man får lov (og man kun bliver belønnet, når man bliver bag dørtrinnet) – her har vi øvet “stå”. Og det er ganske hyggeligt at stå der - og holde et vissent efeu-blad i munden ;-)

Her til aften trænede jeg “lay down” med Sookie. Jeg løb tør for godbidder og gik lige ud i køkkenet for at hente flere – men gav hende ikke en “fri”-kommando – sørme om hun ikke lå i samme stilling, da jeg kom tilbage

Kan kun sige, at Crate Games er fantastisk til at lære hunden “bliv”!

Næste større mål er at lære hende at slappe af, når andre laver noget tæt på eller jeg laver noget med andre hunde. Elliot var helt udenfor pædagogisk rækkevidde, når jeg lavede noget med andre hunde – så det sørgede jeg for, at Kopy fik lært (er egentlig ikke sikker på, at jeg lærte ham det eller om havde det med i bagagen fra opdrætteren). Men det var ihvertfald rart, at Kopy ikke stod og gøede mens jeg lavede andet – så sådan skal Sookie også kunne vente stille og roligt.

Sookie leger med sin Kong

Jeg er begyndt at lege med legetøj med hende. Hun er rigtig, rigtig flink til at komme med det – og tygger ikke i det på vejen tilbage. He he, det ser nu ikke sådan ud på billedet, men her er hun ved at gribe den..

Sookie er en rigtig spæner – løber afsted med fuld fart og langt! Hun får motioneret sig selv på ingen tid (og de andre hunde, der prøver at følge med ). Så hun har fået kælenavnet: missilet
Selvom hun allerede nu er ret muskuløs, skal hun også have trænet de muskler, hundene bruger når de løber agility – inden vi starter træningen. Så er risikoen for skader eller skævt skrog (som skal rettes af en kiropraktor) meget mindre

indkald og træning

Det har virkelig været en positiv overraskelse at overtage Sookie som værende et ½ år gammel! Hun er det sødeste væsen og er så venlig overfor folk og andre hunde. Når jeg ser hende blandt andre hunde, bliver jeg så imponeret – sikke et overskud og overblik hun har – nu to gange har jeg observeret, at når der har været optræk til uoverensstemmelser mellem to andre hunde, har hun sørget for at adskille dem ved at løbe imellem dem og man kan fornemme hende sige: time out! Helt utroligt, at en så ung hund gør sådan!

Ikke nok med, at Sookie er så godt socialiseret, så er hun også rigtig god til at komme, når der bliver kaldt – ja, så godt har hverken Elliot eller Kopy nogensinde lystret i den alder ;-)
Jeg har dog mine udfordringer ved at få hende kaldt tilbage, hvis hun er i en afstand af 15-20 meter fra mig og løber afsted – der lystrer hun ikke omgående – men skal liiige ned og hilse på hunden eller få færten af folkene, førend hun vender om og kommer tilbage. Men når jeg kalder på hende indenfor denne afstand, er der ingen problemer i at komme. Det synes jeg faktisk er ret flot, når hun kun er 7 måneder og jeg kun har haft hende i 3 uger
Dog skal jeg da også lige have hende til at komme, når hun er løbet afsted (ellers er hun ikke klar til at komme ud og træne på får). Jeg er ved at læse bogen Controlled Unleashed og synes, der er nogle gode fif til at få hunden til at reagere prompte. Indkaldet bliver bygget op af en “leave it” (minder om nej-øvelsen), og at få hunden til at vende prompte, og lade hunden gå hen til det, den i første omgang ville, da man kaldte den tilbage. I forbindelse med en anden øvelse, nævner hun brugen af forskellige godbidder: de rigtig lækre og de lidt kedelige. Det fif bruger jeg også i indkaldet, så når Sookie vender prompte og kommer hurtigt tilbage, får hun de lækre godbidder, og kommer hun ikke prompte eller langsomt, så får hun en kedelig godbid (men så kalder jeg hende fluks tilbage, så hun kan få en af de lækre).
Og det virker!

Men ellers er jeg ikke gået igang med noget intensiv træning. Jeg synes først og fremmest, at det er vigtigt, at hunden fungerer – forstået på den måde, at den er social og kan omgås andre hunde (det fremmer ikke resultatet til konkurrencerne, hvis hunden ikke forstår at læse de andre hunde og slappe af i deres nærvær) og at hunden har tillid til mig og være tryg ved alt jeg “udsætter” den for samt at kunne slappe af, selvom andre hunde laver noget (så hunden har mest mulig energi, når den er på og ikke har brugt energien på at holde øje med de andre hunde eller at gø). Dette er hvad jeg fokuserer på fremfor at lære hende 50 tricks eller introducere hende for hvalpe-agility – så klog som hun er, vil hun alligevel lære det ret hurtigt, når tiden er moden til det
Lige nu er jeg ved at finde ud af, hvordan Sookie reagerer – altså bl.a., hvad der tænder hende, hvad der skal til for at få hende til at slappe helt af, og hvad hun gør, når hun står af. For at se, hvordan Sookie lærer og reagerer, er jeg gået igang med Crate Games. Sookie har ikke noget imod hvalpegården, men et bur var hun ikke begejstret for. Ja, jeg skriver var – for nu render hun selv ind og lægger sig
Jeg er meget begejstret for den måde at træne hund på – hunden regner selv ud, hvad der bedst kan betale sig (hvor belønningen er størst) og bliver ikke rettet eller guidet. Jeg har brugt samme metode ved hoveddøren, for jeg vil ikke have hundene løber ukontrolleret ud af døren, når den bliver åbnet. Nu har jeg en hund, der sidder ved døråbningen og kigger ud, når jeg går ud med skraldet – og hun har ikke engang lært kommandoen “bliv”

“Bliv” er jeg dog igang med at lære hende – ellers får jeg aldrig taget nogle billeder af hende Og så fokuserer jeg på at lære hende at stå som de skal på udstilling og gå/løbe pænt ved siden af mig samt at dække (så hun kan komme på får). Hun har lært at træde på en musemåtte, men jeg har ikke lige et mål med det… jeg får måske brug for det, når hun skal lære agility/feltforhindringer, men det kommer an på hvilken metode jeg vælger (kommer an på hendes bevægelsesmønster). Og så kan det bruges i indlæringen af lydighedsfeltet – jeg havde nu ikke regnet med, at hun skulle være lydighedshund, men jeg må sige, jeg er betaget af hendes iver, fart og glæde, når hun laver noget – så det bliver hun måske alligevel

Opdatering af hjemmesiden

Jeg har været igang med en større opdatering af min hjemmeside.. Kopy’s sider er nu flyttet ind under “hundehimlen” og Sookie har fået sin egen side.

Jeg har dog ikke lige skrevet så meget om at Kopy er borte.. det kan jeg ikke endnu, så det må vente lidt…

Denne blog har også fået nyt navn – Team Aikandi Border Collies – da bloggen jo ikke er om mig som sådan, men om mine hunde og hvad jeg laver med hundene.. Jeg har altid set hundearbejde som et teamwork og min hjemmeside hedder aikandi, så derfor navnet