Elliot på besøg

Elliot har været på besøg i nogle dage – hvor er det bare dejligt at nusse ham igen

Jeg var lidt spændt på, hvad han vil sige til husets nye beboer, Sookie – for vores lufteven bryder sig ikke meget om hende (dog som den eneste), så jeg frygtede lidt, at Elliot også ville synes hun var for meget – på sine gamle dage, bryder han sig ikke om, at hunde omkring ham er for vilde og er lidt bekymret for, om de løber ind i ham.
Da Elliot ankommer, kommer han løbende imod mig og Sookie løb imod ham. Han kigger på hende, men fortsætter hen til mig og kommer med sin søløve-hilsen. Sookie tror der er fest i gaden, så hun hopper rundt og placerer forbenene på ryggen af ham et par gange. Min frygt blev gjort totalt til skamme (ja, jeg er nærmest flov over, at jeg overhovedet havde tænkt tanken), for Elliot vender sig og kigger på hende, og så kommer score-ørerne op og de begynder at lege – det var ikke lige til at se, at Elliot er en 13 år gammel herre

Sookie måtte nærmest gøre alt ved Elliot, og de hyggede sig enormt. Det var godt nok dejligt at se!

Sookie og Elliot fotograferet i en pause i legen

Sookie ville gerne sove så tæt på Elliot som muligt – og helst lige røre ved ham – som hendes bagben og hale gør her:

Elliot og Sookie får sig en eftermiddagslur

Elliot elsker at bade, så han blev ovenud lykkelig, da han kom ud på stranden. Sookie forstod ikke helt Elliot’s glæde ved at svømme ud i havet efter noget legetøj. Så hun nøjedes med at studere ham fra vandkanten og vente på, at han kom ind med legetøjet (til hende, mente hun).

Elliot i vandet efter legetøjet og Sookie kigger på

Selvom Sookie kun havde dyppet poterne i vandet, synes hun alligevel, at hun skulle ryste sig hver gang Elliot gjorde det - hun efterabede sit store idol

Sookie og Elliot ryster sig

Det gik pludselig op for Sookie, at man kunne grave i sandet – og at der kom vand i hullet – det var spændende at nærstudere:

Elliot venter på legetøjet bliver kastet - Sookie studerer sit hul blive fyldt med vand

Ja, Sookie er faldet godt til her – det er dejligt, for hun er godt nok sød – og nem – hilser glad på alle hunde, mennesker og børn! Hun er så velafbalanceret og hviler i sig selv og tager det hele med sindsro. Det bliver spændende, når vi skal igang med træningen. Vi vil først gerne se på nogle får

En rigtig legeaften med Sookie’s nye venner

Igår var vi så heldige, at Lene ikke skulle til træning alligevel, så hun kiggede forbi med hundene. Det var helt fantastisk, at Sookie (ja, det hedder hun – på urban-amerikansk betyder det: total lækker babe ) i dag kunne møde nogle søde og flinke sheltier. Vi gik en tur og hundene hyggede sig. Vi mødte endnu en legekammerat (på et ½ år), og der blev bare leget. Bemærk lige den flyvende sheltie

Sookie - legekammerat - Qato - Toxy

Efter at have løbet og leget, var hundene blevet tørstige. Meget tørstige – og heldigvis er der en vandhane i nærheden – og det lykkedes dem alle at få vand på samme tid:

Toxy, Qato & Sookie drikker vand fra en haveslange

Det lykkedes os næsten at få taget et godt billede af Sookie, der står stille.. men det er ikke helt nemt, der er fart over feltet hele tiden.

Sookie står næsten fint

Da vi kom hjem, begyndte de to små at lege igen. Det er ikke så drabeligt, som det ser ud – den lille Qato har heldigvis lige mistet mælketænderne i undermunden:

Sookie og lille Qato uden hjørnetænder i undermunden

Der blev leget indtil Lene tog hjem igen. Og de to små hunde var meget trætte bagefter. Sookie fik lige lidt mad og så gik hun i seng – sammen med sovedyret, fuglen uden øjne

Sookie sover med fuglen uden øjne

Velkommen til Kopy’s kusine

Når nu jeg synes, at jeg var så heldig at have verdens to dejligste hunde, er det så ærgerligt, at det ikke er muligt at få en lillebror-kopi af Kopy. En anden ting er, at jeg har nogle lange arbejdsdage, og det harmonerer ikke med en lille hvalp.

Da Kopy sidste gang fik konstateret hjerte-/lungeorm besluttede jeg mig for, at min næste hund skulle være en tæve. Mange tror fejlagtigt, det skyldes et dårligt immunforsvar, når hunde får hjerte-/lungeorm - men ifølge forskeren inden for hjerte-/lungeorm-området på landbohøjskolen, så har det intet med immunforsvaret at gøre, men simpelthen kun hundens adfærd. Når I tænker over det, hvor mange af de hunde I kender, der er over 1 år gammel og har fået konstateret hjerte-/lungeorm, er hanhunde? Ja, nemlig!

 Jeg har været så heldig, at Jette ville betro mig en kusine til Kopy, som hun havde beholdt til sig selv. Kusinen er et halvt år gammel, så hun kan bedre klare de lange dage alene. Hun har nu været hos mig et par dage, og har heldigvis taget flytningen i stiv arm – på helt fantastisk vis, har hun tilpasset sig at være hos mig. Hun følger mig bare, er dejlig afbalanceret, hilser glad på alle hunde, elsker børn og alle mennesker, der er gang i hende uden at være forvirret/stresset. Super dejligt Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå – jeg er jo ikke vant til tæver – så jeg dukker sikkert op til træning uvidende om, at den er i løbetid

Det er nu 5 uger siden..

..jeg mistede Kopy.. Det har været den grimmeste oplevelse jeg til dags dato har haft.. 5 dage med uvished, fortvivlelse og håb – hvor ens følelser hænger i laser, var forfærdeligt.. og så er det jo “bare” en hund! Ja, det har overrasket mig, hvor meget man kan holde af en hund.. Kopy var noget helt speciel for mig.. Jeg savner Kopy uendeligt meget.. stadigvæk..
Men han er borte, hvor svært det end er at forstå og acceptere.. og han kommer ikke igen, lige meget hvor meget jeg ønsker det..

Denne oplevelse har påvirket mig meget og humøret kan være svingende. Nogle dage kan jeg snakke i mindste detalje om det, der skete.. andre dage skal jeg bare finde et hundehår på tøjet, og så begynder tårerne at trille..

Hunde er en stor del af mit liv og det er 20 år siden jeg fik min første hund (sheltien Basil), og jeg har i næsten 20 år været vant til, at der kommer en glad hund og hilser på mig, når jeg kommer hjem. Den første dag jeg kom hjem fra arbejde efter Kopy døde, gentog jeg mange gange for mig selv, at der ikke ville stå en hund og strække sig og komme med en skør “strække-lyd”, når jeg åbnede døren. Da jeg åbnede døren, håbede jeg alligevel, at der ville stå en hund og det hele bare havde været en ond drøm – men der var ingen hund.. jeg havde forberedt mig på det.. jeg går ind, hænger overtøjet og går straks ovenpå og skifter fra kontortøj til noget mere afslappet, går ned igen og begynder at tage sko på – her stopper jeg så op og tænker; hvad laver du? Ja, det var vanens magt, jeg plejer jo at komme hjem, skifte tøj, og så lufte hund.. 

Men hvad så nu? Et liv uden hund? Nej, det er absolut ikke tænkeligt! Men jeg har villet være sikker på, at jeg har fået lagt denne oplevelse så langt bag mig, at jeg vil kunne tage en ny hund til mig – andet vil ikke være fair overfor den.
Basil var den skønneste hund, man kunne forestille sig.. og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville få en hund som ham igen.. så fik jeg Elliot, som også bare er fantastisk, og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville få en hund som ham igen.. så fik jeg Kopy, også fantastisk skøn.. og jeg er ret sikker på, at jeg aldrig vil få en hund som ham igen!
Alle hunde har været forskellige, men alligevel fantastiske på hver sin måde. Så chancen for at få en ny fantastisk hund er måske ikke så lille endda Stay tuned ;-)

Tillykke tillykke – Elliot bliver 13 år i dag

I dag fylder min ubeskrivelig dejlige gamle hund 13 år. Det er helt vildt, at der allerede er gået så mange år! Det er nok så svært at forstå, fordi det jo ikke er en gammel hund, man kigger på – Elliot holder sig så fantastisk flot; han er slet ikke blevet grå-sprængt i ansigtet og bevæger sig stadig smidigt.

Elliot har fået “opdraget” min mor til at kaste med pinde på næsten hver gåtur. Elliot er også god til at fortælle min mor, når han synes de skal gå en anden vej på turen – så imiterer han betonklods – umulig at flytte

Flere har spurgt, om ikke jeg ville have Elliot hjem igen, nu hvor Kopy er borte. Men selvom jeg hele tiden har savnet Elliot en del, så nænner jeg ikke, at han skal flytte igen. Elliot har det fantastisk godt hos min mor – han er så glad og min mor kan dække en gammel hunds behov. Og når jeg får en ny hund, vil det være synd for Elliot – så vil han igen føle sig tilsidesat. Så er det bedre for ham, at han er alenehund, der får al opmærksomheden – ikke bare af min mor og far, men af hele landsbyen