Hyrdetræning i dag

I dag var Jan og jeg hos Charlotte og hyrdetræne lidt. Det blev en udfordring over alle forventninger Det var svært at få fårene væk fra de andre, og kom de for langt ned i enden på marken, smuttede de over hegnet og ad den anden mark tilbage til stalden.

Jeg trænede det, som jeg lærte på kurset for 1½ uge siden – og hold dog op, hvor det gik godt! Kopy knoklede derudad og holdt en flot afstand til fårene. Tror han endelig er glad for, at vi (måske bare mig ) har rykket os. Nøj, hvor er det fedt :-D

Dog lidt skår i glæden.. efter en lang lur herhjemme, rejste han sig og gik så ikke rent på venstre forben. Det er ikke første gang det er sket efter vi har hyrdetrænet, så jeg må opvarme ham for lidt eller forkert

Lidt lydigheds-selv-træning

Lørdag var jeg i MBS og træne lidt lydighed sammen med Lene (Toxy & Qato) og Charlotte og Karsten (Buddy & fætter Kengu). Kopy blev rigtig, rigtig glad for at se dem alle – så han udstødte et søløve-hyle-gøen.. ja, Kopy er i det hele taget kommet til at ligne Elliot mere og mere. Han kan også holde en fest med legetøjet og løbe og svinge med det i evigheder. Det seneste lighedstræk er at finde lydighedsfeltet og stille sig derud – også selvom andre er ved at gøre deres hunde klar til at løbe derud

Kopy er hylende glad for at se vennerne ~ feltet er fundet

Det går virkelig fremad med lydighedstræningen nu. Jeg prøvede for første gang at lægge apporterne ud (har indtil nu kun lagt bolde ud). Kopy følte sig i første omgang lidt snydt og snusede til apporten og begyndte at lede efter bolden. En ekstra apportkommando fik ham til at tage apporten og komme med den. Næste forsøg, og nu havde Kopy fanget, at det er apport-bukken, der ligger der – og han var ikke til at få til at stå stille ved keglen. Det lykkedes til sidst, men han var helt klar til at løbe til venstre og hente den

Jeg kan sagtens se apporten ~ kommer nuuu

Weekendens træning

Efter jeg var ude og hyrde to dage i træk med Kopy i sidste uge, har han lige siden syntes, at jeg er verdens bedste

Ja, det måtte jeg jo så udnytte og jeg trænede derfor lydighed med ham igår, lørdag. Og hold dog op, hvor det gik godt! Han kan lave den flotteste fri ved fod – når han altså lige er motiveret – og det var han bestemt igår. Den nye “abehånd” og skinketern hjalp også motivationen på vej

Indkald med stå går nu ganske godt – Kopy laver en flot stå, men tempoet hjem mangler – det gør det sådan set generelt i alle øvelser, han skal løbe hen til mig – men det er da heldigvis blevet meget bedre. Han galloperer ihvertfald nu når han løber tilbage med apport-bukken

Dirigering ved keglen er han også ved at være sej til, så nu skal jeg bare have udskiftet boldene med apport-bukke. Men fjern-dirigeringen er blevet noget rusten, så det var nærmest som at starte forfra. Stå-sit-dæk under gang går bedre og bedre – dog skal jeg stadig bruge håndtegn, hvis han skal indtage positionerne hurtigt. Næseprøven gik over al forventning; Kopy fandt hurtigt den rigtige, jeg roste idet han tog den op og svang med abehånden, og sørme om han ikke galloperede tilbage med klodsen – og helt uden at tygge i den

I dag skulle jeg hente noget foder, og vi aftalte at jeg skulle hente det i ridehuset, hvor KAF træner. Jeg har været ude hele dagen i dag, kom hjem, og tog Kopy på en lang tur. Synes ikke jeg ville forlade ham igen, da jeg skulle køre, så jeg tog ham med derop. Til træningen løb de baner, og jeg fik lyst til at prøve at løbe banen med Kopy. Det fik jeg lov til Kombinationen af en propmæt og træt fører og en tændt hund, var dog ikke den bedste. Kopy kunne nærmest ikke huske hvad en slalom var, felter glemte han at vente på.. men ellers løb han nu meget pænt – når jeg fik vist ham det rigtige

Ja, så nu tror jeg, at jeg har fundet Kopy’s motivationsknap – jeg skal bare tage ham ud og hyrde, så synes han jeg er fantastisk

Hyrdekursus

Jeg har været så heldig at få en plads på et hyrdekursus ved Erik Holmgaard, som Charlotte Lyngholm har arrangeret. Jeg har kun hyrdetrænet med Kopy to gange i år, men det er ikke Kopy det er et problem for, men mig.. jeg glemmer utrolig nok hvad der er ‘come bye’ og ‘away’

Jeg havde stået og kigget på flere af de andre, der var nået væsentlig længere end os.. og pludselig begyndte jeg at tvivle på, om det nu også er en god idé at have meldt mig på kurset.. det er et fremmed sted og fremmede får.. Heldigvis forsvandt al usikkerheden, da jeg skulle på – Kopy er så cool, en fantastisk “begynder-hund”, han tager det bare helt roligt (nogle gange dog lidt for roligt ), men det giver mig lige et sekund til at tænke mig om i – og det har jeg skam brug for Det er absolut ikke som med agilityen, hvor jeg reagerer instinktivt – her føler jeg mig af og til lidt tung i reaktionerne ;-)

Efter jeg startede med at fradrive (Kopy driver fårene væk fra mig), har udløbene (Kopy skal løbe ud og om på modsatte side af fårene og drive dem ned til mig) ikke fungeret. I stedet for at løbe om på den anden side og hente fårene, løb han direkte mod dem.. Og det har jeg ikke kunnet få til at fungere igen.

Da det første Erik siger til mig er: “sikke en flot hund” tænkte jeg, hold op mand, er vi så ringe, at det eneste positive der er at sige, er at min hund er flot?
Men sådan forholdt det sig heldigvis ikke. Jeg fik nogle tips til, hvordan jeg skulle få Kopy til at blive ude i buen rundt om fårene og ikke løbe ind – og det virkede bare! Jeg er vant til at gå baglæns når vi driver, men Erik gik med ryggen til får og hund. Det forstod jeg ikke helt, så jeg fik forklaringen, at han holder øje med hunden ud af øjenkrogen og at fårenes afstand til ham fortalte ham, om hunden er for tæt på. Hold op det var svært for mig, at “give slip” og gå med ryggen til fårene og lade Kopy selv styre showet – men Kopy voksede bare med den tillid jeg herved udviste ham

Ja, jeg fandt ud af, at min hund faktisk kan meget mere end jeg lige troede. Det er tydeligt at se, når Kopy finder ud af, hvad det er jeg vil have ham til, så bliver han mere selvsikker og sætter mere fart på – jeg er glad for, at det er i den rækkefølge og Kopy er så nem og styrbar på fårene, at det gør det nemt for mig også

Et alletiders kursus. Dejligt med en instruktør, der tager udgangspunkt i hundens (og førerens) niveau. Jeg glæder mig allerede enormt til næste kursus!

Kopy fylder 3 år

I dag er det Kopy’s fødselsdag – min super skønne, super dejlige og super smukke hund fylder 3 år

Kopy med sine fødselsdagsgaver - håber han tager godt imod kurven, så den gamle blå kan ryge ud

Kopy har fået røntgenfotograferet hjerte og lunger

I dag har Kopy fået røntgenfotograferet hjerte og lunger for at se, om de har taget skade af at Kopy har haft hjerte-/lungeorm så mange gange. Bortset fra, at Kopy har et lidt stort hjerte, så så det hele bare så fint ud – altså hjerte, lunger og bronkier

Nøj, hvor er det en dejlig nyhed. Jeg blev lige briefet ganske kort om tingenes tilstand, da billederne var blevet fremkaldt, men det endelige resultat fik jeg først senere. Dyrlægen skulle først undersøge billederne i det rigtige lys inden jeg kunne få endelig besked.

Det er godt nok nemt at have Kopy – og Elliot for den sags skyld – med til dyrlæge. Opdrætter Jette gør et stort arbejde med hvalpene, så de har lært at forholde sig roligt og de finder sig i nærmest hvad som helst. I dag kunne Kopy slippe for at blive bedøvet, for det var bare at lægge ham ned på bordet, sige han skulle ligge stille og holde sit hoved nede og så trække benene ud – om det var på siden eller maven, lå han bare bomstille – så billederne blev skarpe i første forsøg

Dyrlægen viste mig, at hjertet er lidt stort – men ikke større end vi så på scanningen i september. Hjertets størrelse skal også ses i forhold til, at han er en temmelig aktiv hund, og de har ofte større hjerter end almindelig aktive hunde. Det samme gælder for væddeløbsheste og top idrætsudøvere. Så det er ikke noget, jeg skal være nervøs for.

Lungerne viste i første omgang, at der kunne være noget med den øverste del af lungerne, for der var skyggen ikke så kraftig – jo større skygge (sort farve) jo mere luft og ingen arvæv. Men som dyrlægen sagde senere, så er det sikkert Kopy’s måde at trække vejret på – han var jo ganske afslappet, da han lå på bordet, så han havde ikke det store behov for at fylde lungerne med luft. Altså, lungerne var helt fine – og man kunne se, at han ikke har et gram fedt på kroppen – rå muskelmasse

Det eneste jeg vil komme til at opleve med Kopy er, at et større hjerte fylder mere, især når han arbejder – så det vil tage lidt plads fra lungerne. Og det kan gøre ham hurtigere forpustet, når han arbejder. Men det er ikke noget, der betyder noget. Fedt at vide, at det ikke er fordi han er i elendig kondition

Ja, sikke en lettelse – nu kan vi komme i gang med at træne for fuld styrke igen

Motion og træning er så småt påbegyndt

Kopy keder sig efterhånden temmelig, temmelig meget.. han har fundet det bedste trick til at fortælle mig, at han gerne vil have opmærksomhed – nemlig at lægge hovedet på tastaturet på min bærbare

Kopy med hovedet på tastaturet

Ellers er han begyndt på at sige nogle pibe-lyde. Når jeg kigger hen på ham, holder han op.. så nu har han fundet på, at holde øjnene lukkede, så han ikke kan se jeg kigger på ham – og så åbner han lige øjnene på klem for at se, om jeg kigger

Og sidste nye påfund er at slikke på min skærm på den bærbare

Så siden weekenden har Kopy fået lov at løbe frit igen – så vi har gået nogle ture på en halv time til tre kvarters tid. Men det har ikke hjulpet så meget på kedsomheden.

Efter at have snakket med dyrlægen, som fandt det ok at lade Kopy så småt starte op på træning og motionering igen, når han ikke har nogle symptomer og virker frisk – tog vi til agilitytræning igår aftes. Vi løb en sektion på 11 forhindringer to gange, og en sektion på 6 forhindringer en gang. Men Kopy var så glad – han synes ihvertfald selv, at han var en stjerne Men bedst af alt.. han var dejlig træt bagefter

Hjerte-/lungeorme behandlingen er nu slut og hvad så?

Kopy har nu fået den sidste pille i denne omgangs behandling af hjerte-/lungeormene. Fra næste weekend skal der igen samles ind til prøver, så vi kan se, om der stadig er flere tilbage. Jeg har besluttet mig for at få Kopy’s hjerte og lunger røntgen-fotograferet, for så ved dyrlægen og jeg, om han har taget skade af at have haft hjerte-/lungeorm så mange gange. Jeg synes det er rart at vide, så jeg ved, om han kan tåle at træne og i givet fald hvor meget han kan tåle.

I mellemtiden har min dyrlæge haft kontakt med den førende specialist, indenfor hjerte-/lungeorme-området, på landbohøjskolen. Specialisten anbefaler at Kopy to gange om året skal på en hjerte-/lungeorm-kur og hver måned skal have en Advocate pipette – og derudover skal der afleveres prøver når der er højsæson for hjerte-/lungeorm – og det er juni og oktober. Og sidste anbefaling er at finde nye luftesteder.
Ja, det har jeg allerede gjort. Det er lidt surt nu hvor jeg bor klods op af et fredet område, hvor der må være løse hunde. Men Kopy’s helbred kommer i første række.

Er lidt spændt på resultatet af prøverne og røntgenbillederne – håber de er ok, så vi kan komme igang med træning igen