Sikke en udledning..

For et par uger siden passede Lene Kopy en weekend. Og hos Lene må man gerne være i sofaen, hvilket Kopy synes er råhyggeligt. Men herhjemme er det lidt surt, for her må man ikke være i sofaen. Så hvad gør man så, når man er en “lille” hund, der nu har fået smag for at være i sofaen?
Jo, når telefonen ringer, stiller Kopy sig så tæt på røret, så han kan høre, hvem det er jeg taler med – skulle det være Lene, så hopper Kopy nu op i sofaen og lægger sig til rette (og giver sig straks til at snorke)..
for Kopy har udledt: hos Lene må man være i sofaen – når man kan høre Lene’s stemme, må det betyde, at man må være i sofaen – derfor er det ok, at hoppe op i sofaen og snorke.  Smuk udledning

Ellers er Kopy kommet sig over sin forstrækning og vi er nu begyndt at træne igen. I dag har vi været ude og hyrde for første gang i 2 måneder (jeg var helt blank: nu skal hunden venstre om fårene, er det så “come bye” eller “away” ). Det er nogle nye får – eller rettere væddere – med horn.. men heldigvis kun i lille-bukke-bruse størrelse
Vi trænede at hundene skulle flytte sig på eget initiativ, når vi flyttede os rundt om fårene – og Kopy gjorde det så flot! Så nu skal vi til at have de udløb på plads.. men det er ikke så nemt, som det ser ud. Øvelse, øvelse, øvelse…

Kan det passe, at din hund er stædig?

Det går rigtigt, rigtigt godt med at Elliot bor hos min mor. Han stor-trives

Elliot har altid gerne ville sove under ens seng, hvilket han også gjorde i starten. Meen, nu har han regnet ud, at han i løbet af natten kan snige sig op i fodenden af min fars seng og sove der – indtil vækkeuret ringer, så glider han nærmest lydløst ned fra sengen, går om til min mor, og skubber til hendes arm, for nu skal hun kæle ham

Min mor spurgte, om det kunne passe, at Elliot er stædig – hvor til jeg stor-grinede; en mere stædig hund skal man nemlig lede længe efter
Når min mor vil gå en anden vej i skoven end Elliot synes, så prøver han først at “overtale” hende til at gå den vej. Men når det går op for ham, at han ikke kommer til at gå den vej, så demonstrerer han ved at gå rigtigt, rigtigt langsomt og se ud som om hele verden er imod ham

Det er bare så dejligt, at det går så fint. Min mor er så glad for ham – og omvendt

Havde man spurgt mig for at halvt år siden, om jeg kunne forestille mig ikke at have Elliot boende den sidste del af hans liv, ville jeg have svaret: nej, aldrig!
Jeg savner ham enormt meget, men det skar i hjertet at se ham blive så ked af, at jeg tog afsted til træning med Kopy og han ikke skulle med – han vidste jo godt, hvad vi skulle. Og det med at have en gigtplaget gammel hund liggende i bilen (så føler hunden, at den har været med) mens man træner den anden hund, synes jeg absolut ikke er en mulighed; er det bedre, at den gamle hund kan se en træne med ens unge hund – uden den selv kan træne med?!
Set i lyset af det samt hvad en ældre hund’s behov er, er jeg ret sikker på at have truffet den rigtige beslutning – især for Elliot, der nu er centrum for al opmærksomheden

Kan jeg få 2008 tilbage igen?

Her er det nye år kommet lidt skævt fra start.. den 31/12 var jeg bare ude og træne lidt lydighed med Kopy og gå en tur. Den 1. efter en morgenluftetur og en efterfølgende lur, støttede Kopy ikke på det ene bagben.. mærkeligt, for jeg har ikke set, at han skulle have lavet noget på gåturen, der kunne give en skade.. men der er meget kuperet, hvor jeg lufter, så måske har han trådt ned i et hul eller noget, da han løb rundt.. Når han først er gået lidt varm, er der intet at se, men så snart han har ligget ned, så støtter han ikke helt på benet.. Så vi starter året med at tage det lidt med ro – altså luftes korte ture i flexline.. det passer ikke helt Kopy – men når det nu skulle være, så passer det mig fint, at det er på denne tid af året, at det skulle ske – det er da godt nok hundekoldt at lufte hund i disse dage

Nytåret – og godt Nytår til jer

Hold op, hvor er det skønt at have en hund, der er fuldstændig ligeglad med fyrværkeri! Elliot var også ligeglad med fyrværkeri – indtil den nytårsaften, vi holdt fest og der var bordbomber. Ja, set i bagklogskabens lys var det jo absolut ikke så smart.. men det blev heldigvis meget bedre med tiden. Klog af skade, har jeg været lidt mere varsom med Kopy

Men det er ikke alt, man kan kontrollere; da jeg kom hjem fra arbejde d. 30., stod en flok unger lige ud for mit hus og skød heksehyl af.. jeg ventede det værste, da jeg åbnede døren – men Kopy kom inde fra stuen og strakte sig og kiggede lidt undrende på mig – jo, jeg kom 2 timer tidligere hjem end jeg plejer. Så ingen panik hos ham!

Næsten hjemme fra gåturen den dag, skal vi bare lige rundt og ned ad lille sti, der fører hen, hvor jeg bor. Der står nogle unger på stien og fyrer heksehyl af, jeg råber til dem, at de lige må holde inde et øjeblik. Søde som de er, stopper de – men da de tre drenge kommer frem om hjørnet, bliver Kopy forskrækket og begynder at hyle-gø af dem (sjovt nok, var det ikke larmen, men drengene, han blev forskrækket over.. hmm ). Når nu drengene havde forskrækket Kopy, ville de gerne give ham nogle godbidder. Mens de to af dem giver han godbidder, fyrer den tredje dreng et heksehyl af 2 meter fra os.. men nu synes Kopy de to drenge var de sødeste og dejligste godbids-givere på denne jord, så han ænsede ikke heksehylet, men kun godbidderne.. pyha.. (p.s. jeg tror ikke den dreng fyrer et heksehyl af i nærheden af et dyr mere )

Så Nytårsaften var en stille og rolig hunde-aften – absolut ingen panik. Kopy ville dog gerne ud i haven og tisse klokken 23:55 – men det syntes jeg ikke var så smart. Han var lidt utidig indtil han fik lov at komme ud kl 1:30, for hold dog op, hvor skulle han tisse… Egentlig var han lidt utidig hele aftenen, for han var sprængfyldt af energi – det var så ikke nok at være ude og træne med ham og gå en tur… så jeg overvejer, om det kan være smart at dope ham næste år, så jeg kan få en fredelig aften