Albino dådyr

Da Bakken lukker for sæsonen i denne weekend, ville jeg da lige ud og have en is for sidste gang Når Kopy alligevel ikke må spæne rundt, så er en tur (i snor) gennem Dyrehaven jo oplagt. På vej tilbage, var det ved at blive mørkt, og da jeg kommer tilbage til bilen opdager jeg, at jeg glemte vandskålen, som jeg havde stillet op ad et stakit.

Jeg besluttede mig for at hente skålen her til morgen. Det summede allerede af liv på Bakken, for der skulle ryddes op fra dagen forinden – og hold dog op, hvor var der beskidt! De besøgende må have været lutter synshandicappede, der havde forlagt brillerne derhjemme, for hvordan skulle det ellers lykkes så mange mennesker ikke at kunne finde de skraldespande, der er opstillet med 10 meters mellemrum?!

På vej tilbage ser jeg for første gang albino-dådyret! Irriteret blev jeg over, at jeg lige havde taget kameraet op af tasken inden jeg kørte.. øv! Så her er et billede taget med mobilen (ja, kvaliteten er ikke den bedste) – men sjovt, for den havde en lyserød næse (mon den er i familie med Rudolf?! )

Senere møder vi en dame med en lettere overvægtig gravhund. Jeg er efterhånden lidt træt af små (uopdragne) hunde, så dem får mine hunde ikke lov at hilse på, når de er i snor. Så jeg trak lidt ind til siden og bad dem lægge sig ned. Damen går forbi og siger, at det er flot at de ligger der, og det kan man ikke få en gravhund til. Min kommentar var: “der er da ellers kortere ned” – he he

Senere på dagen tager jeg ud og ser Kreds DM i lydighed og for at heppe på Jette, der skulle op. Jeg fik lige taget dette billede af Louie, der lige er kommet ud i feltet – fedt udtryk, fuld fart på og han ser så glad ud (nej, det er ikke Louie, der er kortbenet, men græsset, der er meget højt )

Jeg fik lejlighed til at se klasse 3 programmet, som jeg så småt er begyndt at træne med Kopy. Vejret var skønt, så jeg blev der til præmieoverrækkelsen. Selvom hundene ikke lavede så meget andet end at sidde stille og kigge på de andre hunde lave noget (og så charmere sig ind hos andre folk, for at blive kælet), blev de trætte af at være ude i varmen. Jeg mødte flere af de “gamle” hundefolk, som jeg var oppe til prøver med, med Elliot. Et par stykker spurgte, om jeg deltog med begge hunde, men måtte erkende, at lydigheden har jeg ikke gjort så meget ved. Men det skal der gøres noget ved nu! Nemlig, ja

Kopy er blevet scannet

Kopy har fået scannet hjertet i dag og hold da op, hvor er jeg glad for jeg valgte at gøre det. En dyrlæge med speciale i hjertet har indrettet en lastbil med udstyr til at scanne dyr. Så jeg skulle bare komme ud til min egen dyrlæge, som også var der for at høre/se resultatet. Ret smart

Kopy ville meget gerne ind i lastbilen og var glad for at hilse på dyrlægerne der (nu bryder han sig ikke om at komme ind i dyrelægeklinikken mere) og han blev lagt op på bordet. Der lå han helt stille, mens hans hjerte blev scannet og dyrlægen forklarede hvad man kunne se på skærmen.

Jeg har allerede glemt de latinske betegnelser (måske Rikke snart kan hjælpe mig her ), men ihvertfald så pumpede hjertet helt fint – 1m/sek – hvilket er inden for det sædvanlige område. Hjerteklapperne fungerer helt perfekt og tilbageløbet er også inden for det normale. Også tilbageløbet fra lungerne var fint – hvilket tyder på, at lungerne er helt fine og uden arvæv. Ja, alt var normalt med bortset fra højre hjertekammer er større end normalt – højre hjertekammer skal være en 1/3 del større end venstre. Her er Kopy’s 1/2 gang større. Det kan skyldes arvæv, men også at der er hjerteorm. Hjertekammeret kan få den normale størrelse igen, når Kopy er færdig med hans behandling – men skulle det ikke få det, vil det sandsynligvis ikke have nogen effekt på hans performance. Puha

Kopy var nærmest faldet i søvn på bordet, og hjertedyrlægen kigger på ham og siger: “synd, han er så aggressiv” – helt fin humor
Hjertedyrlægen forklarede grundigt, hvad det var han kiggede efter og han var rigtig rar – det synes jeg alle er, der siger min hund er velopdragen og flot

Men, alt er ikke lutter lagkage.. får han hjerte/lungeorm et par gange mere, så er der dømt sofahund.. så kære andre hundeejere: saml op efter jeres hunde, så vi kan mindske smitterisikoen

Vaccine ønskes…

I mandags var jeg i MBS for at træne lidt lydighed, dog mest for at agere prøveleder for Jette, som er udtaget til DM med Louie. Jeg havde trænet fremsending nogle få gange, apport og lineføring med Kopy, som også løb rundt alene og legede med sig legetøj. Jeg er igang med at dirigere Jette, da jeg ser, at Kopy pludselig bliver dårlig. Han lå ned med sit legetøj og ville rejse sig, men det kunne han ikke. Hovedet lissom gik fra side til side og benene gav efter. Jeg skyndte mig hen til ham og satte mig ved ham, så hans hoved lå på mit lår, mens jeg aede ham for at få ham til at slappe af. Han lå nu og krampede og benene rystede. Efter 5-10 min havde han det godt igen, kunne rejse sig og gå. En ½ time efter hoppede han rundt og ville have de andre hunde til at lege med sig og der har intet været at mærke på ham siden :-/

Dejligt, at han er frisk igen – men hvad skete der lige?! Jeg har fået ham undersøgt hos dyrlægen, som gik ham grundigt igennem. Hun fandt noget ørevoks, som lå på trommehinden, og det kan sagtens forårsage, at en hund bliver svimmel. Derudover blev der taget en blodprøve. Jeg skulle samle afføringsprøver sammen, for dyrlægens umiddelbare diagnose var hjerte-/lungeorm.

Blodprøverne viste intet – alt var normalt (Kopy’s blodprocent er endda rigtig flot nu ). Men afføringsprøverne viste, at Kopy har lungeorm.. igen.. for fjerde gang
Kopy plejer at få Panacur, når han har hjerte-/lungeorm, men denne gang skal han have Milbemax i seks uger, for at være på den sikre side. Derefter skal han have Advocate en gang om måneden. Jeg bryder mig absolut ikke om at give ham det gift, men der er vist ikke så meget andet at gøre…
Utroligt, at han kan få hjerte-/lungeorm så ofte – han fik en Panacur behandling i marts, i juni fik han Advocate – i august er han fyldt med lungeorm… det er bare for meget! Der er slet ingen tegn på, at han igen har lungeorm – ingen hosten, bliver ikke forpustet eller har ændret adfærd.

Det er med stor sandsynlighed en klump lungeorm, der havde skabt en prop i hjertet, der fik Kopy til at blive dårlig. Jeg har derfor bestilt en tid til scanning af hjerte og lunger for at se, om de har taget skade af alle de gange, han har haft hjerte-/lungeorm.

Øv.. er der ikke nogen, der kan finde en vaccine mod disse forfærdelige orm?!

Prinserne på ærten?!

I anledningen af gulvvask, havde jeg stablet hundenes kurve ovenpå hinanden. Jeg henter vandet til at vasket gulvet med, og hvad ser jeg, da jeg kommer tilbage?! Prinsen på ærten?

Efter Kopy flyttede sig fra stablen af kurve, gik der ikke mange sekunder, før Elliot overtog pladsen. Måske de prøver at fortælle mig, at de vil have nogle højere og blødere kurve?

Træning af fangefold

De sidste par gange til hyrdehundetræningen har jeg været den eneste, der kunne komme. Det har været så givende, at få så meget træningstid helt alene

De sidste par gange har fokus på træningen været fradrivning og sidekommandoer (altså at få Kopy til at flytte sig enten til højre eller venstre) samt udløb.

Kopy er ved at være rigtig sej til fradrivning (ja, det kan jeg jo sagtens sige, for jeg ved ikke så meget om det – andet end, at fårene flytter sig for ham, og han går i et tilpas tempo og afstand bag dem ). Nu er højre/venstre kommandoerne ved at blive bygget på, så fårene kan blive fradrevet i en lige linie, og derudover skal kommandoerne bruges at få hunden dirigeret til at få fårene i fangefolden.

Igår skulle jeg for første gang prøve at dirigere Kopy til at få fårene i fangefolden (en fold på ca 2 * 3m). Det gik over al forventning, selvom Kopy endnu ikke kan højre/venstre kommandoerne fuldt ud – men kropssproget forstod han, så han flyttede sig i den retning. Dog var der et enkelt får, der nægtede at gå ind i folden. Men det stod op ad hegnet, dog på den anden side, og siden det var aller første gang vi prøvede det, vil jeg alligevel se det som en succes Jeg gik dog en meter ind i folden, hvilket man ikke må til en konkurrence.

Næste forsøg gik også godt, men denne gang ville jeg blive stående ved lågen, som man nu engang skal til en konkurrence. Det gik simpelthen så fint, fårene blev drevet direkte mod folden og løb ikke forbi eller væk igen. Dog gik fårene ikke helt ind i folden, så to stod sådan set lige der, hvor lågen ville lukke i. Jeg ville have Kopy til at komme nærmere, så han kunne flytte dem helt ind i folden, men i det samme, stamper et at fårene i jorden – den kigger dog ikke på Kopy, men står med siden til. Kopy kommer et par skridt nærmere, men den stamper igen i jorden. Og mens jeg står der, og overvejer hvordan jeg skal håndtere situationen, så løber Kopy rundt og stiller sig foran den og hopper engang – det skal jeg da love for, at det fik fåret til at flytte sig – dog i den forkerte retning, så jeg blev nærmest løbet ned af den. Og ud fulgte resten af fårene… lige ved og næsten… arghhh

Det var sådan set rigtigt af Kopy, at fortælle fåret, at det er ham, der bestemmer.. det var dog ikke lige i den situation, at han selv skulle løbe væk fra hans position.. så det der med at få fårene i fangefolden – der er ikke nemt!

Jeg trænede så på vendinger og udløb, for at få givet Kopy nogle successer. Han er blevet rigtig god til at løbe i en stor bue udenom fårene og tildrive dem i et roligt tempo. Så nu skal vi bare have trænet på at øge afstanden – lige nu får det fint med ca 30-40 meter, så der er stadig lidt vej til de 75 meter.

Men sjovt er det ihvertfald. Og det samme synes Kopy, for han vil ikke med hjem

Agilitystævne i Albertslund, søndag

Efter at have fået en lang lur på sofaen igår eftermiddags og have sovet ni timer i nat, var jeg væsentlig mere frisk i dag – så det lykkedes mig at være koncentreret hele banen igennem

Og der var sandelig behov for at være koncentreret, for hold op, hvor jeg synes klasse 1 banerne er blevet svære – der er mange skift (skift bag hunden og tage imod) på banen, selv kunne søge tunnel-indgange, der ikke er synlige, svære slalom-indgange og rigtig mange fælder (forhindring lige for er ikke den, hunden skal tage), forhindringerne står tæt, tunneller under feltforhindringer, efter vippen et flyvespring ud i ingenting, osv. – ja, jeg har løbet klasse 3 baner, der var nemmere end agilitybanen idag (jo jo.. det er godt nok et par år siden )

Jeg havde lovet mig selv: ingen tyvstarter i dag. Og det må Kopy have følt, for han blev bare siddende som var han naglet til jorden

Vi skulle starte med agilitybanen, og jeg var lettere chokeret over sværhedsgraden – men tænkte, at det må gå, som det går. Ca fire gange på banen, lå der noget lige for hunden, som den ikke skulle tage, og to gange skulle de ud og hente en forhindring. Så med stor koncentration fra min side lige fra første spring, fik vi et fantastisk godt løb – et sted på banen skal de hente et spring og ikke tage det tunnelhul, der lå lige for, og der kommer jeg desværre til at kalde lidt for tidligt, så Kopy river springet – men ellers et fejlfrit løb.
Der var kun en enkelt fejlfri i klassen, og vi blev nr 2 – 8 sekunder hurtigere end vinderen – så nu må jeg vist hellere holde op med at kalde Kopy for min bryggerhest

Her er løbet, dog mangler de første tre forhindringer at blive filmet:

Springbanens sværhedsgrad hørte også til den høje ende. Kopy misforstår mig et sted, og bliver i tvivl om, hvilket spring han skal tage af de to på linie, så han løber imellem og tager det bagfra
Jeg tager sektionen om, og han gør det så helt rigtigt denne gang. Slalom tager han bare i flot stil, selvom jeg pressede ham i indgangen. Efter en langside, hvor hundene løber i lige linie frem over spring og flyv, ligger en tunnel og trækker, men hundene skal dreje skarpt til højre og tage et spring i stedet – det var der ikke mange af hundene, der gjorde – ej heller Kopy. Men der var meget bedre flow i banen, hvis hunden tog tunnellen og springet til højre bagefter – så den bane løb vi

Efter stævnet går Lene og jeg en lang tur med hundene. Vi kommer til en indhegning, hvor der går nogle får. Kopy får øje på fårene og er straks klar til at hyrde lidt på dem. Sejt nok, så der var lige en rigtig god mulighed for at træne ham et par gange i at flytte sig til højre og venstre (som han skal kunne, når vi fradriver fårene og skal have dem i fangefolden). Fårene står ca 50m inde på marken, men der går ikke ret lang tid, førend de opdager Kopy. Fårene begynder så at samle sig og da jeg flytter Kopy længere mod højre, begynder fårene at flytte sig til venstre. Jeg var godt nok overrasket over, at han kunne flytte fårene på den afstand – han har mere tryk end jeg lige har troet!

Så det har været en rigtig god dag for Kopy: agility og får

Elliot har også hygget sig enormt i dag. Hanne sad i teltet ved siden af, og Elliot har et utal af gange gået hen til Hanne og udført sit egern-trick, for så falder der godbidder af hver gang

Agilitystævne i Albertslund

I dag har jeg været til agilitystævne med Kopy i Albertslund. Det var ikke ligefrem lysten, der drev mig op i morges, da vækkeuret ringede. Den sidste tid er der sket så meget – både rigtigt godt og mindre behageligt, så det har fyldt meget. Men jeg havde kun meldt Kopy til i klasse 1′erne, så efter tidsplanen ville jeg have løbet de to løb efter en time – det er jo ren luksus!! Håber andre klubber vil følge samme eksempel, så man slipper for at sidde en hel dag for at løbe et par løb

Første løb var agility-klassen. Starten gik fint, Kopy løb rigtigt ind i slalom og tog alle porte Derefter var det vippen, men Kopy glider af den – hvorfor ved jeg ikke lige, han har aldrig gledet af en vippe før og ingen andre hunde gjorde det?! Næste forhindring er flyv’et, hvor Kopy vælter sidste bræt. Senere på banen kom balancebommen, hvor Kopy placerede to forben midt på feltet – yes Men Kopy glemte lige at stoppe på feltet – det så egentlig ud som om vi har trænet løbende felter Men jeg fik heller ikke lige sagt kommandoen til ham, så jeg løb videre uden at sætte ham tilbage på feltet. På A’et huskede jeg at give ham kommandoen, hvilket fik ham til at løbe af A’et og stoppe lige efter det.. det rettede jeg heller ikke, og resten af banen blev min handling noget slap…

I springløbet gik jeg med Kopy løs mod startspringet. Pludselig sætter Kopy afsted, men jeg når at brøle af ham, så han ikke får taget springet. Jeg sætter ham af og går et stykke ud. Jeg vender mig om og opdager Kopy har rejst sig og står ved den ene støtte. Jeg drejer mig lidt til siden, så jeg har kontakt med ham over forhindringen og startet ham. Starten af banen løber Kopy så flot!
Et sted står to forhindringer så tæt, og på grund af hundens løbelinie, bliver jeg i tvivl om, om Kopy kan nå at lande og sætte af uden at rive ned, så jeg vælger at lave et skift bagved ham. Men da vi når dertil, får Kopy øje på slalom og vil den vej. Jeg får ham kaldt væk, og da jeg giver ham tegnet for, at jeg vil skifte bag ham ved springet, vender han om og løber ned til slalom. Jeg når igen at stoppe ham, og det samme sker igen – ja, vi har trænet slalom, med megen positiv belønning Da Kopy endelig kom til slalom tog han den bare i flot stil. Senere på banen skal jeg lave et skift bag ham, men jeg sjusker så meget og støtter ham ikke med hånden, at han vender om på vej derhen…

Ja, så der var nogle gode ting – slalom blev taget rigtigt (og alle porte) og opgangsfeltet på balancebommen blev taget i fin stil. De steder på banen jeg var koncentreret, gik også rigtigt fint. Men… godt jeg kun løb de to løb, når jeg ellers hverken var koncentreret eller konsekvent (tyv-start og position på felter), så risikerer jeg at ødelægge mere end at gavne. Så i morgen vil jeg være koncentreret og konsekvent