Billeder fra hyrdetræningen

Igår til hyrdetræningen skulle vi træne på at få hunden til at lystre kommandoerne “away” og “come bye” (hvilket betyder, at hunden skal løbe til højre eller venstre om fårene). Nu har jeg jo pralet en del over, hvor dygtig jeg synes Kopy er blevet, så Lene var med ude og se Kopy hyrde og tog som sædvanlig en masse flotte billeder

Jeg startede med at have fårene i fangefolden og Kopy og jeg udenfor i balance i forhold til hinanden. Først bevægede jeg mig enten til højre eller venstre, og Kopy skulle flytte sig ligeledes for at holde balancepunktet. Efter et par gange, sagde jeg kommandoen “come bye” eller “away” førend jeg bevægede mig, og så se, om Kopy bevægede sig i den retning, jeg bad ham om.

Herunder er et billede fra kommando-træningen:

Derefter trænede vi kommandoerne på løse får på marken. Her har Kopy fået kommandoen “away” (løb højre vej rundt om fårene):

Vi trænede også på 90° vendinger. Lidt sjovt, at hunden er bedre til en side end den anden. Kopy er klart bedst til vendingerne til højre, men til venstre bliver han tit ved siden og går ikke helt om i balancepunktet. Men her gør han det helt fint:

Vi trænede lige kort på fradrivning. Det klarer Kopy så flot. Mange hunde vil helst være i balance og have fårene imellem fører og sig selv – men ikke Kopy, han driver gerne fårene væk fra mig. Han vil sikkert gerne have dem helt for sig selv

Og selv om man er blevet en træt hyrdehund, så holder man ikke helt fri – man holder et vågent øje på fårene:

Agilityafslutning i VAS

Igår holdt VAS sommerafslutning og generalforsamling. Vi kursister var delt op i fire niveauer: begynder, letøvet, øvet og konkurrence. Kopy deltog i gruppen letøvet. Susanne havde lavet nogle spændende baner til os med mange fælder, men et godt flow for hunden. Slalomindgangen var jeg dog i tvivl om, om Kopy kunne klare. Vi fik æren af at starte – balancebommen var anden forhindring, og han placerede to forpoter på opgangsfeltet – yes Det kørte bare, og da vi kommer til slalom, løber Kopy rigtigt ind og jeg skifter bagved ham og løber om på den anden side. Han fortsatte heldigvis, om vi kom fejlfrit igennem banen

Det gik ikke helt så godt, for de andre i klassen, så Kopy vinder

Generalforsamlingen gik vældig hurtigt, og godt for det, for der ventede det lækreste mad til os alle

Efter generalforsamlingen gik Felicia og jeg en tur med hundene. Vi gik tilbage til de andre hunde, og der var nu kommet flere til. Kopy gik lige en tur mellem alle hundene, for at gå væk fra gruppen og lægge sig 20 meter væk. På et tidspunkt kommer han hen til os, men kort efter kommer to ældre hanhunde op at slås. Flere hunde løber hen og hepper, jeg kigger efter Kopy, men kan ikke finde ham – han var skyndt sig tilbage til min bil, for han skulle ikke involveres i det. Skønt, at han fortrækker

Opgangsfelt på balancebommen

Efter jeg har placeret musemåtten på opgangsfeltet, og lige vist Kopy, at den lå der og få ham til at træde på den inden han løb over balancebommen – er opgangsfeltet kun smuttet en enkelt gang – ellers har han rørt feltet klokkeklart

Skønt, at det ikke ser ud til at blive en lang sej kamp at få ham til at ændre stil ved feltet – men jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg var lidt af en jubeloptimist og ikke regnede med, at opgangsfeltet ville volde problemer

Elliot’s negl

Elliot har været til dyrlæge i dag – hans brækkede negl skulle kontrolleres. Meningen var, at der skulle klippes lidt mere af neglen, men det så så fint ud, at det ikke var nødvendigt. Hævelsen har fortaget sig og Elliot er kun lidt øm ved trædepuden – så han slap for at få neglen klippet mere ned
Neglen sidder dog løst, så om tre uger skal han til næste kontrol – og negleklipning…

Bortset fra gigten i poterne og musklerne nærmest ikke er eksisterende mere, så holder Elliot sig godt. Han er stadig stærk i knoglerne og ikke stiv andre steder end i poterne – det er jo dejligt

To skridt frem og et tilbage…

Ja, sådan føles det engang imellem med træningen – når hunden har kunnet noget, så kan det lige pludselig ikke igen… men det er egentlig meget naturligt, for når hunden har lært en masse, skal den også kunne kæde tingene sammen i rette sammenhæng.

Ved sidste agilitytræning tog Kopy ikke opgangsfeltet på balancebommen – jeg har ikke trænet noget specielt med opgangsfeltet, for han har altid placeret mindst to poter på feltet. Men nu er han blevet mere fortrolig med balancebommen og er begyndt at løbe det stærkere over den, derfor missede han opgangen
Det ser dog ud til at kunne trænes væk rimeligt hurtigt, for Kopy kender til at træde på en plade/musemåtte. Jeg lagde musemåtten på opgangsfeltet og Kopy forstod straks, at han skulle træde der

Kopy har på det seneste begyndt at sætte to forben på hver side af slalompindene – og når man er så stor en hund som ham, er den metode ret langsom. Kopy er egentlig lidt pivet – pindene er hårde at ramme, så han prøver at komme igennem slalom uden at røre ved dem. Af den grund er træningsslalompindene nu fundet frem igen, og bare efter et par gange igennem dem, har han fundet den rigtige rytme igen – og farten er tredoblet
Men manner, hvor jeg savner den vestjyske sandjord – der kan man altid få stukket noget i jorden – det er jo praktisk talt umuligt at få slalompindene stukket i jorden her i den sjællandske “beton-jord”. Jeg ser frem til, at det begynder at regne – også selvom det betyder mudrede hunde

Elliot har knækket en negl :-(

Jeg var ude og træne lidt med Kopy og havde Elliot med. Når det er Kopy, der er på, plejer jeg at kaste en bold ind i noget højt græs, som Elliot så skal finde – så er han aktiveret i mellemtiden – og det plejer at virke fint

Men da jeg kastede bolden, ramte den jorden et andet sted end Elliot forventede, så han lavede et skarpt drej. Måske var det regnen, der havde gjort overfladen glat, men ihvertfald glider Elliot. Han løber dog videre, men sætter sig i det høje græs og begynder at små-pive. Jeg går hen imod ham, men så begynder han at søge efter bolden. Han finder bolden, og kommer humpende tilbage til mig – og den nederste del af poten er smurt ind i blod… Elliot havde knækket neglen på vildtkloen på forbenet, så den strittede vandret ud fra benet. Øv øv øv..

Kloen var ikke knækket inde under huden og ej heller knoglen, så neglen skulle “bare” klippes af – første klippede dyrlægen det meste af neglen af, og da hun gjorde det, peb Elliot højt.. men der skulle lige klippes lidt mere af, og Elliot peb højere denne gang.. da dyrlægen sagde, at der skulle klippes lidt mere af, kunne jeg næsten ikke bære det, for det gjorde rigtigt ondt på Elliot

På en gåtur senere på dagen, møder vi en ny hund, Håni (udtales honney), og Elliot var straks forelsket og glemte alt om den ømme negl og løb rundt og legede med hende. Og her havde jeg gået og passet på ham og ynket ham og givet ham ekstra lækre godbidder… hmm…

Agilitykursus på Fyn

I weekenden var jeg på Fyn og afholde agilitykursus. Nøj, hvor var der skønt! Landskabet var så smukt, tæt på havet og et rigt dyreliv – ja, jeg så endda en havørn

Der deltog tolv på kurset, hvor kun to af hundene var sheltier og en enkelt border collie og ellers et væld af andre racer – bl.a. en corgi, “bomuldshund” og golden retriever – dejligt at se andre racer repræsenteret

Niveauet spændte vidt – fra klasse 1 hunde med nye førere til landsholdsemne og erfarne førere. Det bliver jo så en større udfordring at lave baner. Man kan nemt få en hel dag til at gå på bare en bane, så der skal bare at få lavet nogle sektioner med lette flows og nogle mere udfordrende, hvor kun fantasien sætter grænser for banesektionerne

Et par stykker overnattede på pladsen, og om aftenen gik alle vores hunde frit rundt. Lille Lassie (en sheltie-han på 16 måneder), så et stort idol i Kopy, så hvor Kopy end var, var Lassie også – Kopy fandt sig i rigtigt meget, og når Lassie hoppede op i hovedet på Kopy, løftede han bare hovedet – det så ud som om, han nød at blive feteret

Om aftenen var vi på stranden og Kopy var kæk nok til at gå ud i vandet. Han stillede sig så langt ude, at maven lige rørte vandoverfladen – så var der dømt nedkøling, for det havde godt nok været varmt. Da han kom op af vandet, var han helt i hopla og løb rundt med halen mellem benene og ville have de andre hunde til at løbe efter sig

Søndag var endnu varmere end lørdag, og nu har jeg lært at huske, at det er en smart idé at smørre solcreme på tæerne – for solskoldede tæer i sko er ikke et hit

Elliot blev passet hos bedste-vennen Fabi (og Lone & Lars). Elliot elsker at være hos dem, og
han har rigtigt hygget sig. Elliot er et stort hit blandt vennerne, for Fabi vil kun kæles af folk han kender godt, men Elliot vil jo gerne kæles af alle og enhver
Om aftenen havde Lars ligget på gulvet. Elliot havde lagt sig ved ham et par gange, men den sidste gang var han så kær, da han lagde sig sådan, at Lars og ham lå pande-mod-pande – rigtig mandehygge

Hvor, hvor, hvor ?! ;-)

Weekendens agilitystævner

Weekenden har stået i agilityens tegn – lørdag var vi til vores første officielle DKK stævne i Vallensbæk og søndag var vi til DGI stævne i Gilleleje.

Vallensbæk

Der var ikke mange tilmeldinger til stævnet, så der var kun opsat en bane. Men det er nu også meget rart, for så kan man se de fleste løbe. Underlaget var temmelig ujævnt og græsset var lige blevet slået, og der lå rigtigt meget tørt græs på banen. Lige som banerne plejede at se ud for 10 år siden

Agility klasse 1

Vi skulle starte med agility klasse 1 og nøj, hvor var den svær – der var ihvertfald mange momenter på banen, jeg endnu ikke har trænet med Kopy. Første tredjedel af banen gik fint, indtil vi kom til slalom – indgangen var alt for svær, så Kopy startede i anden port. Kort derefter blev vi disket – Kopy valgte tunnellen i stedet for et spring – han virker til at blive låst rimeligt tidligt på forhindringerne, meget modsat Elliot. Vi fortsatte med resten af banen, og da Kopy kom til A’brættet, fløj han over toppen, tog et skridt og rørte ved feltet og kunne ikke holde balancen til at sætte sig i den rigtige position – ja, sådan fart har jeg sjældent set

Spring klasse 1

Denne bane havde et bedre flow for os. Jeg kunne mærke på Kopy, at han kunne genkende momenterne i banen og var derfor mere sikker og løb i godt tempo. Men slalom lå også denne gang i en vinkel, Kopy ikke har så meget erfaring i. Han løb rigtigt ind i første port, men sprang anden port over. Men ellers et rigtigt fint løb.

Bedst ud af 2

Denne bane var en spring bane, som vi skulle løbe to gange. Da jeg gik banen, gik det op for mig, at flere af disse momenter har jeg aldrig trænet med Kopy, så de måtte komme an på en prøve
Banen var lidt svær for Kopy og mange blev disket. Men jeg ved ikke lige, hvordan det lykkedes, men Kopy løb banen helt fejlfri – vores første fejlfrie løb
I næste runde på samme bane, brugte jeg en kommando, jeg har introduceret – men den virkede ikke nær så godt som at bruge hans navn. Resultatet var, at han var ved at tage et forkert spring, og så kom vi skævt ind på næste spring, men fik det taget rigtigt alligevel. Jeg måtte kalde på ham, men i stedet for at sige “Kopy”, kalder jeg ham “Elliot” – og jeg blev totalt forvirret over det – og begyndte straks at tænke på, hvorfor jeg kaldte ham Elliot – ikke så smart, når man er i gang med et banegennemløb Min handling blev derfor lidt sjusket, så Kopy rev ned, hvilket han ellers yderst sjældent gør. Ja, resten af banen blev lidt rodet – Kopy fik slalom fejl og rev yderligere en pind ned. Så jeg kunne konkludere, at træerne ikke vokser ind i himlen

Gilleleje

Da vi ankom til pladsen, var der helt tomt. Der stod en fyr med en masse forhindringer på traileren og ventede på, at der skulle komme nogen og fortælle, hvor banen skulle sættes op – han virkede meget rolig, nærmest lidt jysk; “vi når det nok” – skønt
Ja, stemningen er dejlig afslappende til DGI stævnerne.

Spring-klassen

Der var rigtigt godt flow i denne springbane, men også mange fælder – men man kunne ‘handle’ hunden rundt uden det blev til knæk-og-bræk.

Kopy virkede rigtigt tændt og løb pænt stærkt og var meget fremadrettet. Rigtig glad blev jeg, da han løb rigtigt ind i slalom og tog den hele rigtigt Jeg prøvede at tage imod ham efter slalom, for det var bedre at jeg var på modsatte side – og det lykkedes også
Der var en lige linie over to spring og så til tunnellen, men jeg er lidt foran ved de to spring, og kommer nok til at vende mig mod ham lige ved andet spring før tunnellen, hvilket får Kopy til at dreje væk fra tunnellen og over et spring… jeg havde slet ikke set dette spring som en fælde Men selv om vi blev disket, så var jeg rigtig glad for det løb, for det var så flydende.

I andet gennemløb på banen, var Kopy også rigtigt tændt, men denne gang løber han desværre ind i anden port i slalom. I næste forsøg starter han rigtigt, men jeg får løbet for hurtigt frem og står og venter på ham ved enden af slalom, og det fik ham til at blive for ivrig, så han sprang en port over. Jeg tager slalom helt om, og beslutter mig for at være på højre side af ham, for der skulle jeg alligevel over efter slalom. Sjovt nok, er Kopy væsentlig mere stabil i højreslalom end venstre, så han tog den på flotteste vis. Der var rigtigt meget ‘drive’ på Kopy efterfølgende og resten af banen løb han så pænt – jeg blev lidt tilbage ved tunnellen og det hjalp, denne gang ænsede han slet ikke det spring, han før blev disket på

Agility-banen

Denne bane havde også et rigtigt godt flow – men også rigtigt godt med fælder – og der røg rigtigt mange (altså blev diskvalificerede). Igen kunne jeg erfare, at der er nogle momenter på banen, vi endnu ikke har trænet – såsom at efter balancen er der flere valgmuligheder, nærmere tre spring, hvor man skal have det midterste. Vi klarede os med nød og næppe igennem dette moment. Slalom tog Kopy i fin stil. Og ved vippen var det smarteste at tage imod på nedgangen, da man skulle dreje skarpt derefter – det har vi heller aldrig prøvet før, men det gik godt. Kopy havde ikke helt samme energi som tidligere på dagen (og nu var det også blevet godt varmt), men han løb alligevel i et pænt tempo og var fuldt koncentreret – faktisk løb vi banen fejlfrit

Næste gennemløb på banen kørte bare – denne gang var Kopy mere tændt. Det gode ved at løbe banen to gange er, at hunden så lærer af at gentage momenterne og kender banen. Så Kopy virkede meget mere sikker og fuld af selvtillid – så endnu et fejlfrit løb

Mit knæ nåede ikke at blive helt smertefrit fra fårets tackling af mig i torsdags, så nu er det godt ømt efter to dage på grønsværden Men det får kan bare vente sig – på torsdag vil jeg drive det flere kilometer rundt – så kan det lære det, løb ikke ind i mig igen