Hvad siger hunden?

Jeg fandt lige dette videoklip af Kopy fra engang vi var ude og træne lidt agility. Jeg havde sat en bane op, som jeg trænede forskellige sektioner på. Jeg besluttede mig for en banesektion, gik den, lod Elliot tage et par spring og tunnel, for til sidst at løbe banen med Kopy. Sektionen løb jeg 2-3 gange med Kopy. Vi holder så en kort pause, for derefter at udtænke en ny sektion, gå banen, lade Elliot tage et par forhindringer, og så lade Kopy løbe sektionen. Da jeg havde gjort dette 4-5 gange, holdt vi en lang pause og besluttede mig egentlig for at stoppe. Men så kommer Kopy hen og sætter sig foran mig og begynder at gø ad mig… han plejer aldrig at gø ad mig, så jeg kigger på ham, men han fortsætter bare… han ligner mest en, der vil sige: “kom nu, jeg vil gerne løbe mere – men jeg er træt – det er sjovt – men jeg orker ikke mere”… eller hvad?

Agilityafslutning

Det var sidste gang til træningen i ridehallen for denne omgang og derfor blev der afholdt afslutningskonkurrence. To baner på klasse 2 niveau blev sat op og vi skulle starte med banen, der bestod af flest spring og vippen. Banen krævede et par gange, at man skiftede bag hunden – men ingen problem der, for det var lige før en tunnel. Kopy løb banen så flot – god fart, vendte rigtigt efter springene og jeg kunne skifte bag ham uden at han mistede fokus på banen – ja, ser vi bort fra slalom, så løb han banen helt fejlfrit

Næste bane havde et par “giftige” momenter – efter balancebommen lå tunnellen lige fremme, men hundene skulle til højre over et spring – og Kopy styrede direkte mod tunnellen, men da jeg kaldte, vendte han på en tallerken og kom over springet. Da han skulle i tunnellen, blev han forvirret over tunnellen fra den anden bane, der også lå i et U, men med indgang på modsatte side. Kopy stoppede op imellem dem og prøvede at greje, hvordan den forhindring nu skulle tages. Han stopper op og søger så den rigtige tunnels indgang – men jeg løber lidt for tidligt, så han vender sig om i tunnellen og kommer farende ud igen og når at tage et par forhindringer… så vi blev disk’et… resten af banen løber han rigtigt flot og tager endda 7-8 porte i slalom (af de 11 porte).

Da vi var færdige, prøvede vi at løbe banen igen – og ser vi lige bort fra, at Kopy kun tog 8-9 porte i slalom, så løb han også den bane fejlfrit

Men med 2 disk’er, så rakte det ikke lige til en placering på præmieskamlen

Forår

Hvis man skulle være i tvivl om, at det er forår – så er det ganske vist, for det står skrevet med får – ja, tjek lige denne humoristiske hyrdes bedrift – jeg er da ihvertfald blevet inspireret til næste hyrdetræning

Slalom :-)

Kopy har været til agility-træning her til aften. Han havde godt nok travlt med at holde øje med de andre hunde på de tre andre baner – sjovt nok, satte det ham lige en tak op i hastighed og han er nu begyndt at gallopere i stor fart over balancebommen og søger alle forhindringer foran ham

Vi var kun to på mit hold, så vi fik løbet en del. Vi startede med en rigtig fart og glæde bane (spring – balancebom – tunnel – og flere på linie spring hjem). Jeg måtte godt nok have spændt hjelmen for at følge med – men jeg ved ikke, om det siger mest om Kopy’s hastighed eller min dårlige kondition

Den anden bane var placeret bagerst i ridehallen og der var lang afstand til de andre baner. Det gjorde det nemmere for Kopy at koncentrere sig og det var helt fint, for denne bane var mere kringlet – og med slalom… jeg prøvede at sende Kopy i slalom for at se, hvordan han ville tage den. Han tager de første par porte fint, løber forbi nogle porte og tager en og løber videre langs de sidste porte. Jeg prøver at par gange med samme resultat. Ok, helt fint – jeg havde heller ikke forventet at han vil kunne slalom endnu.
Banen startede med to spring på linie og så lå slalom 90° til højre – og den vinkel har jeg ikke trænet med ham. Til banegennemløbet gik det dog – Kopy løb rigtigt ind – og om ikke han fortsatte og tog alle porte – altså, han tog slalom helt rigtigt for første gang!!

Det var dog den eneste gang han tog alle porte – de to efterfølgende gange tog han ca 8-9 porte og droppede ud af de sidste. Men helt klart et stort fremskridt – jeg er så stolt af min “lille” hund

Kursus i springteknik

Jeg har tilmeldt mig et kursus i springteknik (altså hundens ) ved finske Vappu Alatalo, der underviser efter Susan Salo’s principper. Kurset går ud på at lære hunden en rigtig springteknik og hvordan man forbedrer hundens springteknik når lige ud eller drejes.

Jeg har fået plads på kurset som tilskuer og altså ikke deltage med egen hund. Men det tror jeg man kan lære lige så meget af – det er ihvertfald nemmere at sammenligne de andre hunde, når man ikke skal koncentrere sig om sin egen

Springteknik er ikke noget jeg som sådan har gået meget op i – ikke andet end at lære hundene at afpasse afsættet ved springene alt efter om de skal løbe lige ud og dreje. Så jeg glæder mig til at se, hvad Vappu har at fortælle om emnet

I dag er det Kopy’s fødselsdag

Ih, tænk sig, min skønne lille hund allerede fylder 2 år – hmm, det er vel vist på tide, at jeg holder op med at kalde ham min lille hund, han er jo blevet voksen nu

Som I nok har bemærket, så er Kopy ikke lige frem den største linselus – meget modsat Elliot, der elsker at blive fotograferet

Kopy’s agility-debut er planlagt

Jeg har nu endelig besluttet mig for, hvornår Kopy skal debuttere til et agilitystævne. Jeg har valgt at det skal være til et DGI stævne, hvor man kommer til at løbe den samme bane to gange – det synes jeg har en fordel, for anden gang man løber den så kender hunden banen og man er så mere sikker på en success

Jeg har opdateret kalenderen med nogle flere stævner – ja, og så skulle blog’en også lige ændre udseende – indrømmet, den er lidt kedelig, men nu er der mere plads i bredden til tegninger, billeder m.m.

Hurra for pinde

Det er så skønt at gå langs åen, hvor jeg bor – naturen er simpelthen så flot – på den ene side er en smal snoet skovsti, skrænter og kuperet terræn, men det er svært at se, hvem der kommer os i møde. Der er et par hunde, som jeg nødig vil møde – den ene er sådan set skyld i, at Elliot’s agilitykarriere sluttede og den anden er en rigtig slagsbror, der har fået bidt noget af øret af i en slåskamp. Og derudover er der mange løbere og mountainbikere som pludselig dukker op rundt om hjørnet. Så derfor har jeg ikke gået langs den side af åen det sidste års tid, for jeg ville ikke gerne have, at Kopy fik en uheldig oplevelse. Elliot har jeg lært at løbe oppe på skrænterne – en pindeleg – og så er det jo nemt at gå med ham der, for så er sandsynligheden for at blive trampet ned af en løber eller kørt ned at en cykel ikke så stor, og kommer der en “dum” hund, så opdager de sjældent, at han er deroppe

Men nu er Kopy snart 2 år, så nu må han have fysikken til at kunne løbe op og ned ad skrænterne. Derfor er han blevet introduceret for finde-pinde-legen. Den leg har han taget til sig, og han bliver nu på skrænterne, når vi går ved åen. Når vi går i skoven, finder han nu også gerne en pind – alt lige fra små kviste til 1½ meter lange grene – som han leger med (legene ser sjove ud ).

Efter Kopy ikke har lavet andet end at gå små ture den sidste uge, er han begyndt at kede sig lidt. Så vi har været ude og træne lidt lydighed i dag – i meget små intervaller ad gangen (jo, jeg har lært lidt af sidste weekends oplevelse ). Og tænk sig, denne pindeleg har været givtig for lydighedstræningen, for nu er Kopy begyndt at holde fast omkring apporten uden mere at rulle den rundt i munden på vej tilbage til mig.
Havde nogen fortalt mig, at pindeleg vil kunne styrke en hunds apport, ville jeg nok have tvivlet lidt

Rullepølse med pind

 Kopy er en rigtig “rullepølse” – han ruller sig ofte i græsset flere gange på en gåtur. I dag var ingen undtagelse, selvom der var faldet lidt sne – forskellen i dag var bare, at han ville undgå de andre hunde snuppede hans pind, så derfor holdt han den i munden, mens han rullede sig – det så lidt sjovt ud

Stupide mig…

Åhh… nogle gange ville jeg bare ønske, at man kunne skrue tiden tilbage og derved undgå at gøre stupide ting… Jeg føler mig ikke lige frem som Månedens Hundeejer – men som Månedens Fjols…

Og hvorfor lige det? Kopy har jo fået konstateret lungeorm, dog var der ikke så mange i prøverne – men de var der. På gåturene har Kopy løbet rundt og der har ikke været noget at mærke på ham. Derfor tænkte jeg igår, at vi kunne træne lidt slalom. Jeg sætter slalompindene op og træner det nogle gange. En af naboerne kommer forbi og vi sludrer lidt, hvorefter jeg samler pindene, så de næsten står lodret. Jeg sender Kopy ind i slalom, men han springer de sidste to pinde over – hvilket han også gør de næste to gange – så jeg vinkler den næstsidste pind lidt og så går det fint.
Lone med Fabi dukker op, og Fabi prøver lige slalom et par gange. Og så vil jeg liiige sende Kopy ind en sidste gang (jeg havde nemlig glemt alt om lungeormene), men han begynder at løbe forbi de første porte, men efter 4. forsøg gør han det rigtigt, og vi stopper. Jeg samler pindene sammen og vil gå hjem med dem.
Jeg sætter snoren i Kopy og går 5 meter, men så begynder Kopy at gå mærkeligt; han runder ryggen og løfter forbenet op og ligesom trykker benet ind mod ribbenene, sætter benet ned og gør det samme med modsatte ben. Sådan går han et par skridt, men så lægger han sig langsomt ned og ligger helt stille og er stiv, munden er lukket men mundvigene er trukket frem og han stirrer tomt frem. Jeg panikker heldigvis ikke i sådanne situationer (det vil jo nok bare forværre alt), så derfor sætter mig hos ham og aer ham på hovedet, men han reagerer ikke på det…
Jeg vælger at bære ham de 20 meter hjem og får ham ind og ligge på gulvet i stuen. Jeg sætter mig på gulvet ved ham og han prøver at rejse sig, men er groggy, så han lægger sig hen over benene på mig. Der ligger han et stykke tid, hvorefter han begynder at savle. Han liver stille og roligt op og begynder at logre og kigge rundt. Pludselig rejser han sig for at gå hen til Lone, men han vakler noget på benene. Han lægger sig hos Lone og hun kæler ham. Lidt efter tilbyder Lone at lufte Elliot og rejser sig for at gå med hundene (Elliot og Fabi). Ja, så rejser Kopy sig også og løber ud til døren – han vil da også med.
Gad vide hvor længe han havde haft det godt, men bare simuleret “stakkels hund”?!

Der har ikke været noget at mærke på ham her til morgen eller eftermiddagslufteturen – han løb rundt som han plejede (dog foregik en del af turen i snor).

Og hvad skete der så? Jeg konsulterede dyrlægen, som efter at have stillet diverse spørgsmål, såsom om benene havde cyklet på ham, så var hun sikker på, at han på grund af lungeormene “bare” havde tabt vejret og derfor kollapsede. Så nu er der dømt kortere ture og ingen træning førend lungeormekuren er færdig.

Nej, så jeg er ikke lige frem stolt over mig selv – tænk at jeg kunne glemme lungeormene… Sikke en lærestreg til mig…