Øv… ikke igen!

I løbet af de sidste par uger har jeg lagt mærke til, at Kopy lige har hostet en enkelt gang – sådan en irritationshoste. Begge hundene fik en hjerte-/lungeormekur i november, så jeg regnede ikke med, at det kunne være det. Men efter Kopy blev så syg af hjerteormene, så tør jeg ikke andet end jævnligt at få hundene undersøgt. Og om ikke prøven var positiv – Kopy har lungeorm – igen… Kopy er knap 2 år gammel og har allerede en gang haft hjerteorm og lungeorm 2-3 gange… øv øv øv

Feltsøg, feltsøg og spring-apport

I dag til lydighedstræningen var temaet feltsøg. Det brugte vi hele træningspasset på.

Først skulle vi træne på kort græs, at hundene hentede genstandene og kom hurtigt tilbage med dem. Kopy er rigtig god til at finde tingene – men aflevere dem, knap så god.. tingene når ihverfald at “dø” et par gange undervejs.

Kopy fik en lang line på, så jeg kunne nykke ham ind, når han tog genstanden. Træneren ville få Kopy til at fange interessen for genstandene, så han svingede den om snuden på Kopy og sagde nogle opmuntrende lyde. Kopy synes den var spændende – lige indtil han begyndte at slå den i jorden – så satte Kopy sig ned og kiggede på træneren med hans “hvad-sker-der-for-dig”-blik. Jeg troede ikke, at Kopy ville tage genstanden, men det gjorde han – jeg var hurtig til at kalde ham tilbage og give et enkelt nyk, og så kom han hurtigt tilbage

Efter at have trænet det nogle gange, skulle vi træne på et større og mere tilgroet areal. Der var to genstande at vælge imellem, en tøj-legesko og en vinterhandske. Jeg valgte handsken, for den var klart den kedeligste genstand og derved er sandsynligheden for, at Kopy kommer hurtigere tilbage større.
Jeg sender Kopy ud uden den lange line efter genstanden, han søger rigtigt flot og i et tilpas tempo. Han finder genstanden og her stopper så rosen for han blev stående og begyndte at gnave i handsken Jeg kalder, men ingen reaktion. Så jeg tager hans legetøj op af lommen og løber væk – og så kommer han styrtende hen til mig.. he he, snydt! Jeg prøver endnu en gang at sende ham ind i feltet, og han søger lige så flot som før – men kommer heller ikke af sig selv tilbage med handsken. Jeg løber igen den modsatte vej, og han kommer efter mig. Jeg får handsken af ham, og ser, at der mangler en tommeltot og pegefinger – som så må ligge i hans mave – det ser jeg vel i morgen

Vi var sådan set færdige med træningen, men min taske stod lige ved siden af springbrættet, så den ville jeg lige afslutte med. Jeg kaster Kopy’s legetøj på modsatte side, sender ham over og siger apport – Kopy samler legetøjet op og straks tilbage over springbrættet – wow Jeg prøver endnu engang, og Kopy gør det lige så flot. Og der står jeg med en træt hund, der har lavet spring-apport-øvelsen rigtig flot – og så stopper jeg ikke – næ nej, jeg skulle da lige prøve med en rigtig apportbuk.. tsk tsk.. men i stedet for at kaste den over på den anden side, lægger jeg den. Går tilbage til Kopy og sender ham over og han tager apporten op og vender straks om og tilbage over brættet og sætter sig lige foran mig. For søren, hvor blev der jublet – Super seje hund! (men en anden gang, stopper jeg mens legen er god!)

En rigtig mokke

I dag har vi været ude og hyrde og det var nogle andre får end dem vi trænede med i sidste uge. I flokken af fruentimmerne var der en rigtig mokke – fåret synes absolut ikke, at hun skulle dirigeres rundt på en mark for at fornøje en border collie. Hun stillede sig nemlig op med front mod hundene og stampede i jorden. Jeg var lidt spændt på, hvordan Kopy ville tackle hende – men hun stillede sig aldrig op imod ham – hun havde for meget respekt Så hun nøjedes med at stampe mens hun gik – og det kom så til at gå ud over mig, for hun kom til at stampe på min fod, da jeg gik imellem fåreflokken

Mokken og de andre får var ikke så nemme at flytte, så Kopy gik tættere på fårene, da han drev dem – og det gjorde det noget sværere at lave 90° vendinger – også dels fordi fårene søgte op mod stalden, så Kopy gik lidt ude på siden (og altså ikke i 180° linien) for at holde dem hos mig.

Jeg ved ikke lige, om det var fordi fårene var som de var, for Kopy var så koncentreret og jeg har aldrig før set ham sende dæmpende signaler til fårene – men det krævede flere kommandoer for at få ham til at lægge sig, når han drev på fårene og desuden var det enormt svært at få ham stoppet helt – han reagerede slet ikke på “that’ll do”.

Fårene skal klippes, så der bliver en pause i træningen indtil april – så jeg må vente en måneds tid med at finde ud af, om Kopy er ved at blive for “selvstændig” og derfor ikke hører efter eller om han har lært at læse fårene og stole på sig selv (for der er alligevel ikke så meget hjælp at hente fra mig )

Tre hunde?!!

Jeg havde hundevennen Fabi med på lufteturen i dag og på vejen hjem med ham, møder vi en mor med sin lille datter. Moderen sigen til datteren, at de skal gå ud på cykelstien så de kan komme forbi mine tre hunde. Pigen spørger så sin mor: “hvorfor har hun så mange hunde? Sælger hun dem?”
Det var godt nok svært at lade være med at grine

Hjemmesiden opdateret

Nu har jeg endelig fået opdateret min hjemmeside med udstillings- og lydighedsresultaterne fra Sorø i december samt nogle billeder af Koppe Loppen.. ja, det er hans kælenavn, for han er værre end en sæk lopper og inden man får set sig om, så hopper han rundt og er hoppet op på alt muligt

Jeg var nede for at hente Elliot’s gigtmedicin – og sikke en overraskelse jeg fik – pillerne er steget med 25%! og det værste var, at økonomi-pakken ikke fås før måske i uge 15 og indtil da, må jeg klare mig med 20-styks pakker, hvor pillerne koster 10 kr stykket… Jeg tror producenterne har fundet ud af, at vi hundeejere vil betale alt for, at vores hunde har det godt

Agility-selvtræning

I det skønne vejr i dag, skulle der bare ske noget andet end den sædvanlige gåtur, så jeg tog ud og trænede agility med hundene – hvilket var et hit Elliot blev så glad, da han så agilitybanen – øjnene strålede og han stod og hoppede på stedet. Men det er jo også længe siden, han har løbet agility. Jeg lod ham tage nogle få spring og tunnellen og så fik han bolden. Det gjorde vi nogle gange og så var han lykkelig

Med Kopy ville jeg træne, at han skulle søge forhindringerne selv og ikke tro, at han skal klistre om mig (ja, han er ligesom Elliot og kan lave mikroskopiske buer ). Jeg havde sat følgende bane op:

Jeg tog først forhindringerne: 5-7-8-11-9-10-5 — simpel højre-handling, hvor jeg ville træne at Kopy selv søgte tunnellen. Først stod i løbelinien mellem forhindring 11 og 8, da jeg startede Kopy. Derefter i mellem 8 og 7. Og til sidst mellem 7 og 5. Jeg træner gerne den samme sektion 3-4 gange, for derved begynder hunden at forstå, hvad det er, vi gerne vil have den til og ved at gentage manifesteres den positive oplevelse og selvtilliden bliver større.

Derefter sektionen: 5-10-9-11-8-7-5-6-5 – for at huske både at højre- og venstre-handle hunden.

Næste sektion blev: 8-11-8-7-5-4-3-2-1 — jeg stod mellem 8 og 11 og sendte Kopy i tunnellen og løb på venstre side
af vingen på nr 8. Jeg vil lære Kopy at læse, hvordan jeg løber på banen og derved lære at forudse, hvilken forhindring der er den næste. Derfor tog jeg ikke imod imellem 8 og 7. Jeg slutter gerne ved en felt-forhindring, så hunden får indlært en god vane og ikke kigger efter næste forhindring og glemmer at koncentrere sig om den rigtige position på feltet.

Sidste sektion var: 7-5-(mellem 5 og 6)-10-9-11-8-7-5-6-7-12 — Jeg stod nærmest forhindring 5 og gik bare et skridt frem og gav kommandoen for at komme til mig (mellem 5 og 6). Jeg prøvede først at tage imod Kopy efter spring 6 og så højre-handle ham på 7 og 12. Det gik fint! Og derefter ville jeg venstre-handle ham på 7 og 12, men jeg fik trådt et skridt frem, og vupti var han ovre spring 10 og fortsatte med 9 og så i tunnellen – dejligt, at han nu har fået så meget fremadrettethed
Vi tog sektionen igen, og jeg koncentrerede mig om at få drejet mig rigtigt og holde kontaktem med ham ved spring nr 6 – og så gik det fint

Hundene er godt trætte ovenpå al træningen.. skønt at høre dem snorke højlydt

Drivning og vendinger

Drivning og 90° vendinger var dagens tema til hyrdetræning. Jeg fik vores træner til først at træne det med Kopy, for når jeg fjumser i det og ikke er klar i kropssproget, så sker det, at Kopy kommer alt, alt for tæt på fårene. Men når træneren øver det med Kopy, så er han ikke i tvivl om, hvad han skal gøre og holder sig på behørig afstand (og ligner en rigtig hyrdehund, der ikke har bestilt andet “hele” hans liv ). Desuden lærer man jo også en del at se på andre, og især når det er ens egen hund.

Kopy gjorde så flot – og jeg sagde til vores træner, at border collie klubben afholder hyrdeprøver i august, og at han hellere må afsætte den dato nu – jeg er ikke sikker på, at han forstod hintet Men han mente, at Kopy bestemt ville være klar til en klasse 1 prøve i august!

Ja, så blev det min tur, og kunne jeg gøre det lige så godt? Jeg var fuldt koncentreret og følte at jeg havde helt styr på mit kropssprog og kunne se, at Kopy havde fuld tillid til mig. I stedet for at stoppe op, når jeg havde drejet mig 90° i forhold til fårene, skulle jeg bevæge mig baglæns – og det gjorde en kæmpe forskel, for Kopy løb fint om i balance i forhold til mig og satte farten ned ind mod fårene – sådan!! Kun en enkelt gang fjumsede jeg, og Kopy kom løbende hen med en retning alt for tæt på fårene – det lykkedes mig at træde ud mod ham, så han fik øget afstanden – ja, det er sådan set første gang, at jeg har handlet instinktivt og har været på forkant med situationen ved at få fortalt ham, at det er “mine” får og han skal holde sig på afstand. Klapper lige mig selv på skulderen

Vores næste tur lavede jeg 7-8 vendinger ned ad marken og det gik bare så godt: Kopy bevægede sig som han skulle, stillede sig korrekt i balance og fulgte med i passende tempo – det gik bare som en leg og det var svært ikke at hoppe af glæde. Endelig har jeg forstået at styre mit kropssprog

Slalomtræningen er i fuld gang

Jeg har været lidt små-sløj de sidste par dage og måtte melde afbud til agilitytræningen… Jeg har ikke kunnet tage så langt hjemmefra, så det er heldigt, at jeg bare skal gå få meter for at komme i parken, hvor jeg kan stille slalompindene op. Så nu har Kopy fået trænet slalom tre dage i træk

Jeg har helt selv fabrikeret et bånd med snøreringe placeret med 60 cm afstand. Det bare lige er til at stikke pindene i ring-hullerne i båndet og vupti er slalompindende stillet op på en lige række – ja, jeg er lidt stolt af mig selv

Første dag havde jeg kun Kopy med ud, men han havde svært ved at koncentrere sig, da mange af legekammeraterne dukkede op, men sværest var det, da en mand gik tur med både sin hund og kat – det kunne Kopy ikke forstå.. men det lykkedes til sidst at få ham til at koncentrere sig om slalomtræningen.

Igår tog jeg også Elliot med, og sendte ham igennem slalompindene et par gange.. Kopy sad helt stille og kiggede op Elliot. Da det blev Kopy’s tur, tog han pindene i fuld fart og med den rigtige rytme – det var som om han lige havde afkodet Elliot

Pindene står stadig i en vinkel, men står på en lige række. Pindene står nu næsten oprejst. Jeg træner at sende ham:
* lige på fra lang afstand,
* at skifte side bagved, når han er sendt ind,
* at skifte side foran ham (tage imod),
* sende ham ind fra venstre side,
…den højre side er sjoftlet lidt nu.. nu vil jeg bare have, at han får lært slalom og så tager vi og træner indgange fra den højre side senere…

I dag virkede Kopy til at synes det var enormt sjovt at bevæge sig igennem pindene, for han satte farten yderligere op og var ikke meget for, at Elliot skulle løbe igennem slalompindene. Så med et hyppigere træningsinterval er der sandsynlighed for, at Kopy snart har lært slalom… men det er jo også bare næsten et år siden, han blev introduceret for alléen

Så er vi online igen :-)

Nu har jeg endelig fået installeret en internet-forbindelse herhjemme – lige til rette tid, så jeg kunne få tilmeldt Kopy til DaniaCup

I de sidste par uger, har hundene været lidt forsømte udfordringsmæssigt. Jeg har passet Kopy’s træning, men må erkende, at det jo ikke altid nok, at man rent fysisk er til stede.. Når tankerne er alle andre steder (altså når alle de ting der skal ordnes mht flytningen bliver ved med at poppe op i tankerne mens man træner), så bliver resultatet også derefter… så til træningen har der været nogle rigtig gode resultater og også mindre gode. En af de rigtig gode “gennembrud” var til lydighedstræningen, hvor Kopy laver spring-apport øvelsen perfekt! Springbrættet i DcH er ligesom et mini-A-bræt og jeg havde lagt en bold ud (Kopy er ikke en boldglad hund, men jeg foretrækker at lære ham det med en anden genstand end en rigtig apportbuk) og han springer over, snupper bolden og straks tilbage med den
Ellers bør man nok være bedre til at springe en træningsgang over, hvis man ikke er oplagt og koncentreret – jeg burde nok være blevet hjemme fra sidste agilitytræning – og Jan burde nok ikke have været til hyrdetræning i dag (jeg er nu sikker på, at Meeko også grinede, da Jan faldt over hegnet )

Flytningen har hundene taget i stiv arm. Elliot har nu godt nok flyttet nogle gange, men det er rigtig længe siden sidst – og nu er han jo ved at være en ældre herre med faste ritualer. Elliot har dog allerede “indviet” hjemmet ved at brække sig i mit langhårede fåreuldstæppe og den dårlige mave gik ud over den ny-indkøbte hundekurv
Men de har allerede vænnet sig til, at jeg kan fordufte op i himlen (første-salen ) uden at de behøver at skulle følge mig som en skygge.
Det er dog lidt pudsigt; Kopy’s lille blå kurv (som jeg stadig ikke kan fatte, at han kan få skruet sig ned i), den har Elliot taget til sig – og han har aldrig lagt i den før – ja, Kopy ser lidt overrasket ud, når han opdager hans kurv ikke er tom