Hvem sagde træningspause??

Jeg havde regnet med, at jeg og hundene skulle slappe lidt af og drosle helt ned for træningen her i ferien – men sådan er det ikke helt gået…

Får
I weekenden inden jul fik jeg den ide, at tage op til Elliot og Kopy’s opdrætter, Jette, og træne lidt på får (jeg var jo alligevel i Jylland). Jette havde heldigvis tid til, at vi kom, og jeg glædede mig til at vise, hvor god Kopy er blevet. Men sådan går det jo aldrig… Jette’s får er anderledes end dem vi er vant til – de løber jo stærkt – og væk Så det med at vise, at Kopy er blevet god til at løbe rundt om fårene og gå i balance præcis hvor han skal, blev noget af en udfordring. Så snart jeg flyttede på mig, så gjorde fårene det samme – men noget hurtigere end jeg Så afstanden mellem fårene og jeg var større end vi var vant til og den større afstand er endnu lidt for svært for Kopy – han løb pænt rundt om mig, men ikke om fårene; han løb op til dem lige bagfra, hvilket får fårene til at løbe ud til alle verdenshjørner
Ja, jeg var fustreret, for når man træner agility og hunden ikke gør det man ønsker, kan man bare selv stoppe helt op og fryse i den position man er i og så prøve at analysere, hvor hunden er, hvor man selv er og hvor forhindringerne er – og så kan jeg normalt se, hvad jeg gjorde forkert. Men det er ikke muligt, når man træner på får – de flytter sig jo – det gør agilityforhindringer ikke
Men Kopy lavede glimtvis noget flot hyrdearbejde – han satte ihvertfald farten op

Børn
I julen blev hundene udsat for børnetræning, med alt hvad det indebærer, af min nevø og niece. Der blev leget – og leget vildt og højlydt. Kopy var fuldstændig ligeglad med larm og ballade og lå bare og sov, men Elliot synes ikke om, at børnene fægtede eller “overfaldt” min søster med deres kildrende fingre, så han prøvede at gå imellem
Den eneste gang Kopy reagerede på børnene var, da niecen skiftede den hat hun havde på ud med en stor lyserød cowboyhat med fjer på skyggen og lysdioder foran – den hat faldt ikke lige i hans smag, så han hyle-gøede ad hende – men bare indtil han fik snuset til hende og jeg viste ham hatten – så blev han nærmest flov over sig selv
Da det blev tid til at danse om juletræet og pakke gaver ud, udstyrede jeg hundene med hver deres kødben – jeg havde dog lige glemt, at Kopy ikke kan finde ud af at tygge på disse kødben af oksehud, hvis de ikke er gnasket lidt til. Så han gik rundt med hans kødben og pludselig var det væk, gemt væk. Det blev først fundet, da niecen skulle i seng – kødbenet lå under hendes dyne

Agility
Nogle af mine træningskammerater i VAS ville gerne ud og træne agility i juledagene og de var så søde at invitere mig med. Jeg tog Elliot med, og ham brugte jeg som demo-dyr til lige at vise, hvad vi gerne skal kunne (at lave skift bagved hunden, at tage imod hunden og hvad vores fart betyder). Og så var det ellers Kopy’s tur. Vi trænede en del at skifte bagved hundene og tage imod hundene og det blev de alle faktisk ret gode til
Efter to timers træning var hundene flade, men glade og forpustede

Får
Vi var så ude og træne får, der hvor vi plejer, dog var de fleste får nye og kun et par i gruppen var dem vi før har trænet på. Vi startede først på fangefold og jeg var ret overrasket over Kopy – han spænede rundt, men stillede sig præcist i balance alligevel (så selvom træningen hos Jette føltes som en mindre fiasko, så havde Kopy lært en masse af det – det havde ihvertfald givet ham en stor portion selvtillid!). Jeg tog hurtigt Kopy ind i fangefolden og han fortsatte i samme flotte stil
Derefter var Kopy på de løse får, og det gik simpelthen så flot – han har nu sat meget mere fart på og han skærer ikke hjørner af, når han går i balance! Så når jeg bare huskede at bevæge mig og var klar i mit kropssprog, så var min hund så dygtig – og jeg blev glad igen

Lydighed
Jeg har arbejdet her i julen, dog bare herhjemmefra (ja, det er ren luksus at have et arbejde, hvor hvornår og hvorfra ikke betyder noget ), så jeg var lidt træt og besluttede mig for en: gør-hundene-hurtigt-trætte-og-glade dag, som bestod af lidt lydighedstræning. Elliot er så utrolig glad for fremsending til feltet, så det får han lov til adskillige gange. Elliot’s glæde for feltet er smittet af på Kopy, så den øvelse er han nu begyndt at udføre med fuld speed ud i feltet. Vi trænede også apport – med min nye apportbuk af metal. Kopy syntes den var væmmelig, men da Elliot havde apporteret den et par gange og var blevet skamrost, ja, så ville Kopy alligevel meget gerne hente den Ja, man kan jo lige så godt benytte sig af de feje tricks, når chancen byder sig
Derudover trænede vi stå, sit og dæk under gang – men det kræver nu noget træning endnu, før Kopy kan det…

Spor
I dag har vi så været ude og gå spor sammen med Charlotte med Kengu og Rufus – og det skal vi igen i morgen. Det er længe siden, at hundene har gået spor og der havde været mange harer, hvor vi lagde sporene (der var en del efterladenskaber). Så jeg besluttede mig for at lægge godbidder i praktisk talt hvert fodspor, for at hundene ikke skulle synes, at harer er mere spændende en jeg Men de viste absolut ingen interesse for anden fært end min – så Kopy’s spor blev alt for let
Jeg lagde ingen genstande ud på sporet, for det vil jeg træne ved siden af, da de lige nu ingen interesse har.

…
Ja, så det der med at holde en træningspause – det har vi udskudt til næste år

Glædelig Jul til jer alle *<:o)

Afslutning på agilitysæsonen

Igår holdt vi afslutning til agilitytræningen. Vi skulle løbe 3 baner – fra mellem 9 til 15 forhindringer. Holdene var i dagens anledning slået sammen og de (meget) øvede skulle også løbe baner, men andre end os nybegyndere.

Kopy skulle starte (det er ikke så meget nyt i ), men vi havde lige et lille problem – eller rettere 12 – slalompinde… slalom har Kopy jo ikke lært endnu.. så jeg tænkte, at jeg kunne prøve at lede ham igennem slalompindene, men bare det at få ham rigtigt omkring første pind, var noget af en udfordring. Det lykkedes mig at få Kopy ledt igennem 3 porte (mellemrummet mellem to pinde, kaldes en port), og så opgav jeg og vi løb videre og så er vi jo diskvalificeret… Senere på banen, faldt Kopy af feltet på balancebommen (bagen må være blevet for stor ) og så tog han også lige en flyver på vippen (han havde vist lige glemt, at sådan en vipper) – Tina med Dessi fik foreviget dette øjeblik..

Anden bane gik bedre (der var ingen slalom). Kopy løber fint, men sætter forkert af ved et spring og får overliggeren revet ned. Han stoppede op og vendte sig om for at se, hvad det var, der havde ramt ham Resten af banen løber han fint og med god fart – så meget, at han kommer flyvende over toppen af A’et, rører feltet og hopper af – meen, sådan noget sjusk kan vi ikke have, så han hoppede op på feltet igen – og så var vi disket – igen…

Den sidste bane løber Kopy rigtig flot, men løber forbi et spring, han skulle have taget. Jeg får ham rundt igen og resten af banen løb han såå fint – ja, jeg var stolt

Vi var ialt 5 begynderhunde og vi havde alle været lige “dygtige” – så hvem af os, der ville løbe af med den aller første sejr, var ikke lige til at gætte. Ja, spændingen var stor
Kopy bliver nr 2 – og en flot førsteplads gik til Maria med Basil (der er rigtig god til slalom) – tillykke herfra

Det var en rigtig sjov og hyggelig aften. Men bedst af alt – Kopy opførte sig eksemplarisk – dræberkaninen var ikke fremme – men de “rå børster” var der heller ikke til at sætte ekstra meget spænding i luften.

Elefanten er blevet til Dumbo

Kopy er blevet så ivrig, når han udfører elefant-tricket, at han nu har optimeret den del af tricket, hvor han skal gå rundt om baljen. Kopy har fundet ud af, at han kan komme meget hurtigere rundt, hvis han bare holder det ene forben på baljen og bruger det andet til at sætte af med på gulvet – altså som når man løber på skateboard. Så nu kommer han nærmest flyvende rundt om baljen

Dumbo er jo så et oplagt kommandonavn for at lave elefant-tricket i modsat retning end den han nu har lært

Elliot bliver også ivrig, når han står på baljen, dog udarter denne ivrighed sig anderledes: han nærmest stepper – og det lyder ret sjovt, når hans klør ikke er klippet helt ned

Så er vi online igen

Mit internet har været nede i næsten en uge og er først lige kommet op igen. Hold op, hvor man føler sig afskåret for omverdenen

Der er nu ikke sket så meget siden sidst, vi har kun været til agility- og hyrdetræning. Men nu er jeg også så småt ved at holde træningsfri indtil engang i januar. Jeg tror vi alle trænger til en lille pause og det plejer at være ret givtigt for den videre træning – og Kopy har jo nået meget længere end jeg har troet han ville i år

Efter Kopy bestod LP2, ville jeg give ham nogle nye udfordringer – og valget faldt i første omgang på Elefant-tricket (hvor hunden står med forbenene på en f.eks. en balje og bagbenene på jorden og bevæger sig en hel tur rundt). Jeg startede med at sætte min fod på baljen og sige pote. Kopy kiggede på baljen og stillede sig op på baljen – sådan
Efter ialt en halv times træning fordelt over et par dage, kan han nu elefant-tricket – bare på kommando og uden brug af håndtegn

Elliot er også ved at lære elefant-tricket, men han har haft noget svært ved at forstå, at man må træde på baljen – for det er jo strengt forbudt at træde på keglen når vi træner elite-lydighedsprogrammet. Men nu har han lært, at man godt må træde på baljen og kan gå en kvart tur rundt om baljen

At lære Elliot elefant-tricket går for langsomt i følge Kopy. Når Elliot et par gange har bevæget sig rundt om baljen uden at have poterne på den, kommer Kopy og blander sig – han stiller sig op på baljen og vil så gerne inkassere en godbid. Og det er faktisk Kopy’s indblanding, der har fået Elliot til at forstå, at man skal træde på baljen

Udstilling og Lydighedsprøve

I dag har Border Collie Klubben afholdt udstilling, dogdancing og lydighedsprøver indendørs i Sorø-hallerne. Kopy skulle udstilles i mellem-klasse og deltage i lydighedsprøve klasse 2.

Udstilling startede kl 10 og jeg ankom kl 9, så der var god tid inden Kopy skulle på banen – og godt det samme, for da der lige efter os kom nogle hanhunde ind ad døren, så var der dømt dræberkanin. Jeg fik Kopy tilbage og stillede mig foran ham, og så blev han rolig igen. Jeg benyttede derefter lejligheden til at gå med ham rundt i udstillingsringen. I starten var han helt oppe at køre, men slappede senere hen af og halen kom ned. Men jeg var godt nok nervøs for, hvordan det ville gå til selve udstillingen – ja, jeg var nervøs flere timer før Så da Emmy tilbød at udstille ham, var jeg hurtig til at sige ja tak Emmy tog Kopy og gik ud for at lære ham at kende. Da hun kom ind igen, kommenterede hun hvor nem han er En bedre præsentation af Kopy er der ikke mange andre end Emmy, der vil kunne gøre – han stod pænt, selv da de to andre hanhunde nærmest var oppe og toppes i ringen! Men det gjorde ham desværre lidt nervøs, men Emmy fik alligevel vist ham pænt frem. Mange af de erfarne udstillere, der sad omkring mig sagde, at der var da ingen tvivl om, at Kopy skulle vinde klassen… men sådan skulle det ikke gå – dommeren brød sig absolut ikke om Kopy og gav ham en 3. præmiering… ja, du læste rigtigt, en 3. præmiering – har man hørt mage – min smukke hund – hvor kunne hun?!
Alle var chokerede over den præmiering og dommeraspiranten spurgte bagefter, om hun måtte se kritikken, for den engelske dommers bedømmelse kom virkelig bag på hende.
Emmy handlede ham virkelig flot, så det var ihvertfald ikke derfor, at Kopy fik en så hård kritik.
Hvad kan man sige til det? ikke ret meget.. og hvad betyder det? ikke ret meget – han er stadig min smukke hund med pæne fødder (dommeren gik meget op i hundenes fødder)

Vi skulle vente i 4 timer inden lydighedsprøven skulle starte. Så Felicia med Zorro (som vandt cert’et) og jeg gik en tur sammen og derefter lagde jeg Kopy i bilen, så han kunne sove lidt.
Jeg henter Kopy mere end en time før vi ifølge tidsplanen skulle ind til fællesdæk, og begynder så småt at pakke mine ting sammen for at flytte dem over i hallen, hvor lydigheden foregår. Men så kommer der nogle farende og spørger om ikke jeg skal op til lydighed, for de venter på mig – det viser sig, at de i den ene lydighedsring er en hel time foran tidsplanen. Vi skulle starte med fællesdæk, så det gjorde ikke så meget, at jeg ikke havde fået varmet Kopy op.
Kopy ligger helt stille og roligt i de 2 min fællesdæk’en varer, men må lige have en ekstra kommando, for at rejse sig.
Der er så to hunde før det er min tur, så jeg går ud og lufter ham og prøver så at få kontakt med ham – dels med yndlingslegetøjet og dels med lækre guffer (oksesteg). Men det var ikke nemt, for jeg kan bare mærke på ham, at han er meget, meget træt.
Det bliver så vores tur, og vi skal starte med fri ved fod og her starter vi med front mod fremsendingsfeltet og skal gå direkte mod det (lidt tarveligt for os, da Kopy jo hellere end gerne vil i det felt. Så det kræver lidt ekstrakommandoer at få ham med forbi feltet). Derefter bliver vi kommanderet ned i modsatte ende, hvor der var opstillet en ghettoblaster, der spillede temmelig højt, og det fik Kopy til at kigge undrende på den og glemme at følge med mig i omkringvendingen. Det var først i løb, at jeg følte, at jeg havde kontakt med ham.
Næste øvelse er spring – det så jeg frem til, for det er Kopy’s yndlingsøvelse. Så glad stiller jeg mig foran springbrættet og kommanderer Kopy over – men så om ikke bare, at han hopper engang i vejret og stiller sig med hovedet hen over det Jeg må sige spring igen, og denne gang sætter han en pote på springbrættet og rejser sig op, men stiller sig ned igen.. Jeg må så sige SPRIIING, og Kopy hopper heldigvis over og tilbage igen og sætter sig lige foran mig.. puha… Fremsendingen til feltet laver han rigtigt pænt og kommer fint tilbage, da jeg kalder på ham – i stedet for at sætte sig foran mig, placerer han sig på plads, men jeg kan næsten ikke få ham til at sætte sig (han skulle jo være klar til at løbe ud i feltet endnu engang ) – så det med at afslutte øvelserne korrekt, skal jeg lige huske at opprioritere.
Apporten går fint, dog plejer jeg til træning og sige noget, idet han tager apporten, og så kommer han fint ind med den, uden at tygge i den. Jeg sagde ingenting i dag, hvilket Kopy tolkede som, at han måtte underholde sig selv med den på vej tilbage – det foregik med at holde hovedet så højt op som muligt med snuden pegende op i vejret – rulle apporten rundt – og forbenene strakte han ret ud og højt op i vejret for hvert skridt han tog (man skulle tro, at jeg har trænet dogdancing tricks med den hund!).
I øvelserne stillingsskift og “indkald fra dæk” fik vi maximum point (dog måtte jeg ty mig til et agility-trick, da jeg ikke havde øvet, at jeg vender mig om igen mod Kopy mens han er på vej hen til mig. Agilitytricket er, at signalere med en lavthængende skulder og dreje kinden ud mod den side, hvor man ønsker hunden – og det virkede heldigvis ). I alle andre øvelser fik vi trukket lidt – fra 0,5 til 2,5 point.
Vi opnåede ialt 193,5 point og bestod prøven (som kræver 180 point at bestå) – det kom nu lidt bag på mig, at Kopy blev 4. bedste hund på dagen ud af ca 17 deltagere – og kun lige slået med 0,5 point af Charlotte med Buddy, der velfortjent opnåede 194 point.

Så dagen endte alligevel godt – og det bedste ved det var, at Kopy var fuldstændig ligeglad med at være inde i hallen og at arbejde på gulvtæppe. Og kaste en apport kommer til at larme utroligt meget indendørs, men ingen reaktion fra herren

Der var nu dogdancing i den anden ende hallen, hvor der før havde været udstilling, og vi gik ind og kiggede lidt på det. Gulvtæpperne fra udstillingsringen lå der stadig, så jeg benyttede mig lige af lejligheden til at løbe rundt med Kopy – og gæt hvem der løb som en drøm!

Video fra agilitytræningen

Jeg har lige fået et par videoklip af Peter, der filmede Kopy til agilitytræningen. Og se da bare, hvor dygtig han er blevet

Det er nu lidt sjovt at se sig selv – jeg ser ikke ud til at leve op til det, jeg altid prædiker: “Slap af, løb og tro på det”. Ja, det er jo tydeligt at se, at da jeg trækker skulderen frem og derved mister forbindelsen til Kopy, så rev han (en lille undskyldning er, at han slet ikke er vant til at springe 55cm i ridehallen). Det er første gang jeg prøver at tage imod Kopy over et spring, og det er jeg ikke lige så hurtig til at vise ham

Anden bane går helt fint – det var bare ikke meningen, at Kopy skulle i tunnellen anden gang han tager den, men jeg er da glad for, at han selv søger forhindringerne – dog skal Kopy lige i pit og tankes op undervejs

Min dygtige lille hyrdehund

Til hyrdetræningen i dag, var Kopy en stjerne – intet mindre

Jeg lagde ud med at have Kopy om fangefolden og jeg indenfor. I de første minutter af træningen har Kopy det med at “låse” fast, det vil sige, at når han har lagt sig ned, så bliver han liggende, selvom jeg flytter mig og han ikke er i balance med mig og fårene mere. Så for at få ham op og stå og flytte sig, må jeg gå direkte hen mod ham og sige en eller anden lyd.
Men i dag gjorde han det ikke – med det samme jeg flyttede mig, så flyttede han sig også – og han galloperede endda rundt – og han gjorde bare alt rigtigt… wow! det hænger nok mere sammen end jeg regnede med, at jeg føler, at jeg har helt styr på situationen, og koncentrerede mig om fårene og ikke at glo på Kopy

Da vi var på løse får (hvor fårene går frit rundt på en mark), fortsatte vi i samme flotte stil. Og om ikke Kopy er begyndt at gallopere rundt for at komme i balance! Jeg skulle træne udløb med Kopy, og da han nærmede mig, så sagde jeg den kommando, der betyder at løbe højre eller venstre rundt om fårene – og det gjorde en stor forskel – for så var det, at han begyndte at gallopere. Så den “lille lydige” hund har nok været i tvivl, om han måtte løbe forbi mig, når nu jeg har kaldt på ham… eller også er han bare blevet det mere tændt og sikker?!

Men det var godt nok svært at holde armene nede på vej hjem

Agilitykursus i weekenden

I weekenden var jeg i Kolding og holde anden del af agilitykurset. Jeg havde denne gang også kun Kopy med, for efter Elliot har haft den urinvejsinfektion, så er jeg blevet lidt pulret om ham, når det er koldt – så Elliot blev igen passet hos vennen Fabi, som så venligt udlånte sin lænestol til Elliot

Jeg kørte til Jylland fredag og skulle overnatte hos en veninde. Kopy var mild sagt temmelig utidig om aftenen – så meget, at min veninde spurgte, om ikke jeg har tænkt mig at opdrage ham

Kursets tema var en opfølgning på det jeg underviste i sidste gang (hvad førers fart signalerer, at forberede hunden til næste forhindring med fødderne og hvordan fører kan vise hunden dens løbebane) og så om, hvordan man kan løse en udfordrende sektion før man når dertil samt at sætte fokus på startspringet.

Vi nåede kun at løbe den første bane, så lå Thomas pludselig på jorden. Da han ikke lige rejste sig med det samme, troede jeg først, at det var fordi han forventede en reaktion fra de andre – men det var bare indtil jeg så hans forpinte ansigtsudtryk. Thomas var så lige en tur på skadestuen for at få lappet akillessenen sammen igen. Birgit ville køre ham hjem derefter, men Thomas ville hellere tilbage til hallen og have gløgg og æbleskiver – hvor sej kan man være!!

Det kan være hårdt at være på kursus hos mig (jeg er egentlig glad for, at jeg ikke selv skal præstere det, jeg vil have kursisterne til ). Man lærer jo bedst, når man får afprøvet det, der skal forfines i ens handling, med det samme – og det er derfor, at jeg sætter folk til at løbe den samme bane 2-3-4 gange i træk. Så det er ikke helt ualmindeligt, at førerne puster og sveder lidt – ja, selv Kurt måtte stoppe, da Moss blev træt
(Moss bliver aldrig træt – han kan løbe til han falder om)

Jeg fik lige trænet lidt med Kopy, inden jeg skulle køre hjem – han bliver mere og mere tændt på at løbe, og jeg kunne et par gange lave et skift bag ham. Men den hund har så meget power, at han nogle gange bare springer rigtigt højt over springene med benene pegende nedad og ikke frem. En noget anderledes springteknik end Elliot, der bare smygede sig over overliggerne. Det minder mig om dengang Lone havde slået tåen og jeg skulle løbe med Makker til et stævne – der blev jeg også helt forskrækket over, at Makker sprang så højt over et spring, at hans hoved var på niveau med mit