Træningen med Kopy

Her kommer en lille opsummering på, hvordan træningen går med Kopy.

Lydighed:
Uha, lydighedsprøven nærmer sig med hastige skridt og jeg føler ikke liiige, at vi er helt klar til den. Selvom næsten alle øvelserne er ved at være på plads, så er det kun få øvelser vi kan udføre med 100% sikkerhed. Og det bliver nok en stor udfordring, at prøven skal foregå indendørs og på gulvtæppe.

Heldigvis er der fremskridt i træningen. Elliot elsker feltet, og det er smittet af på Kopy, så nu er feltet det fedeste sted at være I sidste weekend var jeg ude og træne lydighed og da jeg vender mig om efter at være gået hen for at hente apportbukken, så er både Elliot og Kopy løbet hen i feltet – ja, feltet trækker sig så meget, at det er svært at gå fri ved fod mindre end 10m fra det, da feltet ligesom suger Kopy til sig

Agility:
Træningen i ridehallen går fint. Kopy har efterhånden vænnet sig til, at der er hunde overalt, der løber rundt og kan nu koncentrere sig om agilityen uden at skulle holde øje med de andre hunde. Dog er der et par af de erfarne hunde, der gør på banen, som tiltrækker hans opmærksomhed. De andre på holdet er blevet ret gode, så nu når vi at løbe noget mere på banen

Kopy søger forhindringerne nu, dog er A-brættet helt klart Kopy’s favorit. Sidste træningsgang satte jeg Kopy af foran et spring, men da jeg vil kalde ham over, løber han i stedet hen til A-brættet og sætter sig på feltet

Kopy har endnu ikke lært slalom. Det har vi ikke været så flittige til at træne – lydigheden har første prioritet i øjeblikket.

Hyrdetræningen:
I dag da Kopy får øje på fårene, står han helt stille og kigger på dem og jeg bemærker så, at han står og dirrer over hele kroppen – sådan har jeg aldrig set ham før!

Jeg plejer til start at have Kopy rundt om fangefolden og jeg inde ved fårene. Og så træner vi at gå i balance – hvor jeg går højre eller venstre om fårene og så at gå midt imellem flokken af fårene. Når vi lige har repeteret dette, træner vi det samme udenfor fangefolden. Og det går helt fint – dog er Kopy ikke altid den hurtigste knallert på havnen til at komme rundt i balance – han traver roligt men hurtigt om til balancepunktet. I dag galloperede han hurtigt rundt og sætter farten ned bagved fårene. Det er helt fint, for han har et utroligt tryk, så fårene flytter sig gerne for ham

Og fremover?
Det er nok lidt for meget at sprede sig over så meget forskelligt træning på en gang… Dels tager al ting længere tid at lære, da øvelserne ikke repeteres så ofte, som hvis man kun trænede en disciplin.. og dels skal hunden lige lære, at til lydighed må man ikke foretage sig noget før den har fået besked på det – modsat hyrdetræningen, hvor hunden selv må læse fårene og reagere derefter, altså selv tage initiativet.

Men det er svært at vælge, hvad vi i første omgang skal satse på…
lydighed på et vis plan er nødvendigt, og faktisk synes jeg, at der er mange seje øvelser i DKK’s eliteprogram og også i DcH’s program, hvor mange af øvelserne kræver selvstændigt arbejde af hunden.
agility synes de fleste hunde er sjovt og det giver dem en enorm god koordinationsevne og form. Jeg har nogle ideer til, hvordan jeg kunne tænke mig at træne og ‘handle’ Kopy, og det vil jeg enormt gerne afprøve. Men de lange stævnedage orker jeg bare ikke…
hyrdningen synes Kopy helt klart er det sjoveste. Det er skam den største udfordring for mig, da jeg aldrig har prøvet det før – og det gør det egentligt lidt sjovt. Men her er jeg temmelig afhængig af, at have et sted at træne, da jeg jo ikke lige har 10 tønder land med nogle får.
…svært valg, ikk’?! jeg tror bare, at jeg venter lidt endnu med at finde ud af, hvad vi fremover vil satse på – og så må ting bare tage tid

Elliot er helt frisk

Nummer to penicillin-kur virkede efter hensigten, og nu er Elliot helt frisk igen – så frisk, at jeg lige en ekstra gang må kigge efter, om det er Kopy eller Elliot, der kommer farende forbi mig

Så nu er det tid til, at hundene kommer på en hjerte-/lungeormekur.

Den ser sq da mærkelig ud

Her til aften har jeg været til agilitytræning med Kopy. Jeg træner på det tidlige hold, og da næste hold ankom, stod Susanne der med Penny. Kopy fandt score-ørerne frem (dvs han trækker strit-ørerne sammen helt op på hovedet) og halen fik en rigtig kæk krølle op over ryggen. Der står en ældre mand, som spørger om Kopy er tre-farvet, da han ser, at Kopy har en hvid stribe pels under halen. Manden synes det er alt for mærkeligt, at en border collie kan have en hvid stribe af hår på undersiden af halen, så han kigger på Kopy’s store hvide krave og spørger om den fortsætter ind under maven. Men inden jeg når at svare, har manden løftet Kopy op og kigget ham under maven, for at konstatere, at den hvide stribe pels fortsætter hele vejen under maven. Han sætter Kopy ned igen og siger: “Den ser sq da mærkelig ud!” Kopy fandt sig i det og da han havde alle 4 ben på jorden igen, fortsatte han med at prøve at score Penny
Men mandens opførsel var så impulsiv og anderledes, at alle der stod omkring os skreg af grin

Navnesammenfald

Jeg har nu endelig fået indsendt Elliot’s svenske agility championat til Dansk Kennel Klub og ville lige se, om titlen er blevet registreret. Der er fantastisk mange informationer at finde på DKK’s Hundeweb og da jeg klikker på Kopy’s morfar Laetare Classical Maestro (Laser) ser jeg, at Laser har en halvbror, der hedder Grandver Master Copy – sjovt, ikk’?! Andre har også ønsket sig en kopi

Noget af et vejrskifte!

Da jeg var ude og træne lydighed ved frokosttid, var vejret skønt: strålende solskin og helt vindstille. Og tre timer senere skulle der eftermiddagsluftes, og pludselig stod det ned med sne!! Jeg må hellere huske at give Elliot et vind-/vandafvisende dækken på, så han ikke bliver kold – for han har smidt al underulden.

Hvis frosten fortsætter de næste dage, kommer hundene på en hjerte-/lungeormekur (frosten slår mange af mellemværterne ihjel). Efter hundene på et halvt år både har haft hjerteorm og lungeorm, så har jeg besluttet at sætte dem på en kur mindst een gang om året. Og i dag rømmede Elliot sig, og det er jo en af tegnene på lungeorm. De tegn Elliot bl.a. viste, da han havde hjerteorm var, at hans hud føltes som et runken æble og han blev bange for tordenvejr (jeg troede det var alderdomstegn, men de forsvandt efter kuren). Kopy blev træt og måtte lægge sig ned på gå-turen og til hvalpetræningen blev det pludselig for meget at lege med de andre og så skulle de andre hvalpe bare holde sig væk – jeg havde aldrig troet, at en 7-måneders hvalp kunne være så angrebet af hjerteorm, som Kopy var – de tegn han viste, forsvandt også igen.

Øv øv øv….

For at være helt sikker på, at jeg kan stille op med Kopy i C-klassen, så kontaktede DcH Nivå igen lydighedsudvalget – men denne gang var svaret: Nej, det kan jeg ikke! Øv øv øv…

Så nu må vi igang med at træne B-klasseprogrammet – dog først efter vi har været til lydighedsprøve i DKK’s LP2 i december. Det vil jeg lige koncentrere mig om først, da der stadig er nogle øvelser, der ikke er helt på plads… og så er det lige det med koncentrationen, hvis der er fremmede hunde… så lige nu har jeg fortrudt, at jeg har meldt til prøve, for det er svært at nå at komme ud at træne i hverdagen, når det bliver mørkt så tidligt. Men ok, jeg havde jo også fortrudt, at jeg meldte Kopy til LP1 til BCK’s Klubmesterskab – og det gik jo over al forventning – så jeg håber på samme succes til LP2

Til lydighedstræningen i dag, havde vi en ‘vikar’, som havde fået at vide fra vores instruktør, at vi skulle træne lineføring. Kopy var ikke specielt koncentreret – men de andre på holdet er ikke kommet så langt. Så vi brugte en time på at træne kontaktøvelser. Derefter skulle vi lave springøvelsen. De andre har brug for en del hjælp til at få hundene over (det er nemmere med et DKK spring, for der springer hundene over et lodret spring uden at røre det, hvor i mod hundene kan nå at vende om på DCH-springet). Træneren var meget grundig i at forklare, hvordan de skulle komme videre. Vi skulle stille op på en lang række, og så skulle vi alle lade hundene springe over, mens vi løb forbi. Der stod jeg af… Kopy kan udføre spring-øvelsen korrekt, så jeg gik ud af rækken og stillede mig ved siden af. Træneren spurgte, om ikke jeg skulle være med – men nej, jeg var særlingen, der ikke vil deltage i træningen Jeg gik hen til et andet springbræt og trænede apport over springet (dog med en bold). Jeg gik tilbage og kiggede på de andre. Da den sidste hund havde sprunget, sagde træneren: “dig med borderen, jeg vil gerne se dig lave et spring”. Ja, så måtte jeg jo vise hvad vi kan – og håbe det ville gå godt Jeg kaste bolden over, men den triller selvfølgelig flere meter væk, så Kopy kan ikke finde den, men tror der er guffer – jeg går om på modsatte side og vil hente bolden, da træneren spørger, hvorfor jeg ikke var til lydighedsprøven i oktober. Da jeg siger, at det er fordi jeg ikke må, så troede træneren, at det var vores nye træner, der havde sagt jeg ikke må – men da jeg siger, at jeg har har haft min nye træner før, men har trænet på C1-holdet, spørger hun, hvorfor jeg træner på dette hold, for Kopy er langt bedre end resten af holdet Bortset fra alting tager lang tid, så er det jo lige meget, hvilket niveau de andre er på – det er forstyrrelserne, der er det vigtigste – og dem er der mange af

Agilitykursus sidste weekend

Sidste weekend var jeg i Kolding for at holde agilitykursus, som blev afholdt i en hal, der kun var bygget til det formål – flot ikk’?!!

De fleste deltagere var DcH’ere, så jeg kendte kun få af dem -  og derudover en tysker (Claudia). Så jeg må indrømme, at mine beskedne tysk-kundskaber kom på prøve – siden folkeskolen, er det kun turist-tysk jeg har snakket. Men det gik – med lidt tysk, lidt engelsk og en del fakter

Jeg havde lavet to baner, men den opstillede bane kunne vi sagtens få hele dagen til at gå med – så slap vi for at bruge tid på at bygge en ny bane

Jeg overnattede hos Birgit og Ingo, som har to border collier, Sussi og Emil på 5 år. Emil bryder sig ikke meget om andre hanhunde, men det gik fint med Kopy (Elliot blev jo passet hos Lone). Kopy gør alt for at undgå en konflikt, selv overfor deres border collie bamse viste hans kropssprog, at han er venlig

Om morgenen på lufteturen fik Kopy et flip – han spænede rundt i store 8-taller med halen mellem benene – og hver gang han kom forbi Emil, lavede han hop op i luften og ville have Emil med på legen. Ja, sådan blev han ved i et kvarters tid. Så Kopy var godt træt og sov resten af formiddagen i min bil, mens jeg underviste… he he

Elliot var til kontrol i onsdags

I onsdags var Elliot til kontrol hos dyrlægen for at få tjekket, om der er styr på infektionen. Vi var ikke inde hos min sædvanlige dyrlæge, men en anden, som vi har været ved et par gange før. Det første han spurgte om var, om jeg havde en urinprøve fra Elliot med. Det havde jeg ikke, for jeg fik at vide sidste gang, at urinprøven skulle tages med et kateter. Dyrlægen rynker brynene og kigger på Elliot. Dyrlægen mærker på størrelsen af blæren og nogle andre steder. Dyrlægen drejer hovedet hen til Elliot’s hoved og siger: “Hvor er du bare en dygtig hund”, og det får Elliot til hurtigt at vende sit hoved mod hans og lige give et hurtigt slik på dyrlægens næse. Det er typisk Elliot – andre dyrlæger bliver forskrækkede, når han gør det, men ham her grinede bare
Dyrlægen finder et kateter og spørger om Elliot skal stå eller ligge ned. Sidste gang stod han op og der var slet ingen problemer med at føre det op. Dyrlægen fører meget, meget forsigtigt kateteret op – for forsigtigt, for det gjorde Elliot lidt nervøs, så han strammede sammen og dyrlægen kunne ikke få en dråbe urin ud. Jeg gik hen og tog en håndfuld godbidder fra krukken, og så var Elliot ellers bare ivrig for at få fat på dem – og det gjorde, at han slappede af og dyrlægen kunne nu få fyldt hele sprøjten
Dyrlægen siger til mig: “Det er altid en fornøjelse at have dine hunde i konsultation. De forholder sig altid roligt lige meget hvad”

Elliot har luret, at dyrlægen synes han er skøn, så da vi skulle betale, stirrede Elliot skiftevis intenst på dyrlægen og på krukken med godbidder. Og det gav selvfølgelig pote – dyrlægen stikker hånden i godbidskrukken, hvorefter Elliot sætter sig op i “egern”-positionen – og det fik han jo flere godbidder for

Jeg fik resultatet er urinprøven igår, og den viste desværre, at der stadig er blodlegemer i urinen Nu skal Elliot på en 14-dages penicilinkur og så skal der igen tages en urinprøve. Dyrlægen var ikke så begejstret for forløbet, så jeg fik at vide, at jeg skulle holde meget øje med Elliot…
Jeg synes så ikke, at han skal med til Jylland i weekenden og være i en kold hal, så heldigvis kan Lone passe ham – og der elsker Elliot bare at være