Kropssprog ?!!
Nu har jeg været til hyrdetræning nogle gange med Kopy. Jeg meldte Kopy til hyrdetræning, da hans instinkter er så gode – og fordi efter de par gange Kopy prøvede at være på får hos Jette, ændrede ham – han virkede mindre unghunde-frustreret og blev meget mere opmærksom på mig. Så jeg tænkte, at jeg kunne slå flere fluer med et smæk ved at starte på hyrdetræning – nemlig, en mere opmærksom hund, styrke arbejdsglæden og ikke mindst bedre kondition
Men at træne hyrdning er væsentlig mere krævende end jeg umiddelbart troede. Ud over kommandoer til for eksempel at få hunden til at lægge sig, at løbe til højre/venstre rundt om fårene – ja, så inkluderer det også en stor portion kropssprog! Man bruger blandt andet kropsprog til at presse hunden længere ud omkring fårene, til at fortælle hunden den retning man vil gå i og have den til at løbe i.
Ja, det lyder meget nemt – men det har taget mig lidt tid at få den “danser-med-får”-fornemmelse ind i kropssproget – og nu føler jeg mig ikke mere som en forvirret klumpe-dumpe, der ikke ved hvilket ben, jeg skal stå på og hvilken vej jeg skal gå 
Og jeg var af den drømmeopfattelse, at jeg bare kunne stå og hænge på hyrdestaven, mens hunden løber rundt efter mine fløjtekommandoer og henter fårene til mig