Et nyt lydighedshold

Jeg er kommet på et nyt lydighedshold, da jeg ikke kan træne med de andre fra mit tidligere hold, der træner om lørdagen. Så i dag var første dag på mit nye hold. Og der stod vi – hele 13 og kun en træner… Vi skulle træne feltsøg, og Kopy skulle på som den aller første. Kopy arbejder flot i et roligt og stabilt tempo. Han finder genstanden, der er lagt ud og kommer med den – med lidt opfordring fra mig. Kopy er blevet meget bedre til at komme og aflevere tingene, men det går stadig ikke så hurtigt, der skal lige leges lidt med den på vejen tilbage

Vi var delt op i tre hold, og efter vores hold havde øvet feltsøg, skulle vi træne, hvad vi ville og hjælpe hinanden. Jeg stod lidt af på det og gik og trænede lidt selv. Trænerens træningsprincipper virker til at være temmelig forskellig fra min tidligere træners – og så er det ikke så nemt at hjælpe hinanden. Og fra at være den “tunge” på holdet, er Kopy klart en stjerne på dette hold – og det er lidt kedeligt, for så er det svært at se, hvad der skal arbejdes hen imod.

Men to positive ting var der da; for det første er hundene nogenlunde på Kopy’s alder (nogle et ½år ældre), så vi træner sammen med nogle velfungerende unge hanhunde, der på ingen måde har til hensigt, at skulle dominere eller opsøge ballade (modsat de unge hanhunde til agilitytræningen).For det andet, har klubben spurgt træningsudvalget under DcH’s hovedbestyrelse, om det er rigtigt, at jeg ikke kan stille op i C-klassen. Udvalget kunne godt se, at reglerne var kryptisk skrevet, men det der menes er, at indplacering i klasserne efter førerens erfaring gælder kun for DcH klasser og ikke DKK. Så dvs jeg godt må stille op i C-klassen med Kopy

Hvor synd det er en “Københavner-hund”

Igår var jeg så heldig at komme på et hyrdekursus med Jette (Elliot og Kopy’s opdrætter). Jeg er helt klart den mest urutinerede blandt de andre på holdet – de er nemlig alle fåreavlere… De er nu alle enormt søde og meget overbærende med min uvidenhed både overfor får og hyrdetræningen

Jeg skulle starte med at være inde i fangefolden med Kopy udenfor. Jeg gik først rundt om fårene, men fik så at vide, at jeg skulle flytte på fårene… nemmere sagt end gjort… det hjalp ihvertfald ikke at stå og vifte med hænderne foran sig og sige “shoo shoo shoo” Nå men med lidt trampen bag fårene og ved at klappe mig selv på lårene, så flyttede fårene sig. Og Kopy flyttede sig også og stillede sig helt perfekt i forhold til fårene! Da jeg i lidt tid havde flyttet rundt på fårene, så var det tid til at få Kopy ind i fangefolden også. Det gik bare forrygende (for nu har jeg efterhånden lært, hvordan jeg skal bevæge mig og styre mit kropssprog). Jeg skulle dog bevæge mig mere rundt, så Kopy ikke nåede at lægge sig ned hver gang han stod i balance i forhold til mig. Og mens vi træner inde i fangefolden, hører jeg en af de andre sige: “hvor der det synd den hund skal bo i København og bare være en lydighedshund – den burde kun arbejde som hyrdehund”. Større ros kan Kopy vist ikke få

Da det gik så fint, tog vi fårene ud fra fangefolden og nu skulle vi træne drivning, dvs. jeg går foran fåreflokken og Kopy går bag fårene i lige linie i forhold til mig. Det gik faktisk rigtigt fint – i starten ville Kopy ikke rejse sig og følge med mig efter fårene – men det har ændret sig. Nu rejser han sig og følger med på selv den mindste kommando Men nu skal der i stedet lige bruges et par kommandoer til at få ham ned at ligge…
Det næste jeg skal have lært Kopy er at stoppe op i stedet for at lægge sig ned… det bliver nok ikke så nemt, for benene har det med at forsvinde under ham

Agilitytræning i ridehal

Jeg er så heldig at få en plads til Kopy til agilitytræning i en ridehal, hvor border collie klubben har træning. Ridehallen er ret så stor, så der er plads til at sætte fire banesektioner op. Underlaget er også ret fedt, fjedrende uden at være tung

Når vi har trænet udendørs, har Kopy ikke været interesseret i de andre hunde og da slet ikke at løbe efter dem på de andre baner. Men her i ridehallen er banerne stillet tættere og der er flere hunde og også erfarne hunde (som løber stærkere og som gør mere). Vi skulle starte på en sektion midt i ridehallen – alle de hunde, der stormede forbi – tæt på… Det fik til at snurre rundt, for han skulle holde øje med dem alle. Så da jeg skulle sætte ham af foran et spring, vendte han sig om – og jeg må indrømme, at jeg mistænkte ham for at ville løbe hen til de andre hunde
Da vi først fik startet, så gik det fint – han løb ikke væk fra mig, men var helt tændt på at arbejde

Senere var Kopy mere afslappet og han holdt ikke øje med de andre mere – han kunne endda gå en flot lineføring

En lydighedsdag

Her i formiddags var jeg oppe og se nogle fra mit lydighedshold i DCH, som skulle til konkurrence i C-klassen. Jeg kunne desværre ikke selv deltage i C-klassen, fordi jeg med DCH-øjne betragtes som en erfaren hundefører, da Elliot har været i eliteklassen i DKK – og erfarne hundeførere må ikke stille op i C-klassen

Det gik rigtigt godt for de fleste af dem og en fik endda den sidste oprykning til B-klassen
Jeg fik også set halvdelen af øvelserne i B-klassen. Nogle af dem kan Kopy allerede, men der er et par af øvelserne som Kopy slet ikke kan endnu, såsom at markere genstande på sporet.
Det er ret fedt at se på lydighedskonkurrencer i DCH – mange af øvelserne kræver stor selvstændighed af hundene og at de kan løse udfordringerne selv. Og det bliver gjort i flot stil og med stor fart!

Efter at have set på lydighedskonkurrencen, fik jeg selv lyst til at tage ud og træne lydighed med hundene. Elliot elsker feltet, så det træner vi mest – ja, de gamle får lov at bestemme
Kopy er begyndt at gå en rigtig flot fri ved fod, og det er bare skønt! Nu har Kopy forstået, at han skal blive stående ude i feltet – han er så sjov, for nu hvor han har fattet hele øvelsen, står han nærmest og smiler
Apporten kan Kopy nu, dog traver han tilbage til mig, men tygger og leger ikke mere med apporten. Når jeg satte Kopy af, lagde apporten en meter foran ham og jeg stillede mig 10m væk med front imod Kopy (og apporten i mellem os), og sagde kommandoen “apport”, så samlede Kopy apporten op og galloperede hen til mig. Men så snart jeg stod bag ved Kopy, så samlede Kopy apporten op, legede med den og tyggede på den – øv! Jeg kom i tanke om, at Kopy er vild med bacon, så jeg viftede med et stykke bacon foran næsen på ham, kastede apporten og sendte ham ud efter den – da han lige skulle til at tage apporten, klikkede jeg og sagde dygtig, og det ved han udløser godbidder – og denne gang bacon, så Kopy skyndte sig tilbage med apporten – uden at lege og tygge i den. Sådan
Nu skal jeg bare have lært ham, at det samme gælder for næseprøven
Fjernkontrollen er Kopy  ikke kommet så langt med endnu; jeg kan stå en meter fra ham mellem sit og stå – men dæk og stå har jeg slet ikke fået øvet endnu… der er seks uger til lydighedsprøven, så jeg håber vi får det på plads inden… mon ikke?

Det går fremad med hyrdetræningen

Hyrdetræningen var rykket en time, hvilket jeg havde glemt, så jeg kom en time for tidligt… og jeg var endda lidt stolt over mig selv for at komme til tiden Jeg benyttede så lejligheden til at gå en lang tur hen over markerne – her så jeg fire fasanhaner, tre dådyr, en ræv og flere egern. Solen var ved at bryde igennem skyerne, så det gav de flotteste solstråler. Der lå stadig rimfrost, så naturen var bare fantastisk flot.

Måske var det denne oplevelse af den smukke natur, der gav mig sådan en ro, da jeg så trænede Kopy. Det var nogle nye får, der var mere vimse (det er nok ikke den rigtige betegnelse, men de flyttede sig nemmere og hurtigere). Kopy klarede det bare så flot inde i fangefolden, fårene har respekt for ham (altså, de stiller sig ikke op og prøver ham af) og jeg havde helt styr på, om jeg skulle gå den ene eller anden vej og hvornår jeg skulle stille mig med front ind mod fårene

I og med det går så godt, så skulle vi efter pausen træne på løse får (altså får, der går rundt på marken og ikke i en fold). Det var jeg temmelig spændt på, for jeg så i ånden en flok får spæne afsted med Kopy efter sig… og selvfølgelig når man tænker sådanne tanker, så er man mere stiv og virker nervøs, hvilket jo også påvirker hunden. Så første gang, havde jeg travlt med at styre hund og får… ja, jeg vil ønske man kan sige: “freeze” til fårene og så de stopper op og står helt stille. For så vil jeg have en muligheden for at få tænkt: “får der, hund derovre og jeg her – hvad er det smarteste at gøre nu”?
Vi holdte en pause og jeg kiggede på de andre og prøvede at regne ud, hvornår de gjorde hvad (og jeg blev lettere mobbet, da jeg ikke vidste, hvad et gimmerlam er ).
Da det blev Kopy’s tur igen, havde jeg følelsen af, at det her har jeg styr på. Og har man den tiltro til sig selv, ja, så har hunden det også, og så går alting jo bare bedre
Kopy ville gerne op og stoppe fårene, altså der hvor jeg står/går, for det mener han, at han er bedre til end mig – hvilket han også er Men denne gang forstod jeg, at jeg bare skulle blive ved med at bevæge mig baglæns, hvor fårene har front mod mig, så blev Kopy bagved

Kopy bevæger sig forsigtigt og roligt omkring fårene. Jeg fik at vide, at det er typisk hanhunde-dovenskab. Men Kopy har aldrig været den type hund, der bulrer frem. Han er typen, der først når han ved, hvad det er jeg vil have ham til, sætter fart på. Så jeg regner med, at han nok skal sætte mere fart på, når han bliver mere sikker – ellers må jeg sætte et egern på ryggen af fårene, så skal han nok få flyttet sig i en fart

Update på Elliot

Jeg har fået svarene fra Elliot’s urinprøve i dag – den viste tegn på en mindre infektion. Lidt penicilin og så er Elliot frisk igen
Om to uger skal han dog lige til kontrol… Men det har dog sin fordel, at Elliot på sine gamle dage af og til er lidt utæt, for så blev infektionen opdaget så tidligt
Jeg skal da love for, at der er kommet gang i ham gamle Elliot efter han fik rettet lidt på ryggen – på gåturen i dag overhalede han os i en vældig fart. Skønt at se ham så rørig igen – han virker til at være blevet to år yngre
Det er lidt svært at lade være med at tænke på, hvad Elliot dog har lavet, siden hans ryg skulle rettes; kan det være Kopy, der er løbet ind i ham? Er det sket ved at han springer op efter en bold? Gledet? Faldet ned fra sofaen? Det er lidt ærgerligt, at han ikke kan fortælle mig det

Elliot har været til dyrlæge

Igår da jeg kom hjem fra arbejde, logrede Elliot glad og jeg opdagede, at der landede et par dråber urin på gulvet. Det gør der af og til, men farven igår var nærmere brun end gul. Jeg var så heldig at kunne få tid hos min dyrlæge i dag, for jeg ville også gerne have hende til at mærke Elliot igennem, altså kiropraktisk.
Jeg regnede bare med, at Elliot’s prostata igen var blevet forstørret, og at han bare lige skal have noget antibiotika og måske en kemisk kastraktion. Dyrlægen tog en urinprøve vha et kateter, men til hendes overraskelse, var det nemt at føre kateteret op – hun regnede også med, at blodet i urinen skyldes en forstørret prostata, men så skulle det give modstand at føre kateteret op… Dyrlægen vil mærke på størrelsen af prostata og stikker en finger op i endetarmen. Hun kan mærke en underlig svulst lige til venstre for endetarmen – ikke en, der generer på nogen måde, så den skal der ikke pilles ved. Men dyrlægen har aldrig set en svulst være placeret lige der.
Elliot’s prostata er af normal størrelse, så det er ikke den, der laver ravage. Nu bliver urinprøven undersøgt, og jeg får svar på torsdag.
Elliot skulle lige have rettet en hvirvel i ryggen. Det var helt tydeligt, at den havde generet ham – for han galloperede afsted på gåturen, og det er et sjældent syn – ja, han leger endda med pivedyr lige nu

Agilityweekend…

Igår var jeg ude og holde agilitykursus – det var rigtigt rigtigt hyggeligt og også spændende. Det er altid fedt at komme ud for udfordringer, som ikke bare er lige til at se årsagen til – for eksempel at finde ud af, hvorfor en hund river ned, når ejeren og hunden passerer et spring samtidigt – og så pludselig få denne aha-oplevelse, hvor årsagen står lysende klart
Jeg underviste i de principper som jeg har tænkt mig at ‘handle’ Kopy – og det ser ud til, at handlingen dur til forskellige typer hunde
Så selvom jeg var totalt træt i benene efter at have stået og gået rundt i så mange timer, så kunne jeg næsten ikke vente til at skulle træne med Kopy i dag.

I dag var jeg ude i MBS med hundene. Den første bane delte jeg op i tre, da der var en slalom – den har Kopy ikke helt lært endnu. Jeg sætter Kopy af foran første spring, går ud og lægger et stykke musemåtte ved A-brættet og går tilbage til Kopy. Jeg starter Kopy og han tager de første to forhindringer helt fint, men løber så bag ryggen på mig og igennem tunnellen og hen til A-brættet – han skulle lige tjekke, hvad det var jeg havde lagt der
Jeg starter forfra igen, og så løber han sektionen helt fint! Næste sektion består af først en mølle (spring stillet op som møllevinger), en tunnel og A-brættet. Kopy tager møllen helt fint, søger tunnellen og kommer drønende ud af den og i fuld fart hen til og over A’et – ja, han lavede faktisk et flyvende A, hvor han sprang over toppen af A’et og landede nede på feltet og løb videre Jeg overvejede et splitsekund, om det skulle være sådan Kopy skal tage feltet – men nej…
Sidste del af sektionen var tre spring på linie og så en lang lige hjemtur. De tre spring på linie er lige svært nok endnu, men det gik.
Jeg prøvede bagefter at tage den anden sektion bagfra, så det blev A, tunnel og så møllen. I møllen lagde jeg et skift bag Kopy, og det forstyrrede ham slet ikke – yes
På den anden bane stod en mur og sådan en har Kopy ikke prøvet at springe over før. Da han nåede til den, stoppede han helt op lige foran den, men besluttede sig for at springe over den alligevel – booiing, så var han ovre På denne bane stod også balancebommen og den drister han sig nu til at gallopere hen over!

Efter vi havde trænet, gik jeg en tur med hundene. Kopy drejer til højre, hvor Elliot og jeg går til venstre ad stien. Da Kopy opdager det, kommer han spænende. Elliot drejer sig og vil til at snuse, men Kopy fejlbedømmer hvor Elliot står, og i stedet for at løbe udenom, så kommer han til at løbe/springe lige ind i hovedet på Elliot – og Elliot bliver rigtig ked Men han er heldigvis let at muntre op igen: vi gik lidt fri-ved-fod og lavede lidt tricks, og så var Elliot glad igen

Utroligt.. mine ben er stadig helt ømme.. sikken fin form jeg er i

Fanget!

Det må være årstiden der gør, at musene og mosegrisene kommer frem fra deres underjordiske huler – og det har fået Kopy helt op på mærkerne. Når han går hen ad stien, er det på listefødder – han stopper af og til op og lytter og hovedet går på skrå fra den ene side til den anden. Når han så har hørt en mus eller mosegris i det høje græs, stopper han op med fronten i mod den og forsigtigt tager han bagbenene helt ind under maven, så han står spændt som en flitsbue. Han lytter et øjeblik og laver så et kattehop op i luften og lander 1-1½ meter inde i græsset med forbenene samlet og hovedet nede ved jorden.
Det gjorde han her på lufteturen, hvor jeg fulgtes med en anden hundeejer, som fuldstændig var betaget af, at en så stor en hund kan bevæge sig så stille og forsigtigt. Kopy står med hovedet nede i græsset og jeg går hen til ham, og siger han skal stoppe. Han tager hovedet op og træder et skridt tilbage. Til min store forundring, ligger der en brun tilsavlet mus eller mosegris i græsset, som efter at være sluppet fri af “fangeskabet”, skynder sig at løbe ned i et hul.
Det er egentligt utroligt, at han ikke gør de dyr han fanger noget (indtil videre er det 3 mosegrise/mus og et egern) – det er nu rart, at han ikke spiser dem
Måske Kopy nu kan lejes ud som professionel mosegris-fanger?!

100m spurt

I dag på lufteturen skulle Kopy have brændt noget krudt af (for lidt løb til lydighedstræningen dagen i forvejen? ). I et buskads imellem nogle træer, fik Kopy færten af et eller andet og løber derind. Jeg kalder ham ud derfra og vi går videre.
Lone og Fabi møder os og vi tager den samme runde, som jeg lige var gået. Da Kopy finder ud af, at vi igen er på vej ned til det spændende buskads, sætter han afsted så hurtigt han kan – med Fabi efter sig. Det var så lige en spurt på minimum 100 meter – og selvfølgelig bliver vi stående, og kalder hundene tilbage – så de lige kan løbe 100m tilbage til os.. he he, sådan får man hurtigt en hund i form