Team Aikandi Border Collies

3 timer i Dyrehaven og på Bakken

Posted in Dagligdagen by Carina on 23/08/2007

Igår var vi en tur i Dyrehaven og på Bakken. Turen endte med at vare 3 timer, for jeg kom til at gå forkert… Jeg havde luftevennen Fabi med og jeg var lidt spændt på, hvordan det vil gå med 3 hunde i flex-liner :) Men det gik over al forventning – jeg er blevet hurtig til at kaste en flexline fra hånd til hånd ;-)
Kort efter vi er startet turen, møder vi to heste – datteren rider uden sadel og moren’s hest er ret ung. Jeg kalder hundene til mig og får dem til at lægge sig ned. Datteren rider forbi, men moderens hest tør ikke gå forbi en stor sten, så den stopper op og begynder og gå sidelæns – med retning lige mod hundene! Den stopper ca 2m fra hundene (som gammel rytter ved jeg, at heste gør alt for ikke at træde på andre dyr, så jeg var ganske rolig). Hundene bliver liggende, dog rejser Fabi sig op i sit, men sidder helt stille. Damen kigger på hundene og siger: “hold da op, hvor er de velopdragne!:-D Da der er lidt mere ro på hesten, lister vi lige så stille væk.
Vi møder adskillige ryttere, løbere, cyklister, hestevogne og har endda følge af et par nysgerrige dådyr-kid.
Inde på Bakken opfører alle hundene sig også rigtigt pænt. De kigger bare på de skrigende mennesker i rutsjebanerne. Dog reagerede de alle, da det store hjul rejste sig op i luften som et pariserhjul. Så der måtte vi stå indtil hundene fandt ud af, at det ikke er “farligt” – jeg stod lige ved en iskiosk, hvor jeg så købte en is – det hjælper jo altid at spise i sådan en situation – og da de så isen, glemte de alt om at hjulet var farligt og var nu helt rolige. Ja, nogle gange må man bare ofre sig for hundene :-D

Den samler jeg da lige op

Posted in Lydighed by Carina on 22/08/2007

I den sidste måneds tid, er Kopy virkelig rykket med hensyn til lydighedsøvelserne. Jeg har fået en fantastisk god kontakt med ham og han vil meget gerne udføre øvelserne. Det hænger nok sammen med, at han nu er ovre den værste teenagealder og at jeg fundet ud af, hvordan jeg skal træne og belønne ham.

Igår til lydighedstræningen skulle vi lave feltsøg. Det er en af Kopy’s favoritøvelser: han er enorm hurtig til at finde tingene, men ikke at aflevere dem. Men igår, da han havde samlet en ting op, kom han med det samme da jeg kaldte – dog legende med tingen. Men det er store fremskridt :-)
Vi trænede “sit”, og Kopy blev siddende i flere minutter, selvom der skete meget omkring ham (hunde der lagde sig ned, rejste sig, førere, der gik frem og tilbage). Springet klarede han også fint: nu er han ved at forstå, at man skal tilbage over brættet også :-)
Apport har jeg ikke rigtigt trænet med ham, da jeg i stedet har trænet næseprøve-øvelsen, hvor han skal samle en lille klods op og komme med den. Så for første gang i lang tid, tog jeg apport-dummy’en frem og fik Kopy til at holde den og komme til mig med den. Jeg holdt den nu kun få cm over jorden og fik Kopy til at tage den og aflevere den pænt. Instruktøren forklarede os, at når hundene bliver bedre, kan vi give dem ekstra udfordringer ved fx at “komme til” at kaste apporten lige op i luften, så den falder ned igen lige foran fødderne på os – og så viste hun det med en rigtig apport. Kopy kigger på apporten hun lige har “tabt”, går hen og snuser til den, samler den forsigtigt op og kommer hen og afleverer den til mig (uden at tygge i den) – tror min lille dygtige hund ville fortælle mig, at han har fattet, hvad apport går ud på :-D

BCK Klubmester :-D

Posted in Lydighed, Udstilling by Carina on 18/08/2007

I dag har vi været til Border Collie Klubbens Klubmesterskab. Kopy skulle udstilles og op i lydighedsklasse 1 (LP1).

Kopy skulle udstilles i unghundeklassen og jeg opdager til min glæde, at jeg skal løbe aller sidst – for så er der ingen, der kan løbe op tæt på en. Men desværre stod en unghund med et meget kedeligt temperament foran os, og da vi løb rundt i ringen alle sammen, holdte jeg med vilje 4-5m afstand. Men hunden vendte sig om flere gange og jeg holdte så større afstand, men ikke nok for hunden foran, for den vendte sig pludseligt helt om og lavede et udfald mod os. Øv øv, for det fik Kopy helt op på tæerne. Dommeren strøer om sig med blå bånd ud og vi står så kun to tilbage, der fik et rødt bånd (1. præmiering). Kopy var stadig lidt meget oppe at køre, så han holdt halen højt og havde travlt med at holde øje med alle de andre hunde på sidelinien. Dog stiller han sig virkelig smukt op, da dommeren skulle se på ham. Dommeren synes Kopy var den smukkeste af dem alle, så han vandt unghundeklassen og fik et SL (særdeles lovende) :-D

Vi var forsinket i udstillingsringen og de var foran i lydighedsringen, så jeg nåede kun lige ud af udstillingsringen førend jeg fik at vide, at jeg skulle komme til lydighedsringen. Så der var ikke meget tid til at få varmet op og få kontakt. Jeg leger lige kort med Kopy og går så ind i LP ringen.
Vi starter med tandvisning, som bare går fint. Så skulle vi gå lineføring; Kopy hænger lidt i starten, men går så flot, indtil vi drejer op mod udstillingsringen og får øje på hundene, der løber rundt, så han fortsætter lige ud, da vi skulle lave omkringvending. I løb følger han fint med, men da vi skulle lave omkringvendingen, fortsætter han lige frem og hen til et markeringsmærke af plastik, formet som et flag og bider i det… hmm.. men to-skridts-øvelserne er flotte. Resten af øvelserne går rigtigt fint, der er kun en enkelt lille skævsidning i indkald og et par ekstra plads-kommandoer i næseprøve og fælles dæk. Så vi opnår ialt 171,5 point ud af 180 mulige (der skal 150 til at bestå). Og ikke nok med, at Kopy består prøven, han bliver også klubmester i LP1 :-D

Sikke en fantastisk dag — jeg burde vist have spillet Lotto i dag ;-)

… og lige et stort tak til Johanna, der fik rettet på min katastrofale klipning af Kopy’s poter og til de søde mennesker på ringsiden, der kom med gode råd :-)

Lydighedstræningen igår

Posted in Lydighed by Carina on 15/08/2007

Hver gang til lydighedstræning får vi hjemme-trænings-øvelser for til gangen efter. Jeg valgte at træne indkald, nu hvor de andre på holdet havde kaldt Kopy for en skildpadde (faktisk gør jeg det også selv ;-) ). På vores gåture trænede jeg indkald på forskellige måder, bl.a. ved at have de lækreste godbidder med, løbe i modsat retning, når Kopy var på vej ind til mig, vifte med legetøj osv; men det hjalp ikke alverden på hastigheden… Alle de metoder jeg kendte, virkede bare ikke… Jeg gik i tænkeboks og måtte finde ud af, hvad der virkelig kan trigge Kopy – og så var det, jeg kom i tanke om, at han er meget jaloux på Elliot, når han bliver rost. He he…

Jeg satte Kopy og Elliot ved siden af hinanden og løb 20m væk; vendte mig om og viftede med Elliot’s bold og Elliot spurtede hen til mig, da jeg kaldte ham ind og så skamroste ham, hvorefter jeg kastede bolden. Kopy sad som en spændt fjeder og da jeg kaldte på ham, kom han spænende hen til mig – yippiiii :-D

Så stolt stod jeg der til lydighedstræningen og skulle lave et indkald med Kopy foran alle de andre. Træneren holdt ham og han virkede tændt. Jeg kalder på Kopy og hun slipper ham. Kopy sætter af i fuld fart, for så at stoppe efter 3-4m og begynde og snuse… Der har sikkert været en løbsk tæve… Det føltes absolut ikke som et totalt nederlag :-(

Da vi går igang med træningen går det helt fint, Kopy kan godt koncentrere sig – selvom der er noget i græsset, der for hunde dufter skønt og selvom der var to nye hunde på holdet.
Senere skulle vi lave en fremadsendelse og det er Kopy enormt god til – jeg plejer at lægge godbidder på en lille dåse og får ham til at blive ved den. For første gang skulle jeg så kalde ham ind og til min store forbavselse kom han stormende tilbage til mig og sætter sig helt lige foran mig – og så fik vi ros af træneren :-D

Banen er kridtet op… og Kopy….

Posted in Dagligdagen by Carina on 12/08/2007

Boldbanerne, hvor vi går og selvtræner lidt lydighed, er blevet kridtet op – de flotte hvide streger tegner nu en fodboldbane. De streger kan være til distrahering for hundene, så det er helt fint at få trænet det også :-)

Kopy har for vane, at når han leger med noget – en pind, legetøj, osv. – så skal han rulle sig hen over det. Og det gjorde han også med vores “trække-legetøj” – det skulle foregå henover en af de nyoptrukne kridtstreger – sådan ser man ud bagefter: :D

Kopy med kridt i hovedet

2. træningsgang i agility

Posted in Agility by Carina on 09/08/2007

I dag er det anden gang Kopy var til agilitytræning, hvor vi blev introduceret for to nye forhindringer: hjul og længdespring. Hjulet var ikke et problem, Kopy sprang bare igennem som om han havde gjort det dusinvis af gange før – nok fordi jeg har lært ham at springe igennem mig arme, som er formet som en cirkel. Længdespringet (også kaldet flyvet) sprang han bare over uden at tøve, men på tilbagevejen skulle han lige se, om det også er muligt at gå på den ;-)

Vi fik trænet flg. sektioner:

  • spring – flyv – spring
  • spring – hjul – tunnel
  • pose
  • A-bræt felttræning.

Kopy er blevet helt god til at sætte sig i position på A-brættet, så nu behøver han ikke hjælp med håndtegn og det lykkedes at få ham til selv at søge ned og sætte sig, selvom jeg blev lidt tilbage :-)

Meen, i dag dukkede der 3-4 nye hunde op. En af dem er en lille tæve, der spænede rundt på banerne – og lige forbi snuden på Kopy, og det kunne han ikke stå for, så han løb efter hende. Total kaos ;-)

Første lydighedstræning efter sommerferien

Posted in Lydighed by Carina on 07/08/2007

Igår gik det så fint med at træne lydighed, men da vi kom til træning i Nivå, var der ikke meget at prale med. Vi skulle starte med et indkald, og de var helt målløse, da de så Kopy – og nu bliver han kaldt: skildpadden.

Ja, sådan fortsatte det igennem mange af øvelserne og jeg skulle virkelig arbejde for sagen. Jeg tror det var varmen, der fik Kopy til at være sådan en sløv banan… Men han vågnede da op til dåd, da vi skulle lave en rundering – han løb direkte hen til figuranten og satte sig med det samme og gøede af denne :-D Kopy har gerne ville lægge sig ned og gø, men nu har han fundet ud af, at han skal sidde :-)
Senere, da træningen næsten var forbi, vågnede han op og der gik han bare en flot, flot lineføring. Så jeg håber ikke, at det bliver alt for varmt, når vi skal til prøve i LP1 ;-)

Jeg er træt, jeg vil hjem!

Posted in Dagligdagen, Lydighed by Carina on 06/08/2007

I dag trænede vi lydighed på boldbanerne og der var flere forstyrrelser end der plejer at være. Udover de sædvanlige fodboldspillere, var der også nogle, der spillede volleyball, 4-5 old boys kom cyklende hen over plænen lige igennem fremsendingsfeltet og ikke mindst et par paragliders/hanggliders, med deres “vinger”, der smælder, når vinden lige får fat.

Mens jeg trænede med Elliot, sad Kopy bare og kiggede på disse hanggliders. Senere, da det blev Kopy’s tur til at træne, var han ligeglad med alt andet omkring ham, og lavede alle øvelser rigtigt fint. Det eneste vi ikke lige trænede af LP1 programmet var spring og næseprøve (ja, hvem har dog fundet på at der skal være en næseprøve i klasse 1 – hvorfor ikke en apport eller fremsendig i stedet?!).

Jeg blev inviteret på grill-mad hos Lone og Lars – og det er jo svært at sige nej til :-)
Fabi og Kopy fik leget i haven og senere på aftenen var det tydeligt at se på Kopy, at han var blevet temmelig træt. Først sætter han sig med ryggen til os og kigger igennem glasdøren ud til gangen og ud på hoveddøren. Da jeg ikke reagerer, sætter han sig ved siden af mig og kigger på mig. Da jeg stadig ikke reagerer, kommer der et højt fistel-stemme-utilfreds-vuf fra ham. Kopy kigger stadig på mig og går så hen og sætter sig ved døren igen. Det var helt tydeligt, at han ville fortælle mig: “jeg er træt, jeg vil hjem” :-)

Endnu en tur i Dyrehaven og på Bakken

Posted in Dagligdagen by Carina on 05/08/2007

Vejret er jo strålende i dag, og så er en tur i Dyrehaven bare skøn. Da vi skulle til at gå ind gennem de store røde porte, tænkte jeg, at det ville være dejligt at have to velopdragne hunde med – og jeg skal da love, at det indfriede de begge over al forventning :-D

Vi gik først en kortere tur til Bakken. Denne gang valgte jeg ikke at gå ind, hvor det store dragehoved kommer svingende imod en, men tog næste indgang. Vi kom ind og Elliot så ud til at tænke: “mange mennesker = mange klap“, så han begyndte at charme sig ind hos folk vi mødte.  Kopy var fuldstændig ligeglad med al postyret og snusede bare til træerne, stenene og skraldespandende, hvor andre hunde havde lettet ben op ad. Han var også fuldstændig upårørt, da vi stod i kø ved vaffelhuset, og toget ikke kunne komme forbi for dem, der stod bag mig i køen og det derfor begyndte a ringe med klokkerne, mens togføreren råbte.

Vi gik stille og roligt rundt, Elliot ledte efter mad og Kopy snusede og begge er ligeglade med de mange mennesker og deres jublen/skrigen i forlystelserne. Dog er Kopy blevet ret god til at spotte de søde 10-årige drenge: i køen til en is-bar står en dreng, Kopy kigger på ham og går hen og sætter sig lige ved siden af ham. Drengen kigger på ham og rækker hånden ud mod ham. Kopy krabber hen til ham og lægger hovedet op ad hans lår – ja, kæl mig så :-)

I Dyrehaven mødte vi en flok dådyr, der lige foran os løb over stien (hundene kiggede bare på dem, men da vi nåede til det sted, hvor de havde løbet over stien, ville Kopy dog gerne følge deres spor) og derudover mødte vi mange cyklister, på deres larmende cykler, prustende løbere, børnefamilier, heste susende forbi i gallop, og hestevogne – kun en enkelt gang reagerede Kopy, og det var da en af hestevognene kørte forbi, og passagererne sagde: “åhh se, de søde hunde!” – Kopy kiggede undrende på hesten og det så ud som om han tænkte: “Kan heste tale?” :-)

Til agility-nørderne

Posted in Agility by Carina on 05/08/2007

Jeg faldt lige over denne side: AgilityNerd - her kan man finde information om baner, handling og agility termer – pænt krydret med illustrationer og videoer, der viser handlingen udført. Faktisk en ret god side :-)