Strandtur i Liseleje

Lene har fået nyt kamera, så vi var en tur i Liseleje og tage billeder af hundene.

Need I say more??

I’m on the top of the…

Hver gang vi er kommet forbi en større sten eller træstub, har jeg fået Kopy til at hoppe op og balancere på dem. Det er han efterhånden blevet rigtig god til, så “manddomsprøven” var at stå på denne stenskulptur

Lydighedstræning med forstyrrelser

Her i weekenden har jeg nu endelig fået sat mig ind i, hvilke øvelser Kopy skal udsættes for, når han skal til lydighedsprøve i klasse 1. De fleste øvelser kan han nu, men lineføring, aflevere næseprøve og komme hurtigt i indkald er han ikke så stærk i.

Så derfor har vi i weekenden fået trænet alle øvelser. I lørdags var der et par familier med deres 2-3-årige børn ude på legepladsen og jeg benyttede straks af muligheden for træne på den lille boldbane lige ved siden af – et er, at Kopy kan øvelser inde i stuen, men det er jo straks noget andet, når der er noget der larmer og bevæger sig ved siden af. Efter nogle minutter lykkedes det at få Kopy til ikke at være opmærksom på alle andre, men kun mig

Søndag gik vi over på fodboldbanen for at træne. Her spillede en far fodbold med hans lille søn. Jeg satte kegler op til fremsendingen og Elliot blev jublende glad – det er bare hans favoritøvelse – at sende ham ud til keglen og se glæden lyse i hans øjne over, at han skal sendes videre ud i feltet, er bare så skønt
Kopy kiggede nysgerrigt efter, hvad det lige var, at Elliot havde gang i – så det benyttede jeg mig lige af, og sendte ham ud i feltet – når nu Elliot synes det er så sjovt, var Kopy også overbevist om, at det er en virkelig sjov øvelse   Selvom der løb andre rundt og spillede bold, spillede det ingen rolle for hundene

Efter vi havde trænet, gik vi en tur rundt om banen. I den anden ende, var der 4 børn på 5-6 år der “spillede” fodbold (“det er min tur til at sparke”, “av, det gør ondt, når du skubber”, osv.). Men nu tyder alt heldigvis på, at Kopy er ved at have overstået “spøgelsesalderen”, for han kiggede bare på børnene og gik forbi

Nu begynder jeg at tro på, at det er muligt, at Kopy kan bestå LP1 til august

En tur i Dyrehaven og på Bakken

Jeg har vredet min hjerne, men jeg må erkende, at jeg slet ikke kan huske, om Kopy var på Bakken, da han var hvalp… Ja, tænk sig, alderen trykker allerede Måske det er fordi, at der ikke er meget godt at huske fra sidste år….

Men hvorfor er det lige så vigtigt? Jo, jeg synes en hund skal kunne håndtere alle situationer, såsom ting der flyver rundt, pludselig larm og et mylder af mennesker. Især er det rart til en prøve, at hunden ikke bliver bange eller distraheret af folk og ting på sidelinien. Det gav mig ihvertfald en ro til VM, at jeg vidste, at Elliot er fuldstændig uberørt af larm og mange mennesker.

Jeg parkerede som jeg plejer ved den Røde Port ved Dyrehaven for så at gå til Bakken. På turen til Bakken, mødte vi andre gående, løbere, cyklister og en flok ryttere, der galloperede afsted – og det var kun hestene, som vakte Kopy’s interesse – så nu er han forhåbentlig over det stadie, hvor det er spændende at stoppe folk
Vi ankommer til Bakken, men jeg er lidt dum at vælge den indgang, hvor Drage-skibet er – det store dragehoved, der pludselig dukker op, er temmelig skræmmende. Kopy stopper op, kigger på den og vil så løbe væk, men jeg holder ham jo i snoren, så han stopper op og begynder at skælde ud på den. Jeg sætter mig ned til ham, og han sætter sig tæt op ad mig og kigger på den og er ikke særlig stolt ved situationen. Da dragen holder stille, går vi ind på Bakken. Men dragen havde gjort Kopy usikker, så han trak afsted med mig. Vi går forbi en del forlystelser og da vi kommer til scenen, sætter jeg mig ned på trinene op til pladsen ved scenen. Kopy kliner sig op ad mig og kigger usikkert på vognene og de skrigende børn i rutsjebanen og de mange andre forlystelser, der bevæger sig over jorden.
Der kommer en stor gruppe svenskere og sætter sig ved siden af mig og vil nyde deres is. Elliot får øje på deres is og får de største øjne, man kan forestille sig – han lægger sig ned og er helt klar på at springe op og snuppe det de nu skulle tabe
Efter at have siddet der et kvarters tid, tør Kopy op og bevæger sig lidt væk fra mig. En af svenskerne kalder på ham, og Kopy går hen og sætter sig hos ham. Det får flere af børnene til at komme hen og kæle ham. Børnene var stille og rolige, så Kopy nød bare opmærksomheden
Da Kopy nu var mere afslappet, gik vi hen og købte en is og satte os samme sted. Elliot placerede sig ansigt ca 30 cm fra mit og stirrede med sine store øjne på min is. Jeg ignorerede det, men da folk omkring begyndte at grine, så var det svært selv at lade være Kopy var nu gået igang med at slikke noget tabt is op og bekymrede sig nu ikke mere om larm, de kørende tog, mange mennesker eller rutsjebanen.
Der kom nu en flok mænd og satte sig og en af dem kigger på hundene og siger hej. Set i hundenes øjne er det jo en klar invitation til at blive klappet, så Kopy skynder sig hen til en, der sidder ned, sætter sig ved siden af ham og lægger sit hoved på hans lår – manden var helt solgt
Nu hvor Kopy slappede af, var det tid til at gå ud i Dyrehaven igen. Jeg valgte at gå samme vej tilbage, men denne gang var udfordringer nogle helt andre, nemlig at stoppe Elliot i at spise alle madrester på jorden og Kopy i at snuse og tisse op ad skraldespandene. Da vi går ud, holder dragen stille, men Kopy skulle absolut ikke være ved udgangen alligevel.

Vi gik en anden vej tilbage til bilen. På denne tur mødte vi mange hjorte, men mærkeligt nok vakte de ikke Kopy’s interesse; han kiggede bare på dem og gik videre. Dog ville han et par gange gerne følge deres spor, men ikke for at jagte dem. Der kom henholdsvis en flok mountainbikere og løbere imod os, men dem var Kopy også ligeglad med – skønt!! Måske hans manglende interesse i folk og hjortene skyldtes, at han var mentalt træt af at være på Bakken

Selvom Kopy til sidst ikke lod sig påvirke af situationen, må vi derud flere gange endnu, så det bliver helt naturligt for ham at gå blandt mange mennesker, opleve larmende mennesker og forlystelser og ting, der bevægede sig i “luften” – og så har jeg jo også en undskyldning for at få flere store isvafler

I skarp træning

Efter jeg har tilmeldt Kopy til lydighedsprøve i august, er vi nu gået i skarp træning. Der er flere af øvelserne, som han ikke kan endnu – såsom lineføring. Jeg har trænet lineføring med Kopy på tilsvarende vis, som jeg lærte Elliot det – og han er jo bare eminent til at gå en super flot lineføring. Men ak, Kopy synes ikke at forstå det og ej heller lide det Så for to uger siden, startede jeg på at træne lineføring på en ny måde (og fik et par tips fra Emmy) og det har allerede nu givet pote; Kopy synes at forstå, hvad det går ud på og det er blevet sjovere
I lørdags prøvede jeg at teste ham ved at se, om han kunne koncentrere sig om at gå pænt ved siden af med fokus på mig, mens vi cirklede rundt om en. I dagens anledning gik det ud over Inge og Bori, der hoppede rundt og gøede glad. Først gik vi i en større cirkel udenom dem, og Kopy gik fint og holdt kontakten; vi gik tættere og tættere rundt om dem indtil vi kun var 1m fra dem – og hele tiden var Kopy opmærksom på mig og fuldstændig ligeglad med de andre omkring os
Så nu er der håb for, at vi ikke bliver helt til grin til prøven

Kopy er også så småt startet på agility. Vi går og træner lidt selv og han lærer de forskellige forhindringer at kende. Indtil videre har vi trænet fremsending over 4 spring, at løbe rundt i møllen (spring sat op i 90grader vinkel) og løbe i 8-taller over et spring.
Slalom indlæres med alléen, hvor pinde er sat skrå med 10cm afstand fra midterlinien. Kopy er nu nået til, at pindene kun er et par cm fra midterlinien, og denne afstand har vi trænet på de sidste gange. Dog har Kopy hoppet igennem pindene uden at bruge kroppen til at sno sig. Sidste gang prøvede jeg så at lavere mere afstand fra midterlinien og så stille pindene mere lodrette – og så begyndte han at bruge kroppen

Elliot har fået lov at løbe lidt agility igen. Jeg har hele tiden troet, at det var hans skuldre, der drillede, men da det “bare” er lidt gigt i forpoten, får han lov at springe på de helt lave spring og ikke op på feltforhindringerne eller slalom. Og tænk sig, nu har han endelig lært at løbe fremad over springene, selvom jeg bliver tilbage