Skal din hund danse?

I går til lydighedstræningen stod jeg og ventede på, at det blev vores tur til at øve fremadsendelse mellem de opsatte pinde. Vores instruktør er virkelig grundig og hun slipper os ikke før vi har gjort øvelsen perfekt, for det niveau vi nu er på. Efter lidt tid begyndte jeg at miste kontakten med Kopy, der hellere ville lege med en af de andre hunde end sidde pænt ved siden af mig og kigge hengivent på mig

Eftersom Kopy nu er helt sej til at bukke, snurre rundt om sig selv, gå 8-taller mellem mine ben og ikke mindst min manglende fantasi til at finde på nogle nye hundetricks, kunne jeg kun komme i tanke om at lære ham at stå stille på bagbenene. Så det gik jeg i gang med at lære ham… Men jeg greb det lidt forkert an, for Kopy sprang op i vejret og snurrede rundt i luften. En af de andre fra holdet kigger spørgende på os og spørger lidt efter: “Skal din hund danse?”

- jeg fandt så ud af at holde den oprakte hånd stille, og så gik det meget bedre – det lykkedes at få Kopy til at stå stille i 2 sekunder

Kopy til agility

Kopy er så småt blevet introduceret til agility. Han har prøvet at løbe igennem slalom-alléen, sidde på A-bræt-feltet samt springe over spring på lige linie.

I dag gik vi først et spor på 30m med et 90 graders knæk og så yderligere 10m. Efter vi er startet på at træne sporet lidt anderledes (en godbid for enden af skosnuden for hvert skridt), har Kopy fået den flotteste stil: snuden helt nede ved jorden og snuser til hvert fodspor. Det er første gang Kopy skulle tage et 90 graders knæk, og det gjorde han faktisk meget flot; det blæste en del, så han blev lidt forvirret over, at sporet “forsvandt”, men drejede den rigtige vej og fandt sporet en halv meter efter knækket

Vi øvede så lidt på lydighedsspringet og den øvelse kan vi bare – glæder mig dog til klasse 2, hvor hunden skal springe tilbage, så jeg ikke behøver bevæge mig om på den anden side af springbrættet

Herefter trænede vi lidt agility: at springe over tre spring på lige linie. Sidste gang vi trænede lærte Kopy fremsendingen over de tre spring, så i dag var en genopfriskelse. Og Kopy havde absolut ikke glemt, hvad det gik ud på – hold op en fart! Uha, jeg kommer til at skulle løbe stærkt – bliver svedt bare ved tanken

Troløse Kopy

Igår var jeg til agilitystævne med Enzo, som er Charlotte og Karsten’s hund. Jeg havde kun Kopy med, for vejret var rigtigt dårligt, så Elliot blev passet. Vi fik klemt teltet ind i hjørnet mellem de andre fra klubben og lige ved siden af Charlotte og Karstens telt. Det var Kopy rigtig glad for, da de er Kopy’s aller bedste venner. Charlotte var vores hvalpeinstruktør, Karsten passede Kopy, da han kom hjem fra dyrehospitalet og også i sidste uge, da jeg var i London, passede de Kopy.

Enzo har løbet rigtigt godt i år, og fik igår sin 4. DM udtagelse i spring (ud af 4 løb ). Da der var præmieoverrækkelse, kom jeg lige fra cafeteriaet med Kopy i den ene hånd og en bakke pommes frites i den anden. Jeg ser Karsten og giver ham Kopy og går selv til præmieoverrækkelsen. Bagefter kommer Karsten med Kopy – som bare går forbi mig!! Kopy lignede en, der sagde: “jeg kender dig ikke – jeg er Karsten’s hund“. Hold op, hvor blev jeg forbavset, for Kopy imiterer altid en betonklods (lægger sig på jorden og er ikke til at flytte), når andre vil tage ham med. Så, så troløs troede jeg aldrig han ville blive

Hip hip hurraaa

I fredags var det Elliot’s fødselsdag, som han fejrede hos vennen Fabi – så en bedre fødselsdag kunne han ikke ønske sig – når nu jeg svigtede ham igen i år ved ikke at være hjemme

Tænk sig, at Elliot allerede fylder 11 år – som tiden dog går…. Og sikke mange gode oplevelser jeg har haft sammen med ham – det er jeg ham dybt taknemmelig for

Møde med Soffi

I lørdags var jeg til stævne med Enzo i Hvalsø og der kom Vibeke, Gunnar, Line og Soffi ud og kiggede på. Det var enormt hyggeligt at møde dem alle. Og hold op, hvor Soffi lignede Elliot – bare i en smuk feminin udgave. Soffi er utrolig adræt, smidig og hurtig – så Kopy kom til at ligne en klumpe-dumpe ved siden af hende

Det var fantastisk solskinsvejr i lørdags, men det er jo desværre ikke de bedste forudsætninger for at tage billeder… så der er lidt overbelyste, men hvad, motiverne er jo skønne alligevel

Kopy og Soffi:

Forrest: Soffi — bagerst: Elliot og Line

Uha, det er hårdt at træne lydighed

Hvis jeg nogle gange har syntes, at jeg har været træt eller øm i benene af at træne agility, er det ingenting i forhold til at træne lydighed. Jeg er lige kommet hjem fra lydighedstræning og er bare øm i hele kroppen… vi har trænet felt-søg, hvor der er lagt forskellige genstande ud på et 30*30m område. Kopy er enorm hurtig til at finde en genstand – men aflevere den… det har han ikke lige så meget lyst til. Så jeg må ud og løbe: først væk fra ham, og da han overhaler mig med genstanden i munden, vender jeg om og løber den anden vej, indtil han igen overhaler mig – ja sådan fortsætter vi en laaaaang tid.
Okay, næste gang vi så prøver, har jeg en lang line på ham. Jamen, så har jeg da styr på ham og jeg behøver ikke at løbe. Men jeg tog fejl; da Kopy samler genstanden op, kalder jeg på ham, mens jeg løber baglæns (og løber og løber) og til sidst kommer han hen til mig. Og her skal man jo ikke bare hive genstanden ud af munden på hunden og sige ‘dygtig’, men i stedet lege med hunden – hunden trækker og du følger med så hunden vinder og du slipper og løber baglæns indtil hunden afleverer genstanden til dig – og sådan fortsætter man nogle gange. Ja, nu tror jeg faktisk, at jeg har løbet en hel kilometer baglæns i dag

Vi fik alle opgaver for til næste gang (som vi selv helt frit vælger), og jeg valgte at træne på aflevering af genstande – så nu kommer jeg i rigtig god løbe-baglæns-form – findes der egentlig en OL disciplin i det?