Vores første træningsgang hos DCH

Det har næsten været helt umuligt at finde et sted at træne lydighed med Kopy. Alle steder har meldt alt optaget. Men søndag aften ringede de fra DCH og kunne tilbyde os en plads på deres C2 hold (for dem, der næsten er konkurrenceklar). Jeg måtte lige indskyde, at vi er langt fra “næsten klar” til at gå til konkurrence. Men siden Kopy kan gå spor og vi har prøvet mange af øvelserne (såsom rondering og feltsøg), så mente de nok, at vi ville få noget ud af at gå på det hold.

Vi skulle starte med at gå spor – 4 korte spor, for at lære hundene en god opstart til sporet. Cool, tænkte jeg, for så kunne Kopy lige brilliere – men de ord måtte jeg tage i mig igen, for Kopy var ikke koncentreret om det og kunne også nå at kigge efter fugle og de andre hunde… Instruktøren sagde pænt, at det hun ønsker er en hund, der går med snuden helt nede ved jorden. Hun gav mig nogle tips til, hvordan jeg kunne træne det med Kopy. Jeg skal bl.a. lægge en godbid (i mikrostørrelse) foran skosnuden for hvert skridt jeg tager. Der er åbenbart en dansker, som flere gange har vundet spor-VM, og det er mange af hans principper, der trænes efter i klubben.

Bagefter vi havde gået spor, skulle vi lave nogle kontakt-øvelser. Det gik også fint, indtil de andre begyndte at cirkle omkring os – så cirklede Kopy’s hoved også
Men i sit, dæk og stå-øvelserne var Kopy bare en stjerne, for han blev i positionen, selvom de andre legede lige ved siden af!

Det var en enorm positiv oplevelse og jeg fik rigtig mange fif med hjem – især er jeg glad for tipset med at holde linen bagom ryggen, når jeg skal lave plads-øvelser

Elliot og Kopy har været på får

Da jeg var oppe og besøge Jette, fik hundene prøvet at komme på får. Det var noget af en oplevelse for hundene – og mig

Det er jo så første gang Kopy har været på får og det var vildt imponerende at se ham arbejde. Kopy var på fangefolden, dvs. en cirkelformet indhegning, som fårene går inde i, mens Kopy løber udenfor hegnet. Kopy var dybt koncentreret og arbejdede med enorm fart, men alligevel roligt om fårene, når han stillede sig i position. Kopy var også kanon hurtig til at gå i balance, dvs. placere sig lige overfor mig, som han skal.
Fårene fandt hurtigt ud af, at de bare kunne stå stille i midten af folden, så derfor sender Jette mig ind til fårene for at få dem til at bevæge sig noget mere (åh nej, tænker jeg, for får er ikke mit yndlingsdyr ). Kopy klarede også denne udfordring med “vildere” får til bravour. Og da jeg på et tidspunkt stopper op og fårene også står helt stille, lægger Kopy sig ned – dvs. han allerede nu kan overskue, hvornår han skal være på!

Elliot ville også gerne deltage, så han fik lov til at løbe med om folden sammen med Kopy. Elliot strålede som en sol og synes det var vildt sjovt at hoppe rundt og gø ad fårene. Kopy ignorerede fuldstændig Elliot og arbejdede bare videre. Jeg stopper Kopy, for han var nu blevet temmelig forpustet og mens jeg binder ham af, så han kan slappe lidt af, fortsætter Elliot med at hoppe og gø. Men pludselig – let og elegant – springer Elliot over det ca 1,2m høje hegn uden at røre det og står nu inde ved fårene. Elliot stiller sig dog bare op og kigger på dem og fårene vender sig bare om og kigger på ham, for de kunne godt se, at han bare er en gammel “fjolliot”. Men dejligt med så lydig en hund, for det var bare at kalde på ham, så kom han med det samme

Jette synes Kopy udviste alle de egenskaber man kan ønske sig af en hyrdehund – men jeg har (pænt sagt) meget, meget at lære endnu

Møde med Eddie

Vi har været på besøg hos Jette (hundenes opdrætter), hvor vi også mødtes med sønnen/broren Eddie. Og ham Eddie er endnu smukkere i virkeligheden end på billederne

Eddie og Kopy lignede hinanden meget, Eddie var en lille smule højere (længere ben) og lidt kortere end Kopy. Efter de havde løbet og leget et stykke tid (gennem vandløb mv), så var begge hunde helt sorte af snavs – og så var det svært at kende forskel på dem

Eddie er en rigtig dejlig hund og jeg er glad for, at han bor hos en så sød familie.

Påskeferie

Jeg er lige hjemkommet efter nogle dage i Jylland, hvor jeg har været på besøg hos min bror og hans kæreste. De har to børn på 4 og 7 år. Kopy er i en “uuh-det-er-farligt-jeg-må-gø” fase, men selvom børnene er vant til schæferhunde (morfar’en har kennel), så jeg var alligevel lidt spændt på, hvordan det ville gå.

Kopy klarede de højrøstede, legende børn (læs: løbende fægtende efter hinanden, mens der blev råbt på livet løs ) fantastisk flot. Da han fandt ud af, at de ikke var ved at slå hinanden ihjel, men bare legede, var han helt afslappet og de kunne løbe rundt om ham uden han ville stoppe dem eller gø ad dem.
Også da niecen på 4 år stillede sig mindre end en halv meter fra der, hvor Kopy ligger og sover; tager guitaren under armen og hun med ét sætter i højlydt sang og “spiller” løs, vågner Kopy med et sæt, snuser til guitaren og ligger sig bare ned igen og sover videre.

Så larm og stress kan han sagtens klare

Og Elliot har jo fundet ud af, at børn er mere eller mindre bevidst gavmilde, når der bliver spist