En skylning, tak :-)

Dette kedelige og våde vejr er skyld i, at hundene bliver helt mudret til på gåturen. Når vi er kommet hjem fra turen er det efterhånden fast rutine, at hundene får skyllet benene fri for sand og jord. Da denne nye faste rutine gik op for Kopy, skyndte han at gemme sig og nægtede at komme ud på badeværelset. Næste dag, bandt jeg ham i gangen, så han ikke kunne nå at gemme sig og efter jeg var færdig med at skylle Elliot, blev Kopy lokket ud på badeværelset. Næste dag samme procedure. 3. dag behøvede jeg ikke at binde ham, for han blev i gangen indtil det blev hans tur. Men efterfølgende dag, da jeg gik ud på badeværelset, skyndte Kopy sig med og stillede sig i brusekabinen: jeg er klar til en skylning. Og det har han gjort lige siden

Kopy står altid helt stille, når man vasker ham, klipper negle, osv., så han er hel fornøjelse at skylle ben på – ikke ligesom Elliot, der hader at få skyllet forben. Når strålen rammer et forben, løfter han det (selv efter 10 år). Og så er det jo lidt sjovt, flere gange at flytte strålen hurtigt fra det ene ben til det andet – så imiterer han Fred Astaire

Mosegris

I morges stod Kopy længe på marken og lyttede og hovedet blev drejet fra side til side. Jeg fortsatte med at gå og efter 20m kommer Kopy spænende forbi og smider en klat 10m foran mig – det går op for mig, at det ikke er en mundfuld jord, han har spyttet ud, men en mosegris han har fanget.

Og i stedet for at sige: “Ihhh… hvad har du fundet til mig?” i en glad tone, var jeg så dum at løbe trampende og fægtende med armene hen til ham, råbende: “Bvadr.. yrk.. puha.. eow..”, som jo selvfølgelig resulterede i, at Kopy troede, at jeg den “truende” dame ville stjæle hans bytte, så han samlede den op igen. Men han blev heldigvis stående og da jeg sagde det magiske ord “slip”, slap han dyret – så jeg slap heldigvis for at stikke fingrende ind i munden på ham

Men men, hvornår lærer man at holde hovedet koldt og ikke fægte med arme og ben som en anden sprællemand?

Spor-selvtræning

I dag havde vi selskab af Charlotte og Rufus, da vi var ude og træne spor. Det var rigtigt godt, at Charlotte var med, for hun kunne lige give mig nogle fif til, hvordan jeg skulle lægge sporet til Kopy.

I julen fik jeg gået en del spor med hundene (ja, der er jo misundelsesværdig mange marker i Jylland ), men Kopy var begyndt at være sjusket og ukoncentreret og gik mange gange forbi knækkene, men fandt dog altid sporet igen. Elliot derimod klarede mange svære spor rigtigt fint.

Charlotte mente, at sporene havde været for nemme for Kopy, og at jeg i stedet for at slæbe fødderne, skulle gå med almindelige skridt og så ind imellem afkorte og slæbe fødderne, for at bekræfte Kopy i, at han var på sporet. Jeg lagde også en godbid lige før knækkene for at sikre, at han havde snuden nede ved jorden og derved ville fange, at sporet knækkede.

Det endte med at blive et rimelig svært spor med 6 knæk ialt, og som gik over en sti og igennem et område, hvor der lå vand på overfladen af græsset. Min “lille” super seje hund gik sporet virkelig flot – hele vejen fuldt koncentreret, fik alle knækkene, og havde færten af sporet selv over stien og det vådfulde område. Så Charlotte havde ret – sporene havde været for nemme for Kopy

Jeg gjorde den fejl med Elliot at lægge for lækre godbidder i sporet… hans madglæde overskyggede opgaven at gå spor, så han glemte flere gange, hvad han var igang med. Han gik dog sporet helt fint, der hvor jeg ikke havde lagt godbidder.

Billeder over sporene:

Bagefter gik vi en tur i hundeskoven sammen med Karsten og resten af deres hunde. Kopy var helt frisk på at stoppe mountain-bikere, løbere og andre folk, der gik forbi Men ofte kaldte Karsten også på Kopy, så folk troede, at den uopdragne hund var Karsten’s og ikke min

Et nyt år venter…

1. januar er egentlig en sjov, positiv dag – et helt nyt ubrugt og uspoleret år ligger foran en, og det er helt op til os selv, hvad vi vil have ud af året!

Igår var vi ude at gå en lang, vidunderlig tur – 5 mennesker og 12 hunde og ikke på et eneste tidspunkt var der optræk til ballade (heller ikke ejerne imellem ). Om aftenen snorksov hundene, Elliot og en anden hanhund lå pote-i-pote under sofaen – den eneste, der var vågen hele aftenen var Kopy, for han havde svært ved at løsrive sig fra kurven med kødben Mens hundene fladede ud, snakkede vi om, hvad vores Nytårsforsætter er – det endte med, at vi skrev dem ned og vil holde hinanden op på dem igennem året… uha, det bliver hårdt

I dag var vi 6 personer og 11 hunde en tur i hundeskoven – så nu er de små vapser væltet omkuld…