Glædelig Jul til jer alle *

I dag modtog jeg et julekort fra Dyrehospitalet, hvor dyrlægen, der tog sig af Kopy, havde skrevet en rigtig sød hilsen. Hold op, hvor det varmede! Det er nu så hyggeligt at få julekort, men i år har jeg ikke fået lavet og skrevet et eneste.. Derfor denne lidt alternative julehilsen til jer alle.

Mein Vater war ein sehr beruehmter Sporhund…

I dag har vi været ude og gå spor. Elliot er blevet helt fantastisk til det: snuden helt ned til jorden og går stille og roligt derudad uden at miste sporet. Ganske flot, så man kan jo lære gamle hunde nye tricks

Kopy gik et spor på en 75m med to bløde knæk. Selvom det blæste meget i dag, så gik han bare det flotteste spor uden at miste eller blive forvirret i knækkene. Han er nu lidt super sej

Og nu er hundene dejlig trætte… den ene snorker højere end den anden

Elliot på sporet:

Kopy markerer genstand:

Lidt lydighedstræning…

Nu hvor Kopy har det så godt, så må han jo hellere få nogle udfordringer, så den stod på lidt lydighedstræning med ham og Elliot i dag. Jeg startede med at sende Elliot ud til en dåse nogle gange, hvorefter han fik bolden. Kopy stod og kiggede nysgerrigt på og han fik så sin egen bold (abehånd). Lidt sjovt at se begge hunde simultant hoppe rundt og ruske i bolden, så den flyver fra side til side

Med Kopy fik jeg trænet :

• fremsending til en dåse, hvor Kopy skal løbe ud og stille sig og vente der,
• fremsending til en musemåtte, hvor Kopy skal træde på måtten,
• plads-øvelser, 1-skridt-frem-øvelser, hvor det bare gælder om at lære hvor plads er,
• fælles sit og dæk sammen med Elliot, hvor jeg går 5m væk og står i ca 30 sek,
• næseprøve, med de rigtige træ-næseprøver. Jeg havde lagt 4 + den med fært ud og Kopy skal bare markere den rigtige (og her huskede jeg at stille mig med vinden i ryggen, så færten ikke vil komme Kopy i møde),
• finde-dåse-i-højt-græs-og-markere-ved-dæk, hvor jeg lægger en dåse med godbidder ud i græsset og så skal Kopy finde den og lægge sig ned
• og at lege med en bold og aflevere…. det er vi ikke så gode til endnu…

Jeg fik ikke trænet så meget med Elliot, andet end hans yndlingsøvelser (fremsending, næseprøve og fælles dæk og sit), for efter et stykke tid, hvor han har leget med bolden, så er han startet på at blive en border collie, når den er værst: kan ikke lave noget, hvis ikke bolden er indenfor syne… efter han er blevet pensionist, gælder de gængse regler ikke mere for ham (ifølge ham selv!) og man gør hvad man har lyst til… Det er nu lidt sjovt

Thi hi hiii… der mangler en sok!

I morges, da jeg skulle tage uldsokkerne på, manglede den ene. Den var ikke faldet på gulvet.. og lå heller ikke blandt det andet tøj på stolen… mærkeligt, mærkeligt… men så slog det mig at kigge henne i hundekurven – og ganske rigtigt, der lå sokken! Hold op, hvor blev jeg glad – af alle steder er det, det bedste sted at finde mine sokker!!

Og hvorfor skulle jeg så lige blive så jublende glad for at finde sokken i hundekurven? Jo, for inden Kopy blev syg, kunne jeg næsten hver morgen finde sokker i hundekurven. Men efter jeg fik ham hjem fra Dyrehospitalet, har alt kunne ligge fremme og Kopy tog det ikke. At han nu igen begynder at snuppe mine sokker, tyder jo på, at han er godt på vej til at blive sig selv igen

P.S. Det der med sokker er min dårlige vane.. jeg ender altid med at skifte strømper 2-3 gange på en dag, men de er aldrig så beskidte, at de fluks ender i vasketøjskurven. De ligger på en stol indtil næste gang jeg vasker…