Blog om border collierne Elliot og Kopy

Ann Croft skal være dommer til Dania Cup og i den forbindelse har Yvonna arrangeret en kursus-uge med Ann på sit nye kursussted - og jeg skal da lige love for, at Yvonna har fået et rigtigt flot og lækkert sted - fine forhindringer, plan bane og stor skov, hvor man kan lufte hundene - så lækkert

Jeg havde tilmeldt Kopy i to dage - på klasse 1-2 hunde kurset. Egentlig synes jeg kurset var lidt dyrt, men da det er sjældent jeg kommer med på kurser, tog jeg chancen og håbede på, at Ann’s handlingsmetode ville være i overensstemmelse med min opfattelse af “arbejdsfordelingen” på banen. Måden jeg gerne vil handle min hund, er at give den nogle signaler til, hvad den skal efter en forhindring, og så er det op til hunden selv at tilpasse sig afsæt og fart - ikke noget, jeg skal styre - og altså slet ikke noget med at skubbe den ud i buer, nødvendigvis være fysisk tæt på den eller have den til at fokusere på mig. Ann har samme synsvinkel - endda lægger hun mere ansvar ud på hunden - ved at lære hunden selv at færdiggøre feltforhindringer, slalom, m.v. selvom man bevæger sig væk fra forhindringen, samt en større distance til hunden, når det er muligt.
Så for mig var det et super fantastisk godt kursus

Ann lærte os, hvordan vi kunne give hunden ledetråde (cues) til, hvor den skal hen efter en forhindring. Det er væsentlig anderledes end vi er vant til at gøre (og se andre gøre). Det kræver hunden har en vis fokus på forhindringerne (obstacle focus) og ikke kigger på os handlere. Ledetråden til hunden er, at vi stiller og tæt på den forhindring, de skal dreje hen og tage efter de har taget de forhindringer lige foran den, og det er så ved forhindringen, at vi tager imod hunden (front cross). Med disse ledetråde kan hunden tydeligt se, hvor den skal hen efter den forhindring foran den, og kan så afpasse sig fart og afsæt derefter.
Jeg var egentlig ikke rigtig klar over, hvor meget ‘obstacle focus’ Kopy har, men han har væsentlig mere end jeg umiddelbart troede han ville have
Ved at stille mig ved den forhindring Kopy skulle dreje hen imod efter de forhindringer foran ham, og så bare pege ham ud over de forhindringer foran ham, fik ham til at lave de mindste buer og med en rigtig tilpasset fart - nøj, hvor Kopy gjorde det godt - han er mere dygtig end jeg troede

Ann lærte os at læse en bane, og tilpasse handlingen efter vores hunde. Kopy kunne flere vanskelige handlingsmomenter end jeg troede (ja, det er gået op for mig nu, at Kopy er lidt ud over begynder-stadiet ) og baneforløbene gik fint - dog skulle noget finpudses, og at høre Ann sige: “det var flot, men det kan gøres bedre” - fik mig til at grine, for det er sådan jeg også altid siger, når jeg underviser andre

Måden Ann anbefalede at træne kontaktfelter er at dække hunden efter feltet, for det skulle få hunden til at lægge vægten bagud, så man undgår den hårde belastning på skulderpartiet, hvis hunden står og har lagt vægten på forpartiet. Hun indlærer det at dække med en lille måtte, og man giver godbidder med den hånd tættest på hunden og fra ydersiden af hunden - det får den til at lade være med at dreje sig om mod en, for at få godbidderne - smart Senere lægges legetøjet efter måtten, og når hunden ligger på måtten og får fri kommandoen, vil den løbe frem og tage legetøjet.
Kopy er ikke spor selvstændig på felterne, for jeg skal være ved ham. Så det er da absolut en måde jeg vil overveje at bruge fremover.

De ting jeg ellers fik af gode råd var, at jeg skulle presse Kopy noget mere med mit kropssprog og ikke med lyd (hun synes jeg snakker for meget til ham), for hunden skal koncentrere sig om de forhindringer foran den og ikke førerens snak. Vi prøvede en sektion, hvor vi skulle lave flere kryds bag hunden (rear cross), og første gang gjorde Kopy det udemærket, hvor jeg snakkede til ham. Så skulle jeg prøve at presse ham mere med kropssproget og tie stille - og sørme om Kopy ikke satte mere fart på!
Det var tydeligt at se, at når vi kiggede på det næste spring, når hunden var ved springet lige for den, så havde den en meget bedre afsæt og dermed også en fin linie mod næste spring.

Et andet råd hun gav mig, var at være fokuseret hver evig eneste gang, jeg skulle løbe en sektion. Jeg har det med, at når vi har løbet noget, og det gikfint, så bliver jeg mere sjusket med handlingen den efterfølgende gang - og det kan straks ses på resultatet.

Og så skulle jeg genindlære slalom (hvilket jeg også har været lidt igang med). Kopy lavede en fin slalom, men træpindene bryder han sig ikke om, så han gik over til en trippen - og her risikerer han at miste rytmen og dermed en port.

Vi skulle alle huske at rose hunden undervejs i baneforløbet - Kopy lavede en rigtig flot start, men senere fik jeg ham trukket forbi et spring. Og hvornår skulle Kopy så have ros for det flotte arbejde i starten - vel ikke når han er løbet forbi et spring?! Så, når hunden har lavet et godt stykke arbejde, så stop og ros den

Ja, alt i alt fik jeg rigtig mange gode fif, så nu håber jeg bare, at jeg kan huske dem alle
Lidt ærgerligt, at Ann bor på den anden side af kloden, for det ville være fantastisk med et opfølgende kursus - og gerne med de samme kursusdeltagere, for vi havde det så hyggeligt

Bente/Tano, jeg/Kopy, Lone/Fabi, Ann/Flurry, Christine/Zari, Maria/Magic

I mandags var sidste træningsgang i lydighed inden sommerferien. I stedet for almindelig lydighedstræning fik vi en masse andre opgaver.
Først skulle vi gå spor med bind for øjnene - og her må man jo bare stole på, at hunden går sporet (det var første gang Kopy har gået et spor lagt af en anden person, men han gjorde det alligevel rigtigt fint ).
Derefter skulle vi lave feltsøg - Kopy finder genstanden i løbet af 4-5 sekunder - men mit store problem er at få ham til at aflevere det til mig med det samme. Så her måtte jeg huje, juble og lige gemme mig i det høje græs, og så kom Kopy ud med genstanden - så alt i alt brugte vi 17 sekunder.
Tredje øvelse var at gå lineføring forbi en masse spande, hvorpå der var lagt en coctail pølse.. det klarede vi ikke så godt - Kopy har jo lært at løbe hen til spande i alverdens størrelser og tage godbidden derpå - så det mente han også denne øvelse gik ud på… han nåede at snuppe to pølser - og det gik så hurtigt - som han er udstyret med et støvsugerrør
Fjerde øvelse gik ud på, at hunden skulle finde to cocktailpølser i en spand med vand. Den øvelse er en af Kopy’s favoritter - han stikker gerne hovedet ned i vandet - så man hører luftboblerne - og snupper pølserne
Sidste øvelse gik ud på enten at sende hundene over tre spring eller under - og hvis hundene sprang under, skulle vi kravle under - og omvendt. Kopy sprang over springene, og jeg kravlede under - svært at få måsen med uden at vippe pindene ned

Det var en rigtig hyggelig dag - afsluttet med lækkert hjemmebagt brød og masser af ost og pølser - uhmmm

Igår til hyrdetræningen skulle vi træne på at få hunden til at lystre kommandoerne “away” og “come bye” (hvilket betyder, at hunden skal løbe til højre eller venstre om fårene). Nu har jeg jo pralet en del over, hvor dygtig jeg synes Kopy er blevet, så Lene var med ude og se Kopy hyrde og tog som sædvanlig en masse flotte billeder

Jeg startede med at have fårene i fangefolden og Kopy og jeg udenfor i balance i forhold til hinanden. Først bevægede jeg mig enten til højre eller venstre, og Kopy skulle flytte sig ligeledes for at holde balancepunktet. Efter et par gange, sagde jeg kommandoen “come bye” eller “away” førend jeg bevægede mig, og så se, om Kopy bevægede sig i den retning, jeg bad ham om.

Herunder er et billede fra kommando-træningen:

Derefter trænede vi kommandoerne på løse får på marken. Her har Kopy fået kommandoen “away” (løb højre vej rundt om fårene):

Vi trænede også på 90° vendinger. Lidt sjovt, at hunden er bedre til en side end den anden. Kopy er klart bedst til vendingerne til højre, men til venstre bliver han tit ved siden og går ikke helt om i balancepunktet. Men her gør han det helt fint:

Vi trænede lige kort på fradrivning. Det klarer Kopy så flot. Mange hunde vil helst være i balance og have fårene imellem fører og sig selv - men ikke Kopy, han driver gerne fårene væk fra mig. Han vil sikkert gerne have dem helt for sig selv

Og selv om man er blevet en træt hyrdehund, så holder man ikke helt fri - man holder et vågent øje på fårene:

Igår holdt VAS sommerafslutning og generalforsamling. Vi kursister var delt op i fire niveauer: begynder, letøvet, øvet og konkurrence. Kopy deltog i gruppen letøvet. Susanne havde lavet nogle spændende baner til os med mange fælder, men et godt flow for hunden. Slalomindgangen var jeg dog i tvivl om, om Kopy kunne klare. Vi fik æren af at starte - balancebommen var anden forhindring, og han placerede to forpoter på opgangsfeltet - yes Det kørte bare, og da vi kommer til slalom, løber Kopy rigtigt ind og jeg skifter bagved ham og løber om på den anden side. Han fortsatte heldigvis, om vi kom fejlfrit igennem banen

Det gik ikke helt så godt, for de andre i klassen, så Kopy vinder

Generalforsamlingen gik vældig hurtigt, og godt for det, for der ventede det lækreste mad til os alle

Efter generalforsamlingen gik Felicia og jeg en tur med hundene. Vi gik tilbage til de andre hunde, og der var nu kommet flere til. Kopy gik lige en tur mellem alle hundene, for at gå væk fra gruppen og lægge sig 20 meter væk. På et tidspunkt kommer han hen til os, men kort efter kommer to ældre hanhunde op at slås. Flere hunde løber hen og hepper, jeg kigger efter Kopy, men kan ikke finde ham - han var skyndt sig tilbage til min bil, for han skulle ikke involveres i det. Skønt, at han fortrækker

Efter jeg har placeret musemåtten på opgangsfeltet, og lige vist Kopy, at den lå der og få ham til at træde på den inden han løb over balancebommen - er opgangsfeltet kun smuttet en enkelt gang - ellers har han rørt feltet klokkeklart

Skønt, at det ikke ser ud til at blive en lang sej kamp at få ham til at ændre stil ved feltet - men jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg var lidt af en jubeloptimist og ikke regnede med, at opgangsfeltet ville volde problemer

Elliot har været til dyrlæge i dag - hans brækkede negl skulle kontrolleres. Meningen var, at der skulle klippes lidt mere af neglen, men det så så fint ud, at det ikke var nødvendigt. Hævelsen har fortaget sig og Elliot er kun lidt øm ved trædepuden - så han slap for at få neglen klippet mere ned
Neglen sidder dog løst, så om tre uger skal han til næste kontrol - og negleklipning…

Bortset fra gigten i poterne og musklerne nærmest ikke er eksisterende mere, så holder Elliot sig godt. Han er stadig stærk i knoglerne og ikke stiv andre steder end i poterne - det er jo dejligt

Ja, sådan føles det engang imellem med træningen - når hunden har kunnet noget, så kan det lige pludselig ikke igen… men det er egentlig meget naturligt, for når hunden har lært en masse, skal den også kunne kæde tingene sammen i rette sammenhæng.

Ved sidste agilitytræning tog Kopy ikke opgangsfeltet på balancebommen - jeg har ikke trænet noget specielt med opgangsfeltet, for han har altid placeret mindst to poter på feltet. Men nu er han blevet mere fortrolig med balancebommen og er begyndt at løbe det stærkere over den, derfor missede han opgangen
Det ser dog ud til at kunne trænes væk rimeligt hurtigt, for Kopy kender til at træde på en plade/musemåtte. Jeg lagde musemåtten på opgangsfeltet og Kopy forstod straks, at han skulle træde der

Kopy har på det seneste begyndt at sætte to forben på hver side af slalompindene - og når man er så stor en hund som ham, er den metode ret langsom. Kopy er egentlig lidt pivet - pindene er hårde at ramme, så han prøver at komme igennem slalom uden at røre ved dem. Af den grund er træningsslalompindene nu fundet frem igen, og bare efter et par gange igennem dem, har han fundet den rigtige rytme igen - og farten er tredoblet
Men manner, hvor jeg savner den vestjyske sandjord - der kan man altid få stukket noget i jorden - det er jo praktisk talt umuligt at få slalompindene stukket i jorden her i den sjællandske “beton-jord”. Jeg ser frem til, at det begynder at regne - også selvom det betyder mudrede hunde

Jeg var ude og træne lidt med Kopy og havde Elliot med. Når det er Kopy, der er på, plejer jeg at kaste en bold ind i noget højt græs, som Elliot så skal finde - så er han aktiveret i mellemtiden - og det plejer at virke fint

Men da jeg kastede bolden, ramte den jorden et andet sted end Elliot forventede, så han lavede et skarpt drej. Måske var det regnen, der havde gjort overfladen glat, men ihvertfald glider Elliot. Han løber dog videre, men sætter sig i det høje græs og begynder at små-pive. Jeg går hen imod ham, men så begynder han at søge efter bolden. Han finder bolden, og kommer humpende tilbage til mig - og den nederste del af poten er smurt ind i blod… Elliot havde knækket neglen på vildtkloen på forbenet, så den strittede vandret ud fra benet. Øv øv øv..

Kloen var ikke knækket inde under huden og ej heller knoglen, så neglen skulle “bare” klippes af - første klippede dyrlægen det meste af neglen af, og da hun gjorde det, peb Elliot højt.. men der skulle lige klippes lidt mere af, og Elliot peb højere denne gang.. da dyrlægen sagde, at der skulle klippes lidt mere af, kunne jeg næsten ikke bære det, for det gjorde rigtigt ondt på Elliot

På en gåtur senere på dagen, møder vi en ny hund, Håni (udtales honney), og Elliot var straks forelsket og glemte alt om den ømme negl og løb rundt og legede med hende. Og her havde jeg gået og passet på ham og ynket ham og givet ham ekstra lækre godbidder… hmm…

I weekenden var jeg på Fyn og afholde agilitykursus. Nøj, hvor var der skønt! Landskabet var så smukt, tæt på havet og et rigt dyreliv - ja, jeg så endda en havørn

Der deltog tolv på kurset, hvor kun to af hundene var sheltier og en enkelt border collie og ellers et væld af andre racer - bl.a. en corgi, “bomuldshund” og golden retriever - dejligt at se andre racer repræsenteret

Niveauet spændte vidt - fra klasse 1 hunde med nye førere til landsholdsemne og erfarne førere. Det bliver jo så en større udfordring at lave baner. Man kan nemt få en hel dag til at gå på bare en bane, så der skal bare at få lavet nogle sektioner med lette flows og nogle mere udfordrende, hvor kun fantasien sætter grænser for banesektionerne

Et par stykker overnattede på pladsen, og om aftenen gik alle vores hunde frit rundt. Lille Lassie (en sheltie-han på 16 måneder), så et stort idol i Kopy, så hvor Kopy end var, var Lassie også - Kopy fandt sig i rigtigt meget, og når Lassie hoppede op i hovedet på Kopy, løftede han bare hovedet - det så ud som om, han nød at blive feteret

Om aftenen var vi på stranden og Kopy var kæk nok til at gå ud i vandet. Han stillede sig så langt ude, at maven lige rørte vandoverfladen - så var der dømt nedkøling, for det havde godt nok været varmt. Da han kom op af vandet, var han helt i hopla og løb rundt med halen mellem benene og ville have de andre hunde til at løbe efter sig

Søndag var endnu varmere end lørdag, og nu har jeg lært at huske, at det er en smart idé at smørre solcreme på tæerne - for solskoldede tæer i sko er ikke et hit

Elliot blev passet hos bedste-vennen Fabi (og Lone & Lars). Elliot elsker at være hos dem, og
han har rigtigt hygget sig. Elliot er et stort hit blandt vennerne, for Fabi vil kun kæles af folk han kender godt, men Elliot vil jo gerne kæles af alle og enhver
Om aftenen havde Lars ligget på gulvet. Elliot havde lagt sig ved ham et par gange, men den sidste gang var han så kær, da han lagde sig sådan, at Lars og ham lå pande-mod-pande - rigtig mandehygge