Springteknik-træning

Jeg har ikke fået set springteknikfilmene endnu, så jeg fandt indlæggene her på bloggen fra det springteknik-kursus jeg deltog i med Kopy. Så jeg kommer nok til at springe rundt i den anbefalede rækkefølge

Jeg prøvede at sætte 5 spring med en afstand af 1,8m og overliggeren på 10cm – hvilket passer til en stor hund - altså sådan: | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 |
Det gik fint, Sookie landede og satte af lige imellem springene og havde en god fart. Dog synes jeg hun holdt hovedet lidt højt.

Til næste øvelse satte jeg springene op således (stadig overliggeren på 10cm): | 1,8m | 2,1m | 2,4m | 2,7m |
Denne øvelse gik også rigtigt fint – Sookie kunne læse den forøgede afstand, så hun landede og satte af lige midt mellem springene Hovedet holder hun dog stadig lidt højt.
Jeg prøvede også at sende hende den modsatte vej, for at se, om hun kunne finde ud af at springe kortere – og det gjorde hun også så fint!

Næste træningsgang satte jeg igen springe op på lige linie med samme afstand (| 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 |), men denne gang satte jeg overliggeren på 20cm højde (samme højde som på kurset). Sookie tog ikke notits af den forøgede højde, men faktisk fik den hende til at runde mere i ryggen over springet og hovedet holdt hun knap så højt som på den lavere springhøjde

Næste øvelse satte jeg overliggeren på 20cm, 25cm+25cm, 30cm og 30cm og springene op således: | 1,8m || 2,1 m | 2,1m |
Det var sejt at se Sookie i denne øvelse; hun er jo slet ikke erfaren i at læse afstande på spring, men ikke bare var stilen helt perfekt hun havde også et fint tempo uden tøven

Ja, jeg må sige, at springtekniktræning er meget spændende – og sjovt

Sookie’s 1 års fødselsdag

Idag er det Sookie’s 1 års fødselsdag. Jeg er så glad for, at hun er faldet så godt til hos mig. Det er noget andet at få en hund, når den er et ½ år gammel end at få den fra hvalp. Men jeg er sikker på, at vi nok skal blive et rigtigt godt team alligevel :-)

Sookie 1 år

Igår var vi på stranden. Jeg var kommet i god tid og mens vi ventede på at Anja med Nessie & Queeny kom, hyggede Sookie sig med at lege i vandpytterne…

Sookie leger i vandpyt

Sookie leger i vandpyt

Sookie leger i vandpyt

Det var første gang Sookie mødte Nessie og Queeny. Men det bliver nok ikke sidste, for Queeny og Sookie legede så godt sammen

Queeny og Sookie leger

Demohund og indendørstræning

I lørdags afholdt jeg et agilitykursus for nye hunde/nye førere. Jeg havde forklaret den del om, at det også er vigtigt at få hundene til at synes, at et spring er en sjov forhindring. Jeg har aldrig brugt mine hunde som demodyr, når jeg har holdt kurser, men da det er svært at forklare en hunds glæde, så valgte jeg at prøve at vise det med Sookie.
Sookie var helt klar til at lave noget – det var fedt Kursisterne kunne få at se, at en hund kan “hjernevaskes” til at finde et spring helt fantastisk sjovt
Mens jeg forklarede videre, hvad næste skridt er, gik Sookie og snusede til deltagerne og stoppede op hos dem, hun synes havde de lækreste godbidder – og viste dem, at hun er fantastisk dygtig til at dække

Igår aftes skulle vi til hvalpeagility, som nu afholdes i en ridehal. Jeg regnede med, at jeg ville få travlt med at hente Sookie på de andres baner – men til min (og alle andres overraskelse), tænkte Sookie ikke en eneste gang på at løbe hen og hilse på nogle af de andre hunde – woohoo :-D
Jeg var så overrasket – lige da vi kom, ville hun som sædvanligt gerne hilse på alle de andre hunde. Vi var tre hold i ridehallen, og da vi gik igang og jeg satte Sookie foran et spring, kiggede hund rundt på de andre baner og kiggede frem over springet og så startede jeg hende. Hun var en lille smule ukoncentreret første gang, men så var hun bare helt på! Hun havde flere gange mulighed for at løbe hen til de andre, men i stedet for at gøre det, vendte hun sig mod mig og ville roses – så fedt
En af de andre unghunde har desværre set sig sur på Sookie. Det kom sig af, at Sookie synes trækkeleg med andre hunde er en sjov aktivitet og løb engang hen til den hund for at tage fat i legetøjet – den opfattelse delte den anden hund ikke! Og siden har den ikke kunnet håndtere, at Sookie kom i nærheden af den. Igår så jeg ud af øjenkrogen, at den var smuttet fra sin ejer og på vej mod Sookie. Jeg griber fat i Sookie’s halsbånd, holder hende om på modsatte side af, hvor hunden kommer og holder benet ude for at den ikke skal få fat på Sookie – efter andet “angrebsforsøg” får ejeren fat på sin hund. Jeg kigger på Sookie for at se, hvordan hun reagerede – hun stod bare der helt afslappet og kiggede på mig - jeg tror slet ikke, at det gik op for hende, at det var hende, den anden hund var efter! Sookie har altså bare et helt fantastisk temperament

Endnu et hyrdekursus

Tirsdag og onsdag stod den igen på hyrdekursus, denne gang havde Charlotte arrangeret, at Erik Holmgaard kom og underviste. Det er lidt af et program, Sookie blev præsenteret for (to-dages hyrdekursus, en dags pause, og igen to-dages hyrdekursus). Sookie klarede det flot, men var godt nok også træt onsdag aften (og det var jeg sådan set også ).

Med fokus på fårene

Sookie er ganske tændt på fårene og jeg synes egentlig det gik ret godt. Først stod Erik sammen med mig hos fårene og forklarede og viste, hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede så at stå selv med fårene og gøre som jeg havde lært – og det gik bare så flot!

Anden dagen synes jeg ikke var helt så succesfuld. Sendte jeg Sookie venstre vej rundt om fårene, og var kommet om til balancepunktet, lagde hun sig på “lay down” kommandoen. Når jeg sendte hende højre vej rundt om fårene og var nået balancepunktet, fortsatte hun med at løbe og ville helt om og stoppe fårene. Så jeg kæmpede med at holde hende bagved fårene og få hende til at tage “lay down”. Jeg fik en del tips til, hvordan jeg skulle gøre, og de virkede – men nogle gange nåede hun at løbe rundt – hun løber ikke ind til fårene, hun bliver ude i stor afstand, så hun på ingen måder stresser fårene.

Sookie på vej i balance

Set i bakspejlet, har Sookie nok været lidt mentalt træt på sidste træningspas - så meget er hun jo ikke vant til at lave og slet ikke så mange dage i træk. Egentlig klarede hun at være koncentreret meget længere end jeg havde troet – måske fordi hun er i så god form?!

Weekendens hyrdekursus

I weekenden har jeg deltaget i et hyrdekursus ved Jette Friis-Jensen på Lolland. Jette kender Sookie ret godt, da hun jo var Jette’s hund indtil Sookie var et ½ år gammel og derudover har vi trænet på fangefold hos Jette. Og det er jo fedt, for så skal der ikke bruges tid på at lære os at kende

Sookie var først på fangefolden igår. Karina har en stor fangefold (på 20m i diameter), hvor fårene kan bevæge sig rundt i og hundene får alligevel fornemmelsen af, at de kan flytte fårene. Sookie var så artig til at lægge sig på kommando og gik rigtigt fint i balance – jeg havde dog lige en udfordring i at kalde hende væk fra fårene

Jette synes Sookie var moden nok til at komme på de løse får – men jeg følte mig ikke helt klar til det.. eller jo, det gjorde jeg – men jeg ved, at jeg ikke slapper helt af førend jeg ved, at hunden ikke kommer for tæt på fårene, så de første par gange går jeg rundt som et stift bræt.

Første gang på de løse får, var Karina med for at holde fårene og holde Sookie væk, hvis hun skulle komme for tæt på. Sookie gjorde det faktisk ret flot – hun holdt en okay afstand – men det hele gik i et meget højt tempo (hold op, hvor den lille hund kan bevæge sig hurtigt samt vende hurtigt!), dog uden på nogen måde at stresse fårene. Jeg glemte at blive ved med at gå, men har det med at stoppe op for at se, hvad hunden vil gøre.. og det forvirrede Sookie.

Dygtig hund.. men her står jeg stille :-/

 I dag startede vi igen på de løse får, og Sookie holdt en rigtig flot afstand – det så vildt godt ud Sookie løb helt rigtigt om i balance og jeg kunne snildt få hende til at lægge sig. Og her var det lidt svært ikke at smile, for kom hun lidt for tæt på fårene, lagde hun også hovedet helt ned i græsset, når hun lå ned - så man kunne næsten ikke se hende

Sookie for første gang ude og hyrde på løse får

Jette skulle lige rette lidt på det jeg gjorde, og mens hun fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, begyndte fårene at sive væk. Sookie lå ved siden af mig, men pludselig blev det for meget for hende, at fårene var gået så langt væk, så hun sætter af efter dem. Men afstanden var for stor og hun er ikke erfaren nok til at kunne hente dem på afstand, så hun fik delt fårene. Et af fårene løber væk og Sookie sætter efter og prøver at stoppe den ved bare at løbe ind foran den – andet gjorde hun ikke. Jeg fik stoppet Sookie. Men derefter gik det bare så godt, for nu har jeg set, at hun intet vil gøre fårene, og så kan jeg slappe af

Sookie driver på fårene

Sidste gang vi var på får, var vi selv uden hjælp. Og det gik bare så strålende! Jeg var total afslappet og følte at jeg havde hyrdet med Sookie i mange år – Sookie holdt en rigtig god afstand, placerede sig rigtigt, lagde sig ned, når jeg bad hende om det (dog ikke, når jeg sagde det, når hun ikke var i balance), og jeg kunne snildt kalde hende væk fra fårene – ja, det er svært at få armene ned igen

Ja, jeg glæder mig til vi skal ud og hyrde igen – hvilket heldigvis er snart – i overmorgen

Nu er springene spændende

Jeg har villet vente med at starte med spring-teknik-øvelser indtil Sookie synes et enkelt spring er spændende og har forstået, hvad der forventes af hende (og det er, at hun løber imellem springstøtterne ).

Jeg startede med at stå lige ved siden af springstøtten og vente på, at Sookie nærmede sig den – og så belønning. Kriteriet for godbid blev hævet til, at den først blev givet, når hun havde passeret støtten.
Det tog ikke mange godbidder, så jeg flyttede mig længere væk fra springstøtten og kastede en godbid (på modsatte side), når hun nærmede sig springet. Og efter et par gange, gik hun selv imellem støtterne (med en overligger sat i en højde på 5cm over jorden). Mere trænede vi ikke denne dag.

Næste gang jeg stillede springet op, gik Sookie hen imod det, og jeg kastede legetøjet på modsatte side. Herefter begyndte Sookie selv at løbe over springet – og jeg kastede legetøjet, når hun var imellem springstøtterne.
Jeg lagde ikke legetøjet ud, for jeg vil have, at Sookie forstår, hvad det er, der udløser godbidder/legetøj. Lægger jeg legetøjet ud og sætter hunden foran springet, vil springet bare blive en “bump” på vejen og det er ikke springet, der er fokus på.

Senere øgede jeg afstanden hen til springet og nu kan vi stå 5 meter fra springet, og hun søger det selv – også fra flere forskellige vinkler

Jeg skal da lige huske at sige, at hver gang sluttede jeg af med, at Sookie sidder foran springet og jeg går om på modsatte side – jeg stopper op i flere forskellige afstande (2 – 20 meter) og kaster legetøjet. Sookie er så sej, så hun bliver siddende – og jeg går tilbage og roser og leger med hende (med et andet stykke legetøj). Jeg træner “bliv siddende foran springet” for at hun også lige skal lære, at man ikke altid på eget initiativ må tage springet.

I dag prøvede jeg at sætte 4 spring op (overligger på 5cm) i en afstand på 1,8 meter. Mens jeg gik og satte springene op, kom der en anden hund løbende hen til os – Sookie kiggede bare på den, og gik så hen og stillede sig imellem to af springene. Hold da op, hvor blev jeg overrasket – normalt ville hun have givet sig til at lege med den – men nu ville hun hellere lege med mig
Springteknikøvelsen gik simpelthen så fint – der var fuld fokus på opgaven, og Sookie sprang så fint – og der var også god fart på. Sikken dygtig hund

En “holy moly, hvad gør jeg nu?” oplevelse

Efter at have trænet hunde i 20 år nu, er det yderst sjældent, at jeg står i en situation, hvor jeg tænker: “holy moly, hvad gør jeg nu?!”. Jeg plejer normalt hurtigt at kunne finde en anden vinkel på træningen/situationen. Men nu hvor jeg nævner det, er det jo selvfølgelig fordi jeg lige har haft “holy moly” oplevelsen

Hvor jeg lufter, er der en mur rundt om vendepladsen. Muren, der minder om et Ω-tegn, er ca 80 cm høj (ind mod vendepladsen og på modsatte side op med 2 m hvor den runder), 40 cm bred og der er fliser, der har en meget ru overflade, på toppen. Som en lille udfordring på gå-turen, har først Elliot og så Kopy løbet oppe på denne mur. Og nu skulle det være Sookies tur til at løbe på muren.

Jeg løftede Sookie op på muren, og hun begyndte at gå – uden tøven. Da vi nåede hen til stedet, hvor der er langt ned på modsatte side, tøvede hun lidt, men gik videre – vi nåede ned til modsatte ende, vendte om og gik turen tilbage. Masser af ros

Nogle dage senere, skulle Sookie for anden gang prøve at gå på muren. Jeg løfter hende op, og hun begynder straks at gå. Hun tøvede lidt igen, hvor der er langt ned, men gik videre til enden og tilbage igen.

Tredje gang Sookie skulle prøve den, havde hun leget og spænet rundt og var egentlig lidt træt, men jeg kom lige i tanke om, at det var en uges tid siden hun sidst havde prøvet at gå på muren, så det skulle vi lige nå inden vi gik hjem.
Jeg løfter Sookie op på muren, hun går et skridt, og springer ned. Jeg siger “nej, man springer ikke ned” og bærer hende op på muren igen, hvorefter hun stivner og vil ikke gå videre. Ja, det var så nu jeg tænkte: “holy moly, hvad gør jeg nu?!” og tankerne fortsatte: “hvis jeg bærer hende ned nu, vil hun så bare lære, at man kan nægte noget? Skulle jeg ikke have sagt nej? Jeg må lokke hende, men hvorfor er det lige, at jeg ikke har lommerne fulde af guffer?!”
Jeg prøvede at lokke Sookie til at gå videre og lagde nogle guffer – hun flyttede sig frem med micro-små skridt. Jeg kunne godt se, at med det antal guffer jeg havde tilbage og det antal det havde krævet at få hende til at gå en halv meter, så ville der ikke være til mere en 1½ meter. Så hvad gjorde jeg så? Jeg er ikke altid helt så tålmodig, så jeg prøvede at skubbe bagpå – hun flyttede sig to skridt frem og jeg gav hende en godbid. Jeg skubbede hende igen og gav hende en godbid. Men så tænkte jeg: “hvordan mon lige hun tackler at blive tvunget til noget hun ikke vil? Mon hun ikke har tillid til mig mere?” Jeg prøvede så at lokke hende igen (uden at skubbe) og hun gik nu selv frem et par meter og stoppede så. Jeg skubbede lidt på igen og hun gik videre. Da vi nåede til punktet, hvor muren knækker 90° stoppede vi og vendte om og gik tilbage.
Turen tilbage gik noget lettere og Sookie gik stille frem. Vi når tilbage til startpunktet, jeg skamroser hende og jeg bærer hende ned og så skynder vi os hjem. På vejen hjem tænkte jeg om jeg nu havde ødelagt noget og var glad for, at det “bare” var muren, som hun ikke behøver at gå på mere.

Der går en uges tid, og vi kommer forbi muren igen. Jeg havde ikke tænkt, at Sookie skulle gå på den igen, men hun løber derhen og springer op ad den og står med forpoterne på toppen og kigger hen på mig – som om hun sagde: “Hvaa’, bærer du mig op eller hvad?”
Jeg bærer hende op på muren, og så begynder hun at løbe – jeg følger efter, men stopper hende hvor muren slår et knæk og vi løber tilbage igen. Hun får en masse ros, og da jeg skal til at give hende en godbid, så lægger hun sig ned (det er det hun tilbyder, når der er godbidder fremme) og jeg skamroser hende igen og hun får en del guffer. Ja, puha, så havde jeg da ikke ødelagt noget
Vi tager turen frem til knækket igen, hvor hun får en godbid. Hun vender sig og løber tilbage til enden af muren og lægger sig ned. Hun får selvfølgelig masser af ros og godbidder.

Et par dage efter skal Sookie prøve igen, og da vi går hen imod muren, løber hun igen derhen og stiller sig med forbenene på toppen af muren. Vi løber frem og tilbage et par gange – dog kun til knækket. Farten er nu højere. Hver gang hun kommer tilbage til startpunktet, lægger hun sig ned.

Der går nok en uges tid inden jeg synes hun skal prøve muren igen. Vi går hen imod muren. Sookie løber derhen, stopper op og kigger på muren, går et skridt frem og springer så let og elegant op på muren selv – vildt, muren er jo ca 80 cm høj! Nu spæner hun frem og tilbage – og lægger sig stadig ned for enden.

Så det jeg har lært af dette er:

• Det ikke er så smart, at udsætte hunden for noget, som den ikke er 100% tryg ved, når den er træt.
• At jeg kan lokke Sookie, men hun også kan klare at blive presset.
• At Sookie hurtigt finder en vane (da hun lægger sig ned af sig selv, bare fordi hun blev rost en enkelt gang, hvor hun dækkede).
• At Sookie gerne udfordrer sig selv.
• Og altid at have lommerne fulde af guffer

Selvom det nu ikke lige var så sjovt at tænke Holy Moly, så har hele denne oplevelse givet mig en hel del viden om, hvordan jeg skal træne Sookie. Super fedt – jeg glæder mig helt vildt til vi rigtigt kommer igang med træningen

Vi er startet på spring og springteknikøvelse

I søndags prøvede jeg for første gang at lade Sookie gå på en del af balancebommen, der lå på jorden samt at træne springteknik. Til springteknik-træningen stillede jeg 5 spring op med 1,8 meters afstand imellem (og overliggeren var sat op på 10 cm). Jeg sendte hende over springene 3 gange – og som jeg kunne se fra vinklen hvor jeg stod, så gik det rigtig fint.
Hun fik en pause og fik lov at lege med et par andre hunde – nok lidt for længe, for da jeg skulle prøve igen, var hun helt flad og sprang/travede igennem springene.

Jeg har funderet lidt over, hvordan og hvor meget jeg vil træne springteknik i den kommende tid. Jeg har besluttet mig for, at før jeg begynder at træne så meget springteknik, må jeg først have gjort et spring mere spændende. For lige nu har et spring ikke den store værdi for Sookie – forstået på den måde, at hun endnu ikke har erfaret, at der følger stor belønning med et spring.
Min næste tanke var, hvordan gør jeg et spring spændende? Jeg har lige set DVD’en 2×2 slalom træning (har dog først tænkt mig at starte slalomtræning, når Sookie er blevet 15 måneder), men måden man får hunden til at finde slalom spændende, kan jo også bruges til at gøre et spring spændende.

Jeg stillede et spring op med overliggeren på den laveste højde, som er ca 5 cm (så nemt med et Ready Jump). Jeg startede med at stå helt tæt på sidestøtten. Så snart Sookie nærmede sig springet, fik hun en lækker godbid. Det varede ikke længe inden hun havde forstået, at hvis man gik/sprang over på den anden, så fik man lækre godbidder

Planen er nu, at i den kommende tid, skal jeg have bygget mere værdi i springene for Sookie. Målet på sigt er, at hun selv begynder at søge springet lige meget hvor langt hun er væk fra det og uanset vinklen hen til det. Dog vil jeg også træne springteknik, når hun har erfaret at et spring er lig belønning

Der er visse fordele ved at være lille…

ja, jeg tror jeg er kommet ud på lidt af en glidebane her.. Jeg gider egentlig ikke hunde i sofaen eller sengen. Elliot sov dog i sofaen, men oftest når jeg ikke var hjemme – om morgenen, når vækkeuret ringede, hoppede han lige op og puttede indtil snooze-tiden var slut. Men da jeg så fik Kopy, var to hunde for meget i sofaen og om morgenen skulle jeg jo skynde mig op og lukke Kopy ud og tisse – så det blev enden på hunde i sofaen og i sengen om morgenen.

Og så kom Sookie.. hun prøvede en dag at kravle op i sofaen, hvor jeg sad 30 cm fra armlænet (med den bærbare på skødet ). Jeg tænkte, at hun ikke kunne få krøllet sig sammen på den lille plads og ville hoppe ned igen – men der tog jeg fejl! Big time

En morgen i en weekend, lå jeg og snuede den. Sookie var henne og kigge flere gange for at se, om jeg ikke snart stod op. Tilsidst fik jeg hende til at hoppe op til mig. Men det blev lige kortvarigt opfattet som, at det skulle man hver morgen – og aften!

Jeg var oppe og hente Sookie i fredags (lige en sidebemærkning, Sookie var så sej på fårene!) og overnattede hos familien på vejen hjem.  Jeg havde glemt Sookie’s kurv og tæppe, så hun vandrede lidt rundt, da jeg skulle til at sove. Så hun fik tilbuddet om at sove i fodenden, for hun fylder jo ikke så meget - jeg regnede dog ikke med, at hun ville ligge der hele natten

Og hvem ligger her ved siden af mig i sofaen og tygger på kødben? Tjaa.. min lille forkælede hund

Forventninger samt hyrdeweekend

I mit tidligere indlæg skrev jeg, at Sookie ikke løb ned til det andet hold til træningen – successen blev nu ikke lige gentaget til sidste træning. Dog kun et enkelt smut derhen, men jeg er egentlig ret så tilfreds alligevel. Sookie har ikke gået til hvalpemotivation eller anden form for lydighed. Det eneste hold hun er tilmeldt er hvalpeagility. Når jeg træner noget med hende herhjemme, bliver det til 5-10 minutters træning ad gangen og ikke en hel times træning, som hvalpeagilitytræningen er. Og ikke mindst, når vi går tur, får Sookie lov at løbe hen til de andre hunde og har altså endnu ikke lært at gå forbi de andre hunde uden at hilse. Så jeg kan jo slet ikke forvente, at efter få ganges hvalpeagilitytræning, at hun kan koncentrere sig en hel time og forstå, at man ikke løber hen til de andre hunde – og det gør jeg bestemt heller ikke :-D Det skal nok komme med tiden – det er bare ikke lige den ting, jeg har prioriteret at træne lige nu.

Sookie om fangefold

Jeg har været oppe hos opdrætter, Jette, og hyrde med Sookie. Hun er bare blevet rigtig god! Vi har trænet om fangefolden og Sookie er enormt hurtig til at gå i balance – altså hurtig til at finde balancepunktet og hurtig til at løbe derhen Jeg fik lidt af træningen optaget på video og det var fedt – for det var nemt at se, hvad jeg ikke gjorde helt rigtigt. Så det kunne jeg forbedre til næste træningspas! Sookie lystrede kommandoen “lay down” hver eneste gang – også selvom jeg gav kommandoen, når hun var i løb hen mod balancepunktet (ville lige tjekke, om jeg havde helt kontrol over hende ).

Jeg skulle også lige prøve at have Sookie på løse får – det gik dog ikke lige helt som planlagt. Jeg stivnede og stirrede på hunden i stedet for at bevæge mig og gøre mit til at det blev en succes Sookie løb direkte mod fårene og det fik flokken til at splitte sig. Jeg kunne nu sagtens få hende stoppet og hun lystrede “lay down”, så det var ikke en hel fiasko.
Vi afsluttede lige med en tur om fangefolden – og der gik det helt fint igen. Indrømmet, jeg blev overrasket over min egen (manglende) reaktion. Men det lader jeg mig nu ikke slå ud af; hunden var alligevel lydhør, så må jeg bare tage mig sammen næste gang ;-)